Berlingske Business
16:05Nordfyns Bank øgede resultatet før skat sidste år

Virksomheder omgår skatteregler for milliarder om året

Skat - 20180121093028506_org.j
De adskillige milliarder kroner er dog blot en mindre andel af det samlede skattegab, som er på 22,8 milliarder kroner, vurderer Skat. Scanpix/Sarah Christine Nørgaard/arkiv

Små og mellemstore virksomheder bryder skatteregler for 7,2 milliarder kroner årligt, viser kontrol fra Skat. Hos Skat erkender man, at det er helt acceptabelt, men har endnu ikke fundet en metode, der kan stoppe snyderiet. Hos DI efterlyser man forenklede skatteregler, at indberetningen automatiseres samt en effektiv skattekontrol.

Små og mellemstore virksomheder i Danmark bryder hvert år skattereglerne og snyder for 7,2 milliarder kroner. Det fremgår af en ny stikprøveundersøgelse, som Skat ifølge TV 2 har foretaget.

Jim Sørensen, direktør i Skat  siger, at »det er helt klart uacceptabelt«, at Skat mister 7,2 milliarder kroner på grund af små og mellemstore virksomheders snyd.

”Jo, det er helt klart uacceptabelt. Det er jo fordelt på en kæmpe gruppe, og vi har ikke endnu fundet en metode, hvor vi kan finde lige nøjagtigt de otte-ti, som laver det her, men det er dem, som er det største problem, ” siger Jim Sørensen til TV 2.

big

Hos DI efterlyser direktør Kent Damgaard forenklede skatteregler, at indberetningen automatiseres, og at skattekontrollen er effektiv. Han slår samtidig fast, at han ikke tror, at det er hans medlemmer, der omgår reglerne.

»Hvis vi for alvor skal det her til livs, skal vi gøre en række regler mere simple og enkle, så der ikke er nogen undskyldning for ikke at leve op til dem, og så skal vi i højere grad have dem automatiseret. Nu hvor vi er i 2018, bør vi kunne automatisere mange flere ting,« siger han til TV 2. Det vil, siger han, gøre det lettere for de lovlydige virksomheder, lettere for Skat, men ikke mindst at »det vil gøre det meget sværere for de banditter, der er derude, at lave fiks-fakserier«.

Det samlede skattegab

De adskillige milliarder kroner er dog blot en mindre andel af det samlede skattegab, som var på 22,8 milliarder kroner i 2016, vurderer Skat.

Skattegabet er forskellen mellem det, der burde blive betalt i skat, og det, der rent faktisk bliver betalt i skat. Det omfatter af den grund både fejl og reel snyd, som kan resultere i, at skatten ikke bliver betalt.

Ifølge Skat er der en klar overvægt af virksomheder, der følger skattereglerne, men som alligevel begår fejl. Det kan være et udtryk for manglende viden eller misforståelser af reglerne.

28BUSPix1-Karsten-171908.jpg

Knap seks ud af ti af de små og mellemstore virksomheder, som er med i undersøgelsen, har fejl i deres skatteindbetaling og har af den grund ikke betalt den skat, som de burde.

Skatteregler omgås helt bevidst

Skat vurderer, at omkring halvdelen af de fejl, som virksomhederne laver, er begået velvidende om, at det er i strid med skattereglerne.

Med skjult kamera har TV 2 opsøgt en 67-årig mand, som investerer i villaer, hvor han skal have flere ejendomme i millionklassen.

Under dække af at være en interesseret køber til en af villaerne udspørger journalisten manden om hans villaer.

Uvidende om at han bliver filmet, fortæller manden, hvordan han omgår reglerne. Hans kone har flyttet sin folkeregisteradresse til en af de tomme villaer, hvor hun i virkeligheden ikke bor, skriver TV 2.

Således kan borgere omgå reglerne og sikre sig en skattegevinst. For når en ejendom sælges, er fortjenesten på salget - altså salgsprisen minus købsprisen - nemlig skattefri, når man har boet i ejendommen.

26BUSBorgmester-fik-hjaelp-.jpg

Få dage efter, at journalisten har været til fremvisningen med skjult kamera, besøger han igen den 67-årige mand. Denne gang for at konfrontere manden med hans mulige brud på skattereglerne.

»Jeg beklager. Jeg kan ikke kommentere det. Der er jo frækt at komme sådan direkte. Men hun bor dernede,« sagde den 67-årige til TV 2-journalisten.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen