Berlingske Business

Virksomheder: Don Øs talenter vil blive savnet

18BUSPolitiet-rejser-sag-mo.jpg
Flemming Østergaard vil blive savnet, lyder det fra virksomheder, han sidder i bestyrelsen i. Foto: Nils Meilvang

Østergaard vil blive savnet i bestyrelsen, lyder det fra virksomheder. Men er han skyldig, er det helt rimeligt at tage ledelsesretten fra ham, mener CBS-professor.

Som forretningsmand har Flemming Østergaard store kvaliteter. Derfor vil det være et tab for enhver bestyrelse at skulle undvære ham. Sådan lyder det fra Peter Laub Christoffersen, bestyrelsesformand for software-selskabet Autoremind A/S, der har haft Flemming Østergaard som bestyrelsesmedlem siden 2010.

»Han har beslutningskraft. Han bruger gerne af sit netværk og sine kontakter for at hjælpe virksomheden, og så er han, som de fleste ved, ganske kontant. Men på den gode måde,« siger Peter Laub Christoffersen om Flemming Østergaard, der i dag også er investor i virksomheden.

18BUSFlemming-OEstergaard.jpg

Flemming Østergaard skal dog fratræde virksomhedens bestyrelse, hvis det står til Bagmandspolitiet. Det samme gælder formandsposten, som Østergaard har i virksomheden Go Dream, der sælger oplevelsesgaver.

»Vi har ikke forberedt os på, hvad der vil ske, hvis Østergaard må forlade bestyrelsen. Men det vil uden tvivl være et stort tab,« siger iværksætter Nicolai Bille Krogh, direktør i Go Dream, som han også er stifter af.

»Flemming Østergaard har været med til at starte flere virksomheder, så han kender de mange forskellige udviklingstadier, der er, når man bygger en ny virksomhed op. Hans erfaringer har været ekstremt vigtige, fordi han kan forudse de udfordringer, der kommer, efterhånden som virksomheden vokser,« siger Nicolai Bille Krogh.

Engageret investor

Også i Go Dream har Østergaard investeret nogle af de millioner af kroner, som han har tjent på aktieoptioner og konsulenthonorar i Parken Sport & Entertaintment. Virksomheden Flemming Østergaard Management A/S står listet som en af de aktionærer, der ejer mere end fem procent af aktierne i Go Dream.

»Vi holdt receptionen for Flemming, da han fejrede sin 70 års fødselsdag forleden. Vi tilbød at holde den reception, fordi han har engageret sig meget i Go Dream og har brugt langt mere tid og energi, end vi havde forventet. Det ville vi gerne vise ham, at vi var glade for,« fortæller Nicolai Bille Krogh.

I bestyrelsen for virksomheden sidder også iværksætter Martin Thorborg, der kalder Østergaard en betydende kapacitet.

»Flemming Østergaaard har et enormt drive, og i den sammenhæng, jeg kender ham, har han været 100 procent hæderlig og nærmest overforsigtig i forhold til at komme i nærheden af noget, der kan være uldent i kanten. Samtidig bidrager han med meget, så det vil være et enormt tab, hvis han ikke kan blive siddende i bestyrelsen,« siger Martin Thorborg.

Donø2013-2

Omvendt går Martin Thorborg principielt ind for, at domstolene i Danmark har mulighed for at supplere en fængselsstraf med en frakendelse af retten til at lede virksomheder.

»Det er principielt helt rimeligt, for jeg vil nødigt have, at Stein Bagger kan gøre, hvad han vil i toppen af nye virksomheder, når han nu er dømt. Overordnet set bør der være mulighed for, at domstolene kan sætte kriminelle ud af spillet i længere tid,« siger Martin Thorborg.

Uheldig sammenblanding

Selv om Flemming Østergaard skulle bidrage til vækst i en række mindre iværksættervirksomheder, er det alligevel aldeles rimeligt at fratage ham retten til at lede virksomheder, hvis han har brudt landets love, mener cand.phil. og professor ved CBS Ole Thyssen.

»Det er ærgerligt, hvis folk, der er gode til at drive forretning bliver frataget retten til at drive virksomhed. Men omvendt er det også ærgerligt, hvis folk med ressourcer og talenter ikke kan nære sig fra manøvrer, som de ved er forbudte,« siger Ole Thyssen.

18BUSFlemming-OEstergaard.jpg

Han understreger, at Flemming Østergaard er uskyldig indtil andet er bevist. Men principielt er det meningsfyldt at fratage kriminelle retten fra det, de er bedst til.

»Hvis du har med mennesker at gøre, der har store poster, stort ansvar og er intelligente nok til at kende loven, men som gør forbudte ting, er det en krænkelse af retsbevidstheden, hvis de smutter fri,« siger Thyssen og tilføjer:

»Man kan heller ikke sige, at en spritbillist gerne må fortsætte med at køre bil, fordi hans kone og børn har brug for, at han stadig kører dem rundt. Så det nytter ikke at begynde at blande strafferetlige spørgsmål sammen med andre spørgsmål om, hvorvidt det nu er skidt for samfundsøkonomien eller synd for en bestemt iværksættervirksomhed,« siger Ole Thyssen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen