Berlingske Business

Erhvervslivet beder S blande sig uden om cheflønninger

RB PLUS Røde partidronninger styrer uden om Fælledparken 1. ma
Arkivfoto. Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen. Foto:

Socialdemokratiet vil regulere cheflønninger i danske virksomheder. Dårlig idé, lyder det fra erhvervslivet.

Politikerne skal blande sig uden om, når det kommer til cheflønninger i private danske virksomheder.

Sådan lyder opfordringen fra den liberale tænketank Cepos og Bestyrelsesforeningen, der arbejder for at opkvalificere bestyrelsesarbejdet i danske virksomheder.

Budskabet kommer, efter Socialdemokratiet har foreslået at regulere ledelseslønninger i Danmark.

»Jeg synes, at det er et meget uheldigt og direkte populistisk forslag at begynde at regulere lønninger. Det er ikke noget, der bør styres politisk,« siger Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i Cepos.

Han mener, at det vil gå ud over virksomhedernes indtjeningsevne, fordi de ikke kan rekruttere kvalificerede ledere, hvis lønningerne er lavere end i udlandet.

Samtidig køber han ikke Socialdemokratiets budskab om, at det vil skabe større lighed.

»Hvis man beskærer ledelseslønningerne, så vil pengene blot gå til ejerne. Det vil ikke nødvendigvis skabe større lighed. Måske tværtimod.«

»I sidste ende bliver vi alle fattigere, fordi det får konsekvenser for produktiviteten og for afkastet til ejerne,« siger Otto Brøns-Petersen.

Hos Bestyrelsesforeningen vil man ikke kommentere Socialdemokratiets konkrete forslag, men man mener generelt ikke, at politikerne skal regulere ledelseslønninger i private virksomheder.

»Nu har det jo sjældent været politikerne, der har været bedst til, at der skete noget fornuftigt i virksomhederne.«

»Politikernes opgave er at se hele samfundets perspektiv og sætte nogle rammevilkår. Men at gå ind og lovgive om, hvad der skal foregå i det enkelte selskab, det er som regel en rigtig dårlig idé.«

»De er alt for langt væk fra virkeligheden i de enkelte selskaber, og hvad der skal til for, at de bliver drevet mest effektivt,« siger Tom Jacobsgaard, der er direktør i Bestyrelsesforeningen.

Han peger på forskellige undersøgelser, der viser, at cheflønningerne i Danmark ligger under de svenske og langt under de engelske og amerikanske ledelseslønninger.

»Der er ingenting, der tyder på, at ledelseslønnen stikker af i Danmark. Den er simpelthen lavere, og alt andet lige betyder det, at det er svært at tiltrække internationale topchefer til positioner i danske selskaber, allerede som det er i dag,« siger Tom Jacobsgaard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen