Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Whistlebloweren, der fældede Nordisk Fjer

Wejrup
Danmarks første whistleblower, Anders Wejrup, som væltede Nordisk Fjer. Foto:

For snart 25 år siden gik Anders Wejrup til Unibank med mistanke om, at en udenlandsk kapitaltilførsel på 500 mio. kr. til Nordisk Fjer var opspind. Hans henvendelse førte til afdækning af milliardsvindel i Nordisk Fjer og dermed Nordisk Fjers fald, men fik også store konsekvenser for Anders Wejrup.

Fredag den 16. november 1990 var dagen, hvor Anders Wejrup blev den måske første whistleblower i dansk erhvervsliv. Hvad det ville indebære for hans eget liv at blæse i fløjten, havde den dengang 38-årige administrerende finans-direktør i Nordisk Fjer ingen anelse om, da han klokken 18.30 stod i receptionen i Unibanks hovedsæde på Christianshavn.

Han havde heller ingen anelse om, at han skulle ende aftenen hjemme hos Christian Frigast, direktør for Unibanks Merchant Bank-afdeling, for sluttelig at indlogere sig på hotel under falsk navn.

Dongs overskud er forbedret med næsten en milliard

Anders Wejrup havde pr. mellemmand fået sat Unibanks topchef, Steen Rasborg, stævne. Unibank var en af Nordisk Fjers bankforbindelser, og Anders Wejrup var mødt op for at fortælle bankens topchef om sin mistanke om, at der ikke var hold i Nordisk Fjer milliardstore internationaliseringsplan.

Anders Wejrup var tiltagende foruroliget over, at den halve milliard kroner, som tre af de kommende globale samarbejdspartnere skulle overføre til Nordisk Fjer, lod vente på sig. Pengene skulle være gået ind 30. september.

Han havde i flere uger gået rundt om sig selv. Skulle han betro sig til nogen uden for huset med sin mistanke? Hvem skulle han gå til? Ville han blive taget alvorligt? Og ville han afværge eller ødelægge noget? Han var også bange for at sætte sig op imod Nordisk Fjers magtfulde arbejdende bestyrelsesformand, Johannes Petersen.

»Jeg havde besluttet mig til at gå videre med min mistanke, men jeg kunne ikke gennemføre det. Tænk, hvis jeg tog fejl. Så kunne virksomheden og 4.500 medarbejdere synke i havet uden grund, og jeg ville blive brændt på et bål,« siger Anders Wejrup, der har indvilget i at fortælle sin historie.

BM

Den cand. merc. aud.-uddannede Anders Wejrup er i dag 62 år, og Nordisk Fjer-sagen har på godt og ondt været hans følgesvend i snart 25 år.

Den fredag var det anden gang inden for få uger, at han havde samlet mod til at betro sig til Steen Rasborg. Den første gang havde han ringet hjem til Steen Rasborg privat, men Rasborg var ude at lufte hunden. Wejrup kunne ikke sætte sig op til at ringe igen. Men nu skulle det være.
»Jeg var nødt til at gøre det. Jeg var under massivt pres fra medarbejderne. Alle var utrygge. Onsdag i samme uge havde Børsen skrevet, at en påstået tysk investor afviste at have købt aktier i Nordisk Fjer,« siger Anders Wejrup.

Finanschefen havde givet ham det sidste skub og tog med til mødet i Unibank.

Da de henvendte sig i receptionen i Unibank, fortalte en vagt, at Steen Rasborg var kørt hjem. Anders Wejrup fik en seddel med et telefonnummer og beskeden: Ring til Kenneth Crouch.

Steen Rasborg ville ikke tale med dem. Han troede ikke på de oplysninger, som mellemmanden var kommet med som begrundelse for det usædvanlige møde. Rasborg var sikker på, at Johannes Petersen ville fyre Anders Wejrup og finanschefen, når det kom frem, at de var gået bag hans ryg, fremgår det af Charlotte Langkildes bog »Bedraget. Sagen om Nordisk Fjer«.

Det var da også usandsynligt, at en stor børsnoteret koncern skulle have iscenesat et fingeret kapitalmæssigt samarbejde med et kapitalindskud på i første omgang 500 mio. kr. fra en japansk, en amerikansk og en tysk koncern. Transaktionen var allerede godkendt på en ekstraordinær generalforsamling, og med yderligere planlagte kapitaltilføjelser, synergieffekter og licens- og royaltyaftaler havde aftalen en værdi af minimum 1,5 mia. kr. Og i spidsen for det hele stod Johannes Petersen, en stor og respekteret mand i dansk erhvervsliv.

A sign is seen outside the headquarters of Danish dairy company

Men hele planen var bluf, skulle det snart vise sig. Der var hverken investorer eller kapital på vej, og Nordisk Fjer var gennemsyret af Johannes Petersens svindelnumre gennem 15-20 år.

Anders Wejrup ringede til nummeret, der stod på sedlen. Kenneth Crouch, leder i Unibanks Merchant Bank-afdeling, havde modvilligt overtaget Nordisk Fjer som del af sin kundeportefølje og orkede ikke et møde en fredag aften. Det måtte vente til mandag. Men Anders Wejrup insisterede. Til sidst lod Kenneth Crouch sig overtale, og Anders Wejrup og finanschefen kørte nordpå ud af København.

I Kenneth Crouchs stue fortalte de, at de ikke kunne få dokumentation for, at de 500 mio. kroner var betalt, og at de ikke havde tillid til Johannes Petersen. Anders Wejrup forklarede også, hvordan han i forventning om internationaliseringen havde tilpasset regnskabstallene efter Johannes Petersens anvisninger. Han forklarede, hvordan de forskellige poster i regnskabsmeddelelsen skulle ændres, hvis internationaliseringsplanen var opspind. Det kunne betyde, at det seneste overskud skulle ændres til et underskud på mindst 350 mio. kr., og at forudsætningerne for Nordisk Fjer som såkaldt going concern var væk.

Kenneth Crouch tog noter og gik til og fra mødet for at ringe til kolleger fra banken. Sidst på aftenen foreslog han makkerparret fra Nordisk Fjer at tage videre til Christian Frigast, der var direktør for Unibanks Merchant-afdeling. Klokken havde passeret midnat, da Christian Frigast tog imod dem i sit hjem i et af de engelske rækkehuse i Klampenborg og bød dem indenfor til et glas vin. Sagens alvor gik op for Christian Frigast, og han bad dem komme til et møde i Unibank næste dag kl. 16.

Anders Wejrup turde ikke tage hjem at sove. Han var bange for den karismatiske, men til tider også intimiderende bestyrelsesformand. Wejrup var flere gange blevet nærmest fysisk overfuset af Johannes Petersen.

14BUSVestas.jpg

Anders Wejrup var bange for, hvad Johannes Petersen kunne finde på og havde bedt sin kone, Pia, om at overnatte hos venner med parrets to små børn. Selv tog Anders Wejrup til Hotel Marina i Vedbæk for at overnatte. Han havde intet med sig og fik lov at låne et sæt tøj af Christian Frigast. På Hotel Marina indlogerede Anders Wejrup sig under navnet Kenneth Crouch. Han var bange for, at Johannes Petersen ville forsøge at finde ham.

Lørdag kl. 16 mødte Anders Wejrup op i banken og fortalte seks direktører fra Unibank og Den Danske Bank om sin mistanke. For Anders Wejrup var det en lettelse at aflevere sit budskab til kompetente folk, som kunne tage over. Han havde i flere uger været under pres. Finanschefen havde rykket for svar om de udeblevne 500 mio. kr. og punkede ham for at vise handlekraft og gå videre med mistanken om, at internationaliseringen var bluf. Men Wejrup vægrede sig, for det var jo netop kun mistanke. Han havde ikke skyggen af dokumentation.

Og nok var Anders Wejrup Nordisk Fjer-koncernens administrerende direktør, men det var kun på papiret, at han var topchef. Magten lå hos den karismatiske, men også totalt dominerende Johannes Petersen. Al kommunikation skulle gå gennem Johannes Petersen.

Søndag var Nordisk Fjers bestyrelse sat stævne til møde i Unibank kl. 10, men Johannes Petersen dukkede aldrig op. Han havde begået selvmord i sit sommerhus i Præstø.

Nu rullede lavinen. Nordisk Fjer gik i betalingsstandsning. Nordisk Fjer var kollapset på grund af Anders Wejrups henvendelse til Unibank. Hvad følgerne kunne blive for ham selv, kunne han ikke overskue.


»Mit hoved snurrede med spørgsmål om, hvad det kunne betyde for mig selv, min familie og min fremtid. Men det er jo ikke klarsyn, der præger én i sådan en situation,« siger Anders Wejrup.

I pressen og på tv blev Anders Wejrup fremstillet som svindler. At han var gået til Unibank blev udlagt som en tilståelse af hans medvirken til bedragerierne. Ifølge Charlotte Langkildes bog om Nordisk Fjer var ugebrevet Mandag Morgen det eneste medie, der korrigerede den udbredte opfattelse af, at Anders Wejrup havde tilstået svindel ved at gå til bankerne. Men for Anders Wejrup var løbet kørt. Han var stemplet.

BNYMELLON/

Det ændrede heller ikke noget for Anders Wejrup, at Willy Banke, der var direktør i Nordisk Fjer-selskaber under betalingsstandsning, på et pressemøde fortalte, at han ikke var bange for lade Wejrup passe på pengekassen, fordi han var ærlig og kompetent. Anders Wejrup arbejdede som konsulent for kuratorerne.

For Kenneth Crouch, der som den første lagde øre til whistleblowerens oplysninger, var Anders Wejrup ikke en svindler. Han så ham som »en stakkels mand, der var kommet i klemme«, fremgår det af Charlotte Langkildes bog.

Bagmandspolitiet var i mellemtiden gået ind i sagen. I februar 1991 sigtede de Anders Wejrup for to urigtige halvårsmeddelelser samt for vildledende oplysninger i det seneste årsregnskab. Det kunne give op til fire års fængsel. Sigtelsen betød, at Anders Wejrup blev fyret som konsulent for kuratorerne. Kort efter blev han dog ansat igen, da det var fastslået, at han ikke var en af dem, der havde modtaget penge under bordet i Nordisk Fjer. Johannes Petersen havde gennem årene bestukket flere i Nordisk Fjer-sfæren med millioner for at hjælpe sig med svindlen eller se gennem fingre med ulovligheder.

I 1992 var der ikke længere brug for Anders Wejrup som fuldtidskonsulent for kuratellet. Anders Wejrup var på herrens mark, for hvem ville ansætte en bedragerisigtet direktør fra Nordisk Fjer?

Det ville skattevæsenet i Københavns Kommune. Efter et tilfældigt møde med en kontorchef, som opfordrede ham til at  sende en ansøgning, begyndte Anders Wejrup i maj 1992 som sagsbehandler i selskabs-revisionen.

OW BUNKER

»Skattevæsenet reddede mig. Ellers havde jeg ikke fået noget arbejde,« siger Anders Wejrup, der sideløbende underviste i revision og regnskab med Nordisk Fjer som case.

Undervejs blev han udlånt til Told- og Skattestyrelsen, hvor han indgik i task force selskabstømmergruppen og udarbejdede anmeldelser til Bagmandspolitiet i samme periode, som Bagmandspolitiet forberedte Nordisk Fjer-sagerne, også den mod Anders Wejrup. Han var på skattetømmersagerne samarbejdspartner med den myndighed, der ville sende ham i fængsel.

Selv om sigtelsen fra Bagmandspolitiet tyngede Anders Wejrup, håbede og troede han, at politiet ville frafalde sigtelsen, når de havde afhørt ham og forstået hans rolle og situation. De urigtige halvårsmeddelelser var blevet til under ekstremt tidspres og med Johannes Petersen på nakken.

Johannes Petersen havde korrigeret mange af tallene, så regnskabet endte med at se bedre ud. Og Anders Wejrup sagde ikke fra. Dels turde han ikke på grund af de mulige konsekvenser for Nordisk Fjer, hvis regnskabet ikke blev afleveret til tiden til Fondsbørsen. Dels kunne Johannes Petersen altid på overbevisende måde argumentere for, hvorfor tallene skulle justeres. Ikke mindst, da det internationale kapitalsamarbejde var på trapperne.

Det fandt politiet ingen forståelse for. Anders Wejrup kunne heller ikke overbevise politiet om, at svindelen var foregået i det skjulte, og at den først var kommet frem i lyset, efter at han var gået til Unibank.

Ggg

Willy Banke afviste Bagmandspolitiets påstand om, at Wejrup kunne udarbejde sine rapporter om svindelen så hurtigt, fordi han kendte til den på forhånd.

»Han er blevet misbrugt frygteligt,« sagde Willy Banke om Anders Wejrup.

Som direktør havde Anders Wejrup imidlertid et ansvar, han ikke kunne løbe fra, men som han ikke havde været sig tilstrækkeligt bevidst. Det ramte ham som en boomerang.

Anklagen mod Wejrup lød på bedrageri af særlig grov beskaffenhed. I byretten fik han i 1996 en fængselsdom på to år og skulle betale en del af sagens omkostninger på 400.000 kr.

Advokat Pernille Bigaard, der kendte Wejrup fra arbejdet i Nordisk Fjers konkursbo, sagde efter dommen i byretten:

»Det var synd, at det var Wejrup, der blev gjort til syndebuk.«

Wejrup blev dømt for at have vildledt aktiemarkedet med urigtige regnskabsmeddelelser, men billedet af Anders Wejrup som deltager i svindelen står stadig tilbage hos mange.

WB

Ifølge Charlotte Langkildes bog om Nordisk Fjer var det først under hendes samtaler med viceformændene fra Nordisk Fjer-bestyrelsen 20 år efter Nordisk Fjers kollaps, at det gik op for dem, at Anders Wejrup var gået til Unibank, fordi de 500 mio. kr. ikke var gået ind. De troede begge, at Wejrup var gået til Unibank for at lette sit hjerte om sin medvirken til svindelen.

I Københavns Kommune spurgte en medarbejder, om kommunen kunne have en bedrageridømt ansat i en betroet stilling. Borgmesteren lod Wejrup beholde sit arbejde, fordi dommen var anket og derfor ikke endelig.

Landsretten troede heller ikke på, at Anders Wejrup var blevet ført bag lyset og stadfæstede byrettens dom i 1998, men halverede beløbet til sagsomkostningerne. Anders Wejrup blev fyret fra sit arbejde i skattevæsenet, men straks genansat som konsulent frem til afsoningen i Horserød Statsfængsel i august 1999. Københavns Kommune meddelte Horserød, at de gerne ville have ham tilbage hurtigst muligt, og efter ni måneders afsoning fik Anders Wejrup lov til at komme tilbage til sit arbejde, men nætterne skulle han tilbringe i en såkaldt udslusningspension i Lyngby.
Efter afsoningen lå Wejrups økonomi i ruiner. Han havde stadig sit job i skattevæsenet, men med en fængselsdom var det næsten umuligt at få et andet og bedre lønnet job. I 2001 lykkedes det ham dog at komme tilbage til revisionsbranchen mod at holde lav profil om fortiden.

»Jeg har været i skattevæsenet og i nogle revisionsfirmaer,« svarede Anders Wejrup, når han blev spurgt til sin fortid.

Efterfølgende er det blevet til flere job som revisor eller økonomichef og – siden bogen udkom i  2013 – foredrag om Nordisk Fjer.

Nordisk Fjer-sagen vendte op og ned på Anders Wejrup liv. Han måtte knokle for at passe job, gå til afhøringer og forberede sig til to retssager.

Sagen har givet ham modgang, privatøkonomisk smalhals og skuffelse over ikke at blive troet af politiet. Alligevel fortryder han ikke, at han i sin tid samlede sig mod til at gå til Unibank med sin mistanke.

»Prisen har selvfølgelig været meget høj, men på den anden side har jeg et godt liv i dag. Og arbejdsmæssigt er det gået o.k. Jeg har lært ufattelig mange mennesker at kende og har et kæmpe netværk. Selv den tid, jeg sad i Horserød, var faktisk en god tid, fordi jeg fik fred og ro. Hvis jeg skal konkludere i dag, vil jeg til hver en tid gøre det igen,« siger Anders Wejrup.

Artiklen er skrevet på baggrund af interview med Anders Wejrup og Charlotte Langkildes bog »Bedraget. Sagen om Nordisk Fjer«.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen