Berlingske Business

Vestager i tænkeboks efter overraskende dom

Dansk politiker er blandt Times 100 mest indflydelsesrige BELGIU
Foto:

Uventet dom kan gøre det vanskeligere for Margrethe Vestager at løfte bevisbyrden mod Google i den ene af tre sager.

Det var en begivenhed af de helt sjældne, der ramte Margrethe Vestager og EU-Kommissionen i onsdags, da EU-Domstolen kom med en stærkt overraskende melding og sendte sagen om en bøde på næsten otte milliarder kroner til chipgiganten Intel tilbage til en lavere retsinstans.

Og det kan få betydning for en af de allerstørste sager på konkurrencekommissærens bord.

Intel-sagen handler om chipgigantens brug af eksklusivitetsrabatter for at gøre det sværere for andre at komme ind på markedet for chip til computere. Det førte i 2009 til den enorme bøde, fordi EU-Kommissionen mente, at Intel misbrugte sin dominerende markeds­position til at holde konkurrenter ude. Intels argumenter om, at rabatterne ikke havde skadet konkurrencen, blev imidlertid ikke tilstrækkeligt gransket, fordi eksklusivitets­rabatterne i sig selv blev set som ulovlige.

EU-GOOGLE/ANTITRUST

Men det var altså for hurtig en konklusion, mener EU-domstolen, som nu vil have den lavere instans til at se på Intels argumenter igen.

Det kan også få betydning for bevisførelsen i sagen om Googles aftaler med mobiltelefonproducenter, der sikrer, at Google er standardsøgemaskine. Det sker hos de mange procenter, som bruger Googles Android-styresystem, men også på Apples iPhones og iPads. Således betaler Google et par milliarder dollar til Apple hvert år for at sikre sig, at Google er søgemaskinen på Apples produkter.

Med friske øjne

Den magtfulde EU-kommisær Margrethe Vestager lægger da heller ikke skjul på, at Intel-dommen har sendt hende i tænkeboks.

»Det er klart, at der er brug for at læse dommen ret grundigt i forhold til, hvordan vi laver analyser, og vi skal finde ud af, hvordan vi gør det på en ordentlig måde,« siger hun.

»Det interessante for os er, hvordan man beviser sagen. Der er både en juridisk vej, der kigger på hensigten, og en mere praktisk vej, hvor vi ser på, om vi kan vise, at det har betydet nok i forhold til, hvordan markedet fungerer. I de åbne sager laver vi begge typer analyser, for at sagen er så solid som overhovedet muligt,« uddyber EU-kommissæren.

pix-Vestager

Hun tilføjer, at EU-Kommissionen har ændret procedurer siden 2009, og at det derfor ikke er sikkert, at der skal ændres noget i tilgangen, men det skal altså nu afklares.

Intel-dommen kan dermed også medføre, at det trækker ud, inden Vestager annoncerer sin endelige beslutning i denne Google-sag, som regnes for endnu større og vigtigere end Google Shopping-sagen, der ramte Google med en rekordbøde fra Vestager på 18 milliarder kroner i juni.

Endnu mere på spil for Google

Størrelsen på den bøde siger alt om, hvor dominerende et selskab Google er blevet i Europa, og hvor mange penge Google tjener på sine produkter, som er grundlaget for bødefastsættelsen. Ifølge EU-Kommissionen foretages 90 procent af alle internetsøgninger i Europa gennem Google.

Flere eksperter har vurderet, at Android-sagen om Google-tjenester på mobiltelefonerne kan få endnu større konsekvenser for Googles måde at drive forretning på end Shopping-sagen.

Det skyldes, at det i stigende grad er via mobiltelefoner, der søges på nettet, og jerngrebet om disse søgninger er derfor afgørende for Googles adgang til nærmest uvurderlige data­mængder om brugernes adfærd.

pix-Vestager

I Shopping-sagen, hvor Google allerede har fået rekordbøden, har IT-giganten nu informeret EU-Kommissionen om en række planlagte ændringer for, hvordan selskabet viser søgeresultater på shoppingområdet. Google fik bøden for at misbruge sin dominerende position til at fremhæve egne produkter frem for konkurrenternes produkter, når man bruger Googles søgemaskine.

Vestagers team er nu ved at se på disse oplysninger fra Google. IT-giganten har endnu ikke oplyst, om selskabet vil appellere den rekord­store bøde i den første af i alt tre store EU-sager mod selskabet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen