Berlingske Business

Vi scorer 14 mia. på andres hjælpepakker

Danskerne kan læne sig tilbage og høste 14 mia. kr. om året og 15.000 arbejdspladser som følge af den regn af statslige hjælpepakker, som for øjeblikket falder verden over.

Det viser nye beregninger foretaget af Danske Bank for dagbladet Børsen. Topøkonomer advarer nu politikerne mod at lade sig friste til at køre frihjul på de andre landes økonomisk politiske indsats.

»Jo mere vi tager af den udenlandske gevinst, uden selv at handle, jo mere kan man sige, at Danmark kører på frihjul til skade for den koordinerede finanspolitiske indsats,« siger tidligere overvismand, professor Claus Vastrup fra Aarhus Universitet.

Det synspunkt bakkes op af tidligere økonomisk vismand, nu professor ved Copenhagen Business School, Jan Rose Skaksen.

»Den positive effekt af de udenlandske vækstpakker er stor og mindsker isoleret set behovet for at gøre noget i Danmark. Hvis Danmark vælger at indregne hele den effekt i vurderingen af det danske behov for stimulus, skader det i princippet den fælles koordinerede indsats,« siger han.

Lidt mere forsigtig er kommentaren fra Det Økonomiske Råds nuværende overvismand Peter Birch Sørensen.

»Hvis alle lande bare venter på stimulus fra andre lande, så er det rigtigt, at man ingen stimulus får. Men omvendt, hvis Danmark stimulerer for hurtigt og for meget, så risikerer vi at skulle stramme for meget op igen senere. Og det vil også være uønsket set fra de andre EU-landes synspunkt.« Det skriver Børsen torsdag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen