Berlingske Business

Volkswagen i Danmark undgår kundesmæk efter dieselkrise

Volkswagen
Volkswagens markedsandel i Europa har taget et hårdt dyk efter den store skandale om miljøfusk. (REUTERS/Ina Fassbender/Files) Foto:

Volkswagens markedsandel i Europa har taget et hårdt dyk efter den store skandale om miljøfusk.

Den tyske bilproducent Volkswagen er ikke sluppet uden men efter den store skandale, der i efteråret 2015 ramte selskabet. Markedsandelen i Europa er faldet over en bred kam. I Danmark er Volkswagen dog uberørt.

Skandalen omhandler fusk med software, der bevirker, at bilerne fra Volkswagen udledte færre skadelige gasser, når de blev testet. Selskabet, der ellers har slået sig op på at være miljøvenligt, måtte fyre direktøren og trække millioner af biler tilbage.

Det hak i imagetuden har sendt Volkswagens markedsandel i EU ned til 22,2 procent i marts ifølge foreningen for europæiske bilproducenter. Det er den laveste markedsandel siden 2011.

vw

Samlet for første kvartal faldt markedsandelen til 23,3 procent ifølge dpa, et dyk fra 24,3 procent fra første kvartal 2015, før skandalen begyndte at rulle.

Volkswagens tal dækker over en stribe brands, blandt andre Audi, Skoda og Seat.

Dieter

Kigger man isoleret på salget af Volkswagen-biler, faldt salget i Vesteuropa med to procent i marts i år til 162.900 ifølge helt nye tal fra selskabet. Salget i Tyskland faldt med 8,2 procent.

Mens Volkswagens markedsandel i EU er faldet i perioden, er selskabet uberørt i Danmark.

volkwagen

»Vi har fastholdt vores markedsandel. Det tilskriver vi, at danskerne godt er klar over, at nye biler ikke er berørt af situationen, at vi har et stærkt brand og selvfølgelig nogle dygtige sælgere,« siger Søs Ilum, pressechef for Skandinavisk Motor, der importerer Volkswagens biler i Danmark.

Volkswagen i Danmark havde en markedsandel på 11 procent i Danmark i første kvartal, uændret fra begyndelsen af 2015.

GERMANY BUSINESS VOLKSWAGEN SCANDAL

Det svarer til, at det blev solgt 6032 Volkswagen-biler i årets tre første måneder mod 5806 i samme periode sidste år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen