Berlingske Business

Vismand: Skab vækst ved at fremrykke skattelettelser

whitta_skat_business
»Vi var på et tidspunkt blevet forstået sådan, at vi kun kunne anbefale højere offentlige investeringer eller offentligt forbrug i lempelse, men det har vi ikke ment. Vi fik måske nok udtrykt det sådan i vores rapport,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Foto:

Der kan sættes skub i væksten, hvis regeringen vælger at indfase lempelser i skatten hurtigere end aftalt, mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Regeringen kan opnå mange fordele ved at lade en lempelse af finanspolitikken næste år ske ved at indfase skattereformen fra 2012 hurtigere, mener den økonomiske overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ifølge Information.

»Man kan ændre indfasningen, så man tager endnu flere af de lempende elementer først,« siger han til avisen.

De økonomiske vismænd har siden juni talt for en lempelse af finanspolitikken næste år. Men Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og de andre vismænd mener ikke, som det tidligere er blevet udlagt, at lempelsen nødvendigvis bør ske ved at øge det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer.

»Vi var på et tidspunkt blevet forstået sådan, at vi kun kunne anbefale højere offentlige investeringer eller offentligt forbrug i lempelse, men det har vi ikke ment. Vi fik måske nok udtrykt det sådan i vores rapport,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Der er dog mange fordele ved i stedet at fremrykke allerede planlagte skattelettelser, mener han, og konstaterer, at vi i »ret lang tid har forsøgt at stimulere økonomien med offentlige investeringer«.

Derfor vil det være oplagt at udnytte det råderum og behov, som vismændene siden juni har peget på, til at lempe finanspolitikken med op til 12 milliarder kroner næste år, ved at fremrykke de skattelettelser, der allerede er planlagt i den skattereform, som et bredt politisk flertal indgik i sommeren 2012. Det vil holde en hjælpende hånd under væksten og beskæftigelsen, mener overvismanden.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen