Berlingske Business

Yousee-problemer kan vare ved langt ind i det nye år

Yousee er stadig ikke kommet nærmere en løsning af problemerne med tv-signalet, der har drillet nytårsaften.

København. Yousee har fortsat store problemer med tv-signalet i hele landet.

Og det er ikke umiddelbart til at sige, hvornår der igen er hul igennem.

Tv-udbyderens pressekontakt, Tine Gutfelt, forventede tidligere på aftenen, at problemet kunne være løst klokken 21.30.

Men nu tør hun ikke længere spå om, hvornår fejlen er udbedret.

- Vi kan ikke love noget. Jeg ved bare, at vores folk arbejder på højtryk og vil gøre det natten igennem for at få systemerne op at køre igen, siger hun.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er lykkedes at lokalisere, hvad problemet består i, siger hun:

- Jeg er ikke blevet informeret om, at man har fundet fejlen.

Udfaldet blev konstateret omkring klokken 16.30 og bredte sig hurtigt til hele landet.

Det betød, at mange var afskåret fra at se dronningens nytårstale på tv, og nu kan rådhusklokkerne ved midnat altså også være i fare.

Yousee har tidligere anbefalet sine kunder at bruge selskabets tv-app, men den har været overbelastet.

Hvis man vil følge de sidste sekunder af 2016 live på skærmen er det bedste bud nok at følge med på dr.dk eller tv2.dk.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen