
Chefen for Verdenshandelsorganisationen WTO, Pascal Lamy, siger, at den økonomiske krise ikke er overstået og forværres af, at mange lande beskytter sig selv.
Lamy hæfter sig ved, at kun ganske få lande har ophævet protektionistiske regler såsom told, der blev indført, da krisen grb om sig i fjor.
- Der er ingen tegn på, at lande er begyndt at fjerne de regler, de indførte for at beskytte egne interesser, siger Lamy, der advarer om, at de protektionistiske tendenser øger risikoen for handelskonflikter.
Pascal Lamy opfordrer landene til undgå regler og love, der beskytter de enkelte lande, og i stedet arbejde på at øge samhandlen. Han advarer desuden mod at tro, at et opsving i økonomien er lige om hjørnet.
/ritzau/Reuters