Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Vestjyderne skal have del i forskningsmidler

Vestjyderne må ikke glemmes, når de mange mia. kr. i regeringens nye forskningsfond skal fordeles. Ellers risikerer Vestjylland

med at ryge helt bagud af dansen i kampen om fremtidens vækst og arbejdspladser.



Sådan lyder budskabet fra Venstres

medlem af Folketingets Videnskabsudvalg Christian Lund Jepsen.



Han bor selv i Viborg og er valgt ind i Folketinget som mandat

for Ribe Amtskreds.



- Når pengene skal udmøntes, er det min holdning, at et af kriterierne bør være

en regional fordeling. Det er vigtigt, at forskningen spredes i landet både i forhold til egnsudvikling og erhvervsfremme, siger

Christian Lund Jepsen, der mener, at vi skal tage ved lære af Finland, der har 22 universitetscentre, som er med til at skabe

arbejdspladser regionalt.



Den model kan til en vis grad også bruges herhjemme og et af centrene bør tage sit udgangspunkt

i området omkring Herning og Ringkøbing, mener Christian Lund Jepsen.



- Hvis vi skal undgå, at Vestjylland

kommer til at sakke alvorligt bagud, skal der uddannelse og forskning til. Ellers flytter de unge væk fra egnen, og alle undersøgelser

peger på, at de i givet fald ikke vil komme tilbage, siger Christian Lund Jepsen.

Balancegang

Udtalelserne falder

efter, at regeringen i fredags fremlagde en storstilet plan om en ny forskningsfond.



Omkring 16 mia. kr. fra beskatningen af

Nordsøolien skal lægges ind i en fond og afkastet af de penge skal bruges til at styrke den danske forskning.



Det

kommer til at dreje sig 800 mio. kr. om året, og midlerne skal specielt tilgodese områder, hvor Danmark erhvervs- og forskningsmæssigt står

stærkt, hedder det i en pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet.



Som opfølgning var beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen (V) og Videnskabsminister Helge Sander (V) i går på besøg i Nordjylland.



Her gav

de udtryk for, at forskningsfonden skal bruges til at hjælpe de trængte nordjyder, der blandt andet står over for

at miste 700 arbejdspladser på Flextronics i Pandrup.



Spørgsmålet er, om den nye pengetank er stor nok til

også at hjælpe længere ude mod vest.



- Det er klart, at det skal være en balancegang, og pengene skal

ikke bare spredes ud til en masse projekter. De skal bruges til at skubbe til væksten, hvor det ikke går så godt.

Vi skal have skabt flere satellitter rundt omkring i landet, så Danmark kan komme bedre i balance rent vækst- og videnmæssigt.

I den sammenhæng er det afgørende, at Vestjylland kommer med, siger Christian Lund Jepsen.



Han bliver bakket op

af professor ved CBS-CAMS i Herning Laurids Hedaa, som mener, det er på tide, at regeringen i sin forskningspolitik begynder at

skele til yderregioner f.eks. omkring Herning og Ringkøbing. De er præget af traditionelle produktionsvirksomheder.



-

Hele grundlaget for landets fremtidige vækst er, at virksomhederne skal tilføjes mere viden. Vi er oppe mod lavtlønslande,

hvor lønmodtagerne arbejder for få kroner i timen. Derfor virker det mærkeligt, hvis regeringen ikke vil investere

i de områder, hvor risikoen for udflagning er meget stor, siger Laurids Hedaa.



Han påpeger, at det er afgørende

for de vestjyske virksomheder, at der kommer nogle forskere til den egn af landet.



- For at virksomhederne for alvor kan få

gavn af forskningen, skal forskerne være i det lokale miljø. De skal ud blandt ejerlederne og være på fornavn

med dem. Man skal se det som en investering i en social infrastruktur. Der skal mere hoved til at erstatte de hænder, som forsvinder,

siger Laurids Hedaa.



Hos Dansk Industri mener man, at det er afgørende, at midlerne fra fonden bruges til forskning af

høj kvalitet.



Ligeledes skal det være projekter, hvor der er en virksomhed indblandet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen