Berlingske Business

Vismænd får ny rolle som vagthund

09POLWhitta.jpg
Den økonomiske overvismand, professor ved Københavns universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, forventer, at vismændenes nye rolle kan medføre en lavere rente. Foto: Jens Nørgaard Larsen

De økonomiske vismænd skal fra nytår svinge en pisk over politikerne, hvis de ikke holder de offentlige underskud nede og lever op til egne krav om, at de offentlige finanser skal være holdbare på længere sigt.

Renten i Danmark kan måske blive lidt lavere fremover, alene fordi de økonomiske vismænd fra nytår får en helt ny rolle som en slags finanspolitisk vagthund.

Danmark indfører nemlig en helt ny ordning, hvor der skal komme en klar og tidlig advarsel fra de økonomiske vismænd, hvis vi skulle være på vej ud i en økonomisk sump med store offentlige underskud og hastigt stigende gæld.

Det kan betyde, at udlandet fremover får endnu større tillid til dansk økonomi, end det har i forvejen, fordi en uafhængig instans nu er sat til at overvåge de offentlige finanser herhjemme og slå alarm, hvis selv de mindste tegn på uregelmæssigheder dukker op i horisonten.

Det er den økonomiske overvismand og professor ved Københavns universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der vurderer dette.

Han siger, at hvis Danmark er bare lidt på vej ud af et uholdbart gældsspor, så skal vismændene fremover råbe vagt i gevær. Sker det kan det måske i sig selv få tilliden til dansk økonomi til at blive mindre.

»Men hele dette system skal netop være med til at skabe tillid til, at vi aldrig nogensinde vil gå imod en fallit herhjemme, hvor staten ikke kan betale renter og afdrag på sine statsobligationer. Og når investorerne har den tillid, så er der ikke nogen særlig grund til at kræve en høj rente. Så dette her nye system skal være med til at fundere tilliden til, at der er holdbare danske offentlige finanser mange år frem i tid, og at renten derfor bør være lav,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Der er i forvejen meget stor tillid til danske realkredit- og statsobligationer, hvilket kan ses ved, at renten i Danmark i en periode har været lavere end i Tyskland og blandt de laveste i verden.

»Men vores nye rolle som vagthund kan godt øge tilliden yderligere. Det er med til at styrke hele systemet,« siger vismanden.

Sverige har haft et tilsvarende finanspolitisk råd i flere år, og det kan være en vigtig årsag til, at Sverige har haft sunde offentlige finanser og lav gæld i mange år.

Den position har været med til at hjælpe Sverige bedre gennem de senere års krise end mange andre lande, herunder også Danmark. Også Frankrig og flere andre lande er i disse år ved at etablere tilsvarende finanspolitisk råd.

Det er politikerne selv, der har udstyret de uafhængige vismænd med en form for økonomisk pisk og selv bedt dem slå hårdt til, hvis de ikke holder orden på de offentlige finanser.

Det Økonomiske Råd har fået bevilliget fire millioner kroner ekstra om året til at løse de nye opgaver.

De består blandt andet i, at vismændene skal overvåge holdbarheden af de langsigtede offentlige finanser.

Finanspolitisk holdbarhed indebærer, at de offentlige finanser skal være i så god stand, at Danmark kan betale de merudgifter til blandt andet sundhed, pleje og pension, som følger af, at vi fremover bliver stadig flere ældre – uden at øge skatten eller reducere velstanden.

I praksis er det et større regnestykke at udregne den finanspolitiske holdbarhed. Det sker nemlig ved at skønne over alle fremtidige indtægter fra beskatningen af olien og gassen i Nordsøen, fra skatten på pensionsafkast, danskernes løbende indtægter og så videre. Men også over alle udgifterne. Det munder så ud i en slags holdbarhedsindikator, som viser, om der på længere sigt kommer nok penge ind i statskassen til at dække alle udgifterne.

Vismændene har jævnligt tidligere vurderet holdbarheden af de offentlige finanser. Det nye er, at det nu skal ske én gang årligt. Det bliver en del af forårsrapporten fra de økonomiske vismænd.

De økonomiske vismænd skal også vurdere den mellemfristede udvikling i den offentlige saldo, hvilket vil sige op til ca. ti år frem i tid og i øjeblikket frem til 2020. Også det er noget vismændene løbende har gjort før.

»Men det nye system giver alligevel en anden status til vores vurderinger. For nu er der en lov, der slår fast, at dette er noget vi skal gøre. Loven siger så ikke noget om, hvad der skal ske, hvis reglerne ikke overholdes. Den siger blot, at vismændene skal foretage disse vurderinger. Men det er klart, at hele meningen med konstruktionen er, at der kommer et pres mod regeringen, hvis de ikke lever op til deres egne mål,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han tilføjer, at regeringen og Folketinget selv har besluttet, at der lægges et pres på dem, hvis vismændene siger, at de offentlige finanser ikke er gode nok på kort eller længere­ sigt.

Vismændene skal også vurdere, om de vedtagne udgiftslofter passer med de finanspolitiske målsætninger for de offentlige finanser, som er vedtaget med budgetloven.

I dag vedtager Folketinget udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for en løbende fireårig periode. De årlige budgetter og regnskaber for stat, regioner og kommuner skal år for år holde sig under lofterne. Bryder udgifterne alligevel igennem de vedtagne lofter, bliver man ramt af sanktioner. Så skal det følgende års budget skæres med overskridelsen det foregående år. Vismændene skal så årligt vurdere, om de udgiftslofter, der lægges frem og vedtages, er afstemt med regeringens flerårige målsætning for de offentlige finanser.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen