Berlingske Business

Virksomheder samarbejder fortsat med jobcentre

Jobcentre får stadig hjælp af virksomheder til at få arbejdsløse i job på trods af krisens mange fyringer.

Virksomheder landet over har flittigt svunget sparekniven og afskediget tusindvis af ansatte på grund af den økonomiske krise. Men det får ikke virksomhederne til at lægge samarbejdet med jobcentrene på is.

Faktisk er det en imponerende høj andel af virksomhederne som holder fast i samarbejdet med jobcentrene under krisen og giver de ledige mulighed for at komme i praktik, arbejdsprøvning eller andre ordninger. Det viser en undersøgelse fra Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI), som har interviewet over 400 personaleansvarlige ledere i både offentlige og private virksomheder.

Af dem samarbejdede 56 procent med jobcentre før krisen satte ind, og 9 ud af 10 gør det fortsat, på trods af, at finanskrisen siden har ramt virksomhederne hårdt.

Carsten Kjærgaard, konsulent hos CABI og ansvarlig for meningsmålingen, er overrasket over, hvor mange virksomheder, der trods den pressede økonomi, holder samarbejdet ved lige.

- Det må opfattes som en anerkendelse af jobcentrene, at så mange virksomheder fastholder samarbejdet på et tidspunkt, hvor alt overflødigt ellers skæres væk. De vil ikke undvære jobcentrene, blandt andet fordi mange af dem forventer god hjælp her, når der efter krisen igen bliver kamp om arbejdskraften, siger Carsten Kjærgaard i en meddelelse.

Mere end hver tredje af de adspurgte i undersøgelsen har fyret ansatte i løbet af årets første seks måneder.

- ulha

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen