Berlingske Business

Wall Street venter i dyb spænding på Obama

Wall Street venter i dyb spænding på Obama - 1

Efter en uge mere med katastrofale nøgletal i USA er udfordringerne endnu større for den nye præsident.

Perspektivet var bestemt vanskeligere for Franklin D. Roosevelt, da han rykkede ind i Det Hvide Hus i 1933 – for ud over den økonomiske depression truede Hitler og Stalin med at overtage verdensherredømmet. Men Barack Obamas problemkatalog kommer lige efter Roosevelts – og topchefer i erhvervslivet kan slet ikke vente på at høre hans forslag til løsninger. Alene et indholdsløst udsagn fra David Axelrod, en af toprådgiverne, om, at »vi vil komme med en melding om få dage«, blev analyseret frem og tilbage.

Vi ved fra den krisepakke, som det demokratiske lederskab fremlagde i Repræsentanternes Hus i den forløbne uge, at der er afsat et astronomisk beløb – godt 800 milliarder dollar over to år, som især vil gå til skattelettelser og offentlige investeringer. Men det er meget mere den psykologiske effekt af Obamas magtovertagelse, der får optimismen til at spire, idet håbet er, at alene hans fænomenale retoriske evne til at konceptualisere krisen og anvise en vision for at komme ud af den, vil sætte gang i hjulene igen.

Stort behov
Behovet for at skabe dynamik er åbenlyst. Goldman Sachs fremlagde i sidste uge en rapport, der forudser, at de syge banker må forvente at skulle tabe ligeså meget i 2009 som i 2008 – og det var bare et blandt en række demotiverende tal:

Dow Jones tabte 3,6 procent. Detailhandelen i december endte med et fald på 2,7 procent. Tal for tredje kvartal viste en stigning i betalingsstandsninger fra første kvartal på 31 procent. I 2008 blev der tabt flere job end i noget år siden 1945, og ledigheden har nået 7,2 procent. Bilsalget faldt med 18 procent sidste år. Inflationen, der kun blev på 0,1 procent fra december til december, bevæger sig så langsomt, at deflation truer.

Enorme virksomheder som Bank of America og General Motors, begge en del af nationens kultur, meldte om så alvorlige problemer, at de begge må trygle om yderligere offentlig hjælp.

Første indblik
Allerede onsdag får vi det første detaljerede indblik i Obamas politik, når Senatet krydsforhører Timothy Geithner, den kommende finansminister. Hans ord vil blive vejet på en guldvægt af de amerikanske aktionærer – og forventningerne er afsindigt høje.

Joseph Stiglitz, Nobel-prisvinder i økonomi i 2001, skyder i øvrigt i et indlæg i månedsmagasinet Harper’s med titlen »The $10 Trillion Hangover« hele skylden på krisen på den afgående præsident, George W. Bush:

»Statens budgetunderskud, underskuddet på handelsbalancen og udlandsgælden har nået rekordniveauer. Arbejdsløsheden og inflation er øget, husstandenes opsparing er faldet. Næsten fire millioner job i industrien er forsvundet. Forbrugernes gæld er næsten fordoblet, og tæt ved hver femte amerikanske husejer skylder mere væk i boliglån, end deres hus er værd,« skriver Stiglitz.

Han er især forarget over den udenlandske gældsætning, som er fordoblet under Bush. Som et resultat, ja, så skylder hver eneste amerikaner – barn, voksen eller gammel – i dag 9.000 dollar til et fremmed land. Halvdelen af pengene er lånt i Japan og Kina.

Obamas monumentale opgave bliver i første omgang at dæmpe tempoet for yderligere tilbagegang – og i anden omgang at skabe ny fremgang. Fra tirsdag klokken 18 dansk tid kan missionen begynde.

 
Læs også:

Topchefer er vilde med Obama

Sådan påvirker Obama din økonomi

Verdens mest indflydelsesrige virksomheder

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen