Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Virksomhedernes verden

Olieprisen lidt ned



Olieprisen lå lidt lavere i London først på eftermiddagen i går på baggrund

af spekulationer om, at der vil komme gang i olieeksporten og produktion fra Irak, skriver Bloomberg.



Den europæiske referenceolie

Brent til levering i marts kostede ved 13.30-tiden tirsdag 30,34 dollar - 11 cent mindre end mandag, da den faldt 51 cent.



Irak

har verdens andenstørste oliereserver og vil åbne endnu en terminal ved den Persiske Golf for at kompensere for lukningen

af rørledningen til Tyrkiet. Åbningen af terminalen ventes at ville kunne øge produktionen og eksporten fra Iraks

sydlige oliefelter, skriver Bloomberg News.











Stort overskud



i Xerox



Chip- og fotomaskineproducenten Xerox

kom ud af fjerde kvartal med et nettooverskud på 222 mia. dollar eller 1,3 mia. kr.



I samme periode sidste år havde

selskabet et overskud på 19 mio. dollar.



Selskabets omsætning steg til 4,29 mia. dollar eller godt 25,5 mia. kr. fra

4,25 mia. dollar.



Resultatet lå noget højere end markedets forventninger.











McDonald''s fik overskud



Burgerkæden

McDonald''s kom ud som ventet i selskabets fjerde kvartal med en stigning i overskuddet på 7,4 procent fra året før.



Omsætningen

endte på 4,6 mia. dollar eller 27,5 mia. kr., hvor der var ventet en omsætning på 4,3 mia. dollar. Omsætningen

i perioden sidste år landede på 3,9 mia.



Selskabets netto-overskud endte på 125,7 mio. dollar eller 751 mio.

kr., mod et tab på 343,8 mio. dollar i perioden året før.



McDonald''s meddeler, at selskabet venter en stigning

i omsætningen fra 2005 og fremover på 3 til 5 procent.



Selskabets aktie steg svagt i efterhandelen.











BMW

fik fint salg



Verdens næststørste producent af luksusbiler, BMW i München, kom stærkt ud af fjerde kvartal

med et 9,9 procent højere salg - godt hjulpet af en stigende efterspørgsel efter den nye sportssedan 5-serien.



Men

den positive tendens kunne ikke ændre på, at BMW trods flere succesfulde billanceringer kom ud af hele 2003 med et fald

i salget på 2,1 procent. Bilkoncernen rammes nemlig af den stigende eurokurs, der skærer ned på salget i USA.



Topchef

Helmut Panke er optimistisk i forhold til 2004, hvor han forventer et bilsalg på rekordniveau. Han sætter sin lid til

den nye SUV-firehjulstrækker X3, Mini Cabriolet og sportscoupéen 6-serien.



Det mest spændende bliver imidlertid

den nye 1-serie, der skal konkurrere med tyskernes topsællert VW Golf. Den er endnu ikke officielt præsenteret, men satsningens

størrelse ses ved, at BMW er ved at bygge en ny fabrik til 1-serien i den tyske by, Leipzig.



BMW Gruppen består

af bilmærkerne Rolls-Royce, Mini og BMW, der også er navnet på koncernens omfattende motorcykelproduktion.















Tysk

tillid stiger



Den tyske erhvervstillid er i januar steget til det højeste niveau i tre år. Det betyder, at direktører

i Europas største økonomi tror på, at Europas industri vil klare sig trods euroens styrkelse over for dollar.



Analytikertjenesten

Ifos indeks over Vesttysklands erhvervslivs vurdering af fremtiden steg til 97,4 i januar mod 96,9 i december. Økonomer adspurgt af

nyhedsbureauet Bloomberg havde regnet med et uændret niveau.



- Vi har god grund til at tro, at vi vil se pæne tal

for de kommende måneder, sagde Europas Centralbanks bestyrelsesmedlem Gertrude Tumpel-Gugerell til Bloomberg.











Fjendtligt

fransk frieri



Det er i virkeligheden industripolitiske interesser i Frankrig og Europa, der ligger til grund for det fjendtlige

overtagelsestilbud, som franske Sanofi-Synthélabo i går gav aktionærerne hos den nationale konkurrent Aventis.

Hvis overtagelsen lykkes, vil selskabet blive det tredjestørste i verden efter amerikanske Pfizer og GlaxoSmithKline med en

omsætning på godt 210 mia. kroner om året.



Franskmændene har længe frygtet, at både Sanofi

og Aventis skulle blive opkøbt af udenlandske konkurrenter, og angsten er ikke blevet mindre af, at der tilsyneladende har

været uro blandt en del af Aventis'' tyske aktionærer, som i december skal have krævet den franske topdirektør

Igor Landaus afgang.











Fantastiske



Toyota



Det gamle bilikon Ford fik buler i kølerfiguren, da Toyota

har erklæret, at det japanske selskab har solgt flere biler end verdens hidtidige nummer to. Ford solgte sidste år 6,72

millioner biller mod Toyotas 6,78.



Tallene er ikke helt sammenlignelige. Ford inkluderer ikke salget af Mazda-biler, hvor Ford

har en kontrollerende aktiepost.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen