Berlingske Business
12:16Amerikanske krigsveteraner sagsøger store medicinalselskaber efter terrorlov

»Vi kan se, at vi risikerer vi at blive overhalet indenom, hvis vi ikke handler«

brian mikkelsen
Foto:

Teknologiske testcentre, som skal afprøve ny banebrydende teknologi i praksis og en teknologipagt efter dansk forbillede, bliver to vigtige elementer i regeringens digitale vækstplan. Erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) forklarer baggrunden.

Programerklæringen fra Danmarks nye erhvervs- og vækstminister er ikke til at misforstå.

»Digitalisering er min topprioritet. Regeringen vil sætte ambitiøse mål for, hvordan vi fører Danmark igennem en digital omstilling, så vi udnytter potentialet til gavn for virksomheder og samfund,« siger Brian Mikkelsen.

Ministeren deltager i disse dage i World Economic Forum’s årsmøde i Davos for at lære om teknologiens nyeste udvikling og for at få mere viden om andre nationers digitale satsninger.

Billede

I det sene forår vil han fremlægge regeringens samlede digitale vækstplan, når det digitale vækstpanel under ledelse af Niels B. Christiansen fra Danfoss har afleveret sine forslag – hvilket sker i starten af april.

Men allerede nu gør Brian Mikkelsen det klart overfor Berlingske Business, at planen vil rumme flere satsninger. Han vil etablere en teknologipagt med bl.a. arbejdsmarkedets parter og universiteterne for at sikre stærkere tekniske uddannelser. Han er også på vej med planer for at gøre Danmark til et teknologisk testcenter for bl.a. førerløse fartøjer.

De to satsninger vil være elementer i en stor og bred offensiv, som skal sætte mere fart på den digitale transformation. At der er brug for et gearskifte, lægger ministeren ikke skjul på. Så sent som i mandags illustrerede en analyse fra Danmarks Statistik om danske virksomheders IT-parathed, at vi er udfordret herhjemme.

Danmark har ganske vist i flere år været et af mest digitaliserede samfund i verden og har derfor et godt udgangspunkt, men andre lande rykker kraftigt.

13BUSJim-Hagemann-Snabe-105.jpg

”Vi kan se, at vi risikerer vi at blive overhalet indenom, hvis vi ikke handler,” siger Brian Mikkelsen.

Analysen fra Danmarks Statistik viste også, at SMV-virksomhederne er markant mindre digitale end de store virksomheder. Kun få SMV’ere anvender f.eks. Big Data, og relativt få af de ansatte i virksomhederne får digital opkvalificering.

»Det er vigtigt, at vi løfter SMV’erne, for de udgør en meget stor del af dansk erhvervsliv, og potentialet er stort, hvis vi lykkes,« siger Brian Mikkelsen.

Når det ifølge ministeren er vigtigt at speede den digitale transformation op, skyldes det bl.a., at Danmark har brug for at øge produktiviteten, og netop digitalisering kan være et afsæt for øget produktivitetsvækst.

»Vi kan se, at de digitale virksomheder har højere produktivitet end mindre digitale virksomheder,« siger Brian Mikkelsen.

Derudover kan digitaliseringen åbne døre til helt nye forretninger, og det er væsentligt at være med helt fremme for at kunne gribe de nye teknologiske muligheder og derpå kunne lave business på ryggen af dem.

Ministeren bruger som eksempel, at mængden af data og regnekraft stiger eksponentielt.

SWITZERLAND WORLD ECONOMIC FORUM 2017

»Hvis vi sammenholder de to tendenser – det vil sige den voldsomt stigende datamængde og regnekraft – med den spirende udvikling inden for kunstig intelligens og selvlærende teknologi, er det kun fantasien, der sætter grænserne,« siger Brian Mikkelsen.

Han peger på IBM’s supercomputer, Watson, der kan læse og forstå tusindvis af bøger på få sekunder, og som på forsøgsbasis hjælper lægerne på Rigshospitalet med at diagnosticere sjældne sygdomme. Ifølge bl.a. OECD vil den slags teknologier være en drivkraft for vækst.

Når erhvervs- og vækstministeren her og nu ser på de danske udfordringer, nævner han tre punkter, der skal adresseres:

- Danske virksomheder skal investere mere i digitalisering. I dag ligger de lidt over gennemsnittet i OECD, men lavere end bl.a. Sverige og Nederlandene.

- Der skal udvikles flere digitale kompetencer og dygtige talenter. Herhjemme ligger andelen af personer med kompetencer indenfor STEM – det vil sige Science, Technology, Engineering, Math  - under gennemsnittet i OECD. Det samme gør sig gældende for andelen af IT-specialister.

- Nye iværksættere skal have bedre muligheder for at opstå og vokse sig store.

»Vi kan se, mange virksomheder bliver ”disrupted” og forsvinder. Derfor er der behov for at udvikle en fødekæde af nye virksomheder og iværksættere,« siger ministeren.

Han nedsætter af samme grund et iværksætterpanel, der skal komme med forslag til, hvordan det kan gøres mere attraktivt at starte nye virksomheder og gøre det lettere for dem at vokse. Panelet skal også komme med ideer til, hvordan virksomheder bliver dygtigere til at investere rigtigt i teknologi.
På tegnebrættet er bl.a. ideer om et it-fradrag, så virksomhederne får flere incitamenter til at gå i gang med digitaliseringen.

»Det vil kunne bringe dem videre. Hurdlen er, at de ofte ikke bruger teknologi godt nok,« lyder det fra Brian Mikkelsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen