Berlingske Business

Vismænd: Sæt selskabsskatten ned

Vismænd: Sæt selskabsskatten ned - 1
De økonomiske vismænd har regnet ud, at det bedre kan betale sig at lette selskabsskatten end personskatten. Foto:

Der kan høstes pæne økonomiske gevinster, hvis den danske selskabsskat på 25 procent blev sat ned til 20 eller mindre endnu, vurderer de økonomiske vismænd. En statsautoriseret revisor mener samtidig, at de danske regler på dette område laves om så ofte og så meget, at det skræmmer udenlandske virksomheder væk.

Der er store økonomiske gevinster forbundet med at sætte skatten på selskaber ned. Det viser nye beregninger fra de økonomiske vismænd, som peger på, at det kan give både højere lønninger til de ansatte, større produktivitet med øget konkurrencekraft til følge, flere job og stigende velstand, hvis virksomhederne får lov at slippe billigere omkring afregningen med skattevæsenet.

Der er for tiden meget stor fokus på behovet for at sænke skatten på arbejde, men flere eksperter peger nu på, at det kan være en endnu bedre forretning at sænke selskabsskatten og gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark.

Sættes selskabsskatten eksempelvis fra de aktuelle 25 til 20 procent, kan det øge lønnen med 1,25 procent hos de ansatte og skabe flere job. Årsagen er, at lavere skatter vil få virksomhederne til at investere mere og blive mere produktive, hvilket historisk set har omsat sig i både højere lønninger og lavere varepriser, viser beregningerne. Vi vil også få lettere ved at tiltrække udenlandske investeringer og fastholde danske herhjemme.

Konkurrenceparameter
Statsautoriseret revisor og partner hos PrinceWaterhouseCoopers, Susanne Nørgaard, siger, at selskabsskatternes højde helt klart er et vigtigt element, som virksomheder kigger på, når de afgør, hvor de skal investere penge og starte nye projekter.

»Umiddelbart er den danske selskabsskat på 25 procent nogenlunde lav og i midten af europæisk niveau. Men nettoresultatet for store virksomheder, kan let komme langt over 25 procent. Det er efter sidste års indgreb mod kapitalfonde, at en masse fradrag blev afskaffet. Det betyder, at mange virksomheder, som har renteudgifter for mere end 20 millioner kroner, let kan komme til at betale pænt mere end 25 procent i selskabsskat,« siger Susanne Nørgaard.

Men hun peger også på, at Danmark de senere år har lavet et utal af ændringer på dette område. Det store indgreb mod kapitalfonde sidste år er man eksempelvis fortsat ved at lave alle mulige justeringer på, hvilket siger noget om, hvor stærkt og forhastet den lovændring blev vedtaget.

Virksomhedsfjendsk
»Udenlandske virksomheder bliver utrygge ved Danmark, når vi ændre reglerne hele tiden og så meget, som er set det sidste års tid. De er nok begyndt at opfatte os som noget mere virksomhedsfjendske end før. Det er derfor et problem for Danmark, at vi ikke tiltrækker nok udenlandske investeringer,« siger Susanne Nørgaard.

Endelig mener Susanne Nørgaard også, at det er noget bagvendt, at virksomhedernes overskud beskattes, når det helst skulle i arbejde i nye investeringer som skaber flere job og velstand.

»Det er jo først, når overskuddet trækkes ud til forbrug, at det burde beskattes,« siger hun.

Gevinst til alle
Også arbejdsløse, pensionister og andre, der modtager overførselsindkomster fra det offentlige, vil få glæde af lavere selskabsskatter, viser vismændenes beregninger. De vil nemlig få reguleret deres dagpenge og pensioner op med den såkaldte statsregulering, når lønnen stiger hos de beskæftigede. Lavere selskabsskatter vil også få aktierne til at stige mere i kurs end ellers, eftersom virksomhederne må forventes at tjene flere penge. Det vil få flere til at sætte penge i aktier og derved vil kapitalindkomsterne stige på lang sigt, fremhæver vismændene.

De senere år har der været stor debat om, i hvilket omfang lavere skatter kan finansiere sig selv, fordi de skaber større arbejdslyst, ny dynamik, mindre sort arbejde, tiltrækker udenlandske virksomheder og gør det mere interessant at tjene flere penge. Den særlige »Rapport om Skatternes Økonomiske« (Støv-rapport) fra Skatteministeriet når her frem til, at det skulle være en endnu bedre forretning for Danmark, at sænke selskabsskatten end personskatterne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen