Berlingske Business

Vigtigt med snarligt dansk ja til Grønlands minelov

minelov
Formanden for Grønlands Økonomiske Råd, professor Torben M. Andersen, advarer om risikoen for, at gigantiske mineprojekter i Grønland bliver skrinlagt, hvis ikke de udenlandske entreprenører snart får klarhed over rammevilkårene. Foto:

Vedtager Folketinget ikke snart den særlov, der skal bane vej for milliard-investeringer og kinesisk arbejdskraft i Grønland, kan det skræmme investorer væk, advarer Torben M. Andersen, formand for Grønlands Økonomiske Råd.

Grønlands potentielt store muligheder for indtægter fra store miner med brydning af blandt andet jern trækker overskrifter i både danske og udenlandske medier. Men i værste fald kan det ende med, at flere planlagte mine- og aluminiumsprojekter, der skal kickstarte Grønland som industrination, falder til jorden, før de bliver søsat.

»Hvis ikke Folketinget hurtigst muligt skaber en afklaring, kan det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for Grønland,« vurderer professor Torben M. Andersen, der er formand for Grønlands Økonomiske Råd.

Landstinget vedtog i begyndelsen af december den såkaldte storskalalov. Den åbner for, at internationale entreprenører benytter billig udenlandsk arbejdskraft til at bygge miner.

»Særloven (på udlændingeområdet, red.) er en forudsætning for, at den grønlandske storskalalov kan anvendes. Kommer loven ikke snart på plads i Folketinget, vil det skabe usikkerhed hos eksempelvis det britiske mineselskab London Mining og den amerikanske aluminiumsproducent Alcoa. Det er utroligt vigtigt for internationale investorer, at der er klarhed over rammevilkårene for deres projekter i Grønland. Det skaber stor usikkerhed, hvis Folketinget laver om på tingene eller forringer de vilkår, der er fastsat i storskaloven,« siger Torben M. Andersen.

På tide med en afklaring

Han advarer om, at der kan ske to ting: Enten bliver de to gigantiske projekter på tilsammen næsten 40 milliarder kroner skrinlagt. Ellers vil de udenlandske selskaber forsøge at presse landsstyret til at give køb på andre ting. Det kan for eksempel være krav om begrænsning af brug af grønlandske underentreprenører og færre uddannelsespladser for grønlændere på byggerierne for at begrænse omkostningerne, så projekterne kan blive økonomisk rentable. Torben M. Andersen peger på, at der er enorme etableringsomkostninger ved de to projekter.

Han fastslår, at Grønland næppe vil få gang i minedriften, medmindre selvstyret inden længe kan give udenlandske mineselskaber besked om, at der er endeligt grønt lys.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen