Berlingske Business

Virksomheder ignorerer klimatopmøde

Virksomheder ignorerer klimatopmøde - 1

Der bliver ingen charmeoffensiv fra de danske eksportvirksomheder i forbindelse med FNs klimatopmøde i København i december. 9 ud af 10 vil ikke hoste op med reklamekroner.

170 ministre og op mod 8.000 embedsmænd, lobbyister og erhvervsfolk kommer til København i forbindelse med klimatopmødet i december, men det ser ikke ud til at gøre synderligt indtryk på de danske virksomheder.

9 ud af 10 eksportvirksomheder agter således ikke at gennemføre særlige markedsføringsaktiviteter i den anledning. Det viser en undersøgelse af 316 eksporttunge virksomheder foretaget for Jyllands-Posten.

”Hvis det virkelig er et udtryk for, at de ikke interesserer sig synderligt for det, så er det højst overraskende. Nogle virksomheder forspilder en chance, mens andre alligevel bliver revet med af slipstrømmen,” siger chefkonsulent Jesper Koch, Dansk Energi.

Udnyt mulighederne
Han opfordrer virksomhederne til at udnytte det fokus, som topmødet giver. Det samme gør de konservatives klimaordfører Per Ørum Jørgensen.

”Der er ingen tvivl om, at virksomhederne vil kunne få gavn af klimatopmødet. Danmark bliver nu eksponeret i en grad, der aldrig er set før. Det kendskab til Danmark og den værdi, der kobles på Danmark, er noget, hver eneste virksomhed kan gøre brug af. Derfor forspiler man en chance, hvis man ikke udnytter mulighederne,” siger han.

DI tilfreds
Fonden til Markedsføring af Danmark, der har stiftet Klimakonsortiet, mener imidlertid ikke, at virksomhederne holder sig tilbage.

De virksomheder, der har produkter relateret til klimadebatten er meget opmærksomme, men markedsføringskronerne hænger ikke så løst som tidligere, siger fondens formand Jørgen Tandrup.

Heller ikke DIs underdirektør Richard B. Larsen er bekymret over undersøgelsen.

”De, der skulle markedsføre noget i forbindelse med topmødet, er jo kun virksomheder, der direkte har fx vedvarende energi eller energieffektivisering som forretningsområde. Virksomheder, der producerer papir, fødevarer og ingredienser, skal jo ikke ud og markedsføre sig i den forbindelse,” siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen