Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Vismændene: Økonomien er ikke så sløj, som vi tror

Vismandsrapport
Økonomisk Råd kommer i dag tirsdag den 31. maj 2016 med deres vismandsrapport Dansk Økonomi, forår 2016. På billedet ses overvismand Michael Svarer.. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2016) Foto:

Umiddelbart ligner dansk økonomi en sløj patient. Men under den feberhede pande er helbredet bedre, end det ser ud til. Det mener flere økonomer.

»Jeg vil først gennemgå hovedpointerne i vores rapport. Så hvis I ikke ved, hvad I skal skrive, så får I lige lidt input nu.«

Sådan lød det med smil på læben fra den nye overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet, Michael Svarer, da han indledte pressemødet om den halvårlige rapport om den danske økonomi fra vismændene.

Det er første gang, at Michael Svarer sidder i stolen som overvismand, og med sikker hånd trak han journalisterne gennem en solid mængde plancher om dansk økonomi. Vismændene har denne gang blandt andet set på, hvorfor økonomien er blevet lidt forkølet, og hvordan det ser ud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

DENMARK-CENBANK/

Det er en af de ting, som regeringen kan tage med sig, når den hen over sommeren skal strikke en ny økonomisk 2025-plan sammen, mener Michael Svarer.

Hovedbudskabet fra vismændene er, at grundformen i den danske økonomi i form af den økonomiske vækst er svækket. Men på trods af svagheden er der stadig styrkepunkter, som viser, at det ikke ser helt så slemt ud som først antaget.

Når man ser på de rå tal for væksten set i international sammenhæng, befinder vi os helt nede omkring de europæiske lande, der er trukket helt ned i dyndet af en gældskrise. En sådan har ikke ramt Danmark, og vismændene har derfor sat sig for at undersøge, hvorfor vi ligger helt nede i bunden og roder med den økonomiske vækst – og ikke mindst hvad vi kan gøre ved det?

Vismænd

Bugnende formue

Vismændene kommer i den sammenhæng frem til tre punkter, der hver især kan lune lidt hos danskerne. Den første er, at vi sammenlignet med de øvrige lande har en forholdsmæssig stor del af vores unge under uddannelse, og mens de sidder på skolebænken med snuden i bøgerne, bidrager de ikke til væksten. Det kommer de til, og hvis man tager højde for det, ser det lidt bedre ud for os.

Næste pointe går i den lidt mere tekniske retning.

Gennem mange år har danskerne fået bedre og bedre priser for de varer, vi eksporterer. Omvendt er priserne faldet for de varer, vi importerer. Det giver i økonomiske termer et bedre bytteforhold, og det betyder, at vi kan købe flere importvarer for den samme eksport. Det er også med til at gøre danskerne lidt rigere, end tallene for udviklingen i BNP umiddelbart viser.

Det sidste er, at danskerne har opbygget en gigantisk nettoformue over for udlandet. Den er nu kommet op på 900 mia. kroner, og den pengetank giver en indtægt til danskerne i form af både renter og udbytter fra udlandet. Hvis man også tager den del med i ligningen, så er der kun syv lande i samarbejdsorganisationen OECD, som har klaret sig bedre end Danmark.

»Det er ikke sådan, at Danmark siden finanskrisen har klaret sig meget dårligt. Men vi har haft problemer med vores vækst, og den primære årsag er svag udvikling i produktiviteten. Den problemstilling skal vi blive ved med at se på,« lyder det fra de økonomiske vismænd.

ejendomme

Tæt på at ramme

Når det gælder væksten i år, mener vismændene, at den kommer op på 1,1 pct.

Herefter vil den stille kravle i vejret og blive på to pct. næste år og 2,3 pct. året efter. Udviklingen på arbejdsmarkedet vil fortsat være det flotte nøgletal for den danske økonomi med masser af nye job.

Med prognosen lægger vismændene sig tæt op ad Økonomisk Redegørelse, som regeringen kom med i slutningen af sidste uge.

Nogle økonomer som blandt andre Steen Bocian fra Dansk Erhverv mener dog stadig, at vismændene er for optimistiske. Men helt nye tal fra Danmarks Statistik tyder på, at vismændene og regeringen er tæt på at ramme skiven.

Væksten i årets første kvartal blev på 0,5 pct. i forhold til det foregående kvartal, hvilket af alle økonomer blev betegnet som en positiv overraskelse. Hvis økonomien fortsætter i det tempo, lander året med en samlet vækst på én pct., påpegede overvismanden Michael Svarer selv.

Ses der på de internationale tal, er væksten her i begyndelsen af året højest på denne side af Atlanterhavet med en økonomisk fremgang på 0,5 pct. i både EU og Danmark, mens der var en vækst på kun 0,2 pct. i USA.

Billedet har ellers været det modsatte i de senere år med en vækst siden 2010 på 11,6 pct. i USA og en vækst i EU og Danmark på henholdsvis seks og 3,8 pct. Når den danske økonomi har været den sløje i selskabet i perioden, skyldes det især, at indvinding af olie og gas i Nordsøen er faldet. Hvis der ses bort fra det, så kan den danske vækst opgøres til 5,3 pct., fremhæver Danmarks Statistik.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen