Berlingske Business

Vestas afviser inkassobrev fra investorgruppe

Vindmøllegiganten Vestas afviser krav fra international investorgruppe, der kræver erstatning på 300 millioner kroner. Vestas imødeser retssag med sindsro.

Der er ikke noget at komme efter.

Sådan lyder det tirsdag aften fra Vestas, efter at vindmøllegiganten tidligere på dagen modtog et såkaldt krævebrev fra en investorgruppe, der varsler et erstatningskrav på omkring 300 millioner kroner.

Vestas har ti dage til at anerkende erstatningskravet, og sker det ikke, ventes investorgruppen Deminor at rejse en retssag i Danmark mod Vestas.

»Deminor prøvede også på den nylige generalforsamling at få opbakning til en granskning af de forhold, der anføres i kravet, og det blev kun støttet af 1,5 procent af det samlede kapital på generalforsamlingen. Så det her er et naturligt skridt at gå, men vi mener ikke, der er belæg for et eventuelt søgsmål,« siger Senior Vice President Lars Villadsen, Investor Relations i Vestas.

Deminor repræsenterer en gruppe på mere end 80 private og institutionelle investorer, som mener, at Vestas i kvartalsperioden 27. oktober 2009 misinformerede investorerne om forventningerne til 2010 og vedblev med at misinformere indtil 26. oktober 2010.

»De har sendt et krævebrev, et slags inkassobrev, som man gør, inden man potentielt lægger sag an. Det er forventeligt, at der kommer et søgsmål, men som vi kan se det, så læner Deminor sig op ad samme påstande, som kører ved en sag anlagt i USA, og som vi også har afvist,« siger Lars Villadsen, der imødeser et eventuelt søgsmål »med sindsro«.

Erstatningskravet fra Deminor retter sig mod en række navngivne nuværende og tidligere medlemmer af bestyrelse og direktion i Vestas, blandt andre administrerende direktør Ditlev Engel.

Vestas-aktien faldt tirsdag med 7,4 procent på Fondsbørsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen