Berlingske Business
15:48Udsigt til skattereform sender amerikanske aktieindeks i rekord

Vestager: Det handler om grådighed

EUs danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager er blevet verdenskendt for at tage kampen op mod multinationale mastodonter. Hendes mål er at gøre samfundet lidt mere fair.

»Den adfærd, vi går efter, er så gammel som Adam og Eva. Den handler om grådighed. Kan jeg få noget, som jeg ikke har arbejdet for, på en nemmere måde.«

Margrethe Vestager sidder roligt på den anden side af bordet i et lille mødelokale i Europa-Huset på Gothersgade i København. Herfra har hun udsigt til Kongens Have og Rosenborg Slot og til novemberhimlen, som viser sig fra sin venlige side. Hun bemærker himlen og vejret og holder tænkepause, før hun svarer på spørgsmål. Ikke fraværende, men tilstedeværende, opmærksomt og selvsikkert.

»Den grundlæggende lovgivning på mit område går tilbage til nogle af de første traktater. Det er ikke noget nyt, nogle har fundet på,« siger Margrethe Vestager.

Vi taler om de fundamentale elementer af kommissærens arbejde. Når alt bureaukrati og EU-kompleksitet er skrællet væk, står to ting tilbage: Midler i form af paragraffer i traktater og en af de syv dødssynder i form af grådighed. Og så er der en dansk konkurrencekommissær med et brændende ønske om at gøre samfundet mere fair.

Margrethe Vestager er i løbet af sit første år som EUs konkurrencekommissær blevet kendt for at tage kampen op mod verdens største multinationale selskaber. Uden at ryste på hånden og uden at tvivle på sin overbevisning om, at det, hun gør, er både rigtigt og vigtigt og til gavn for en bedre verden for Europas omkring 500 millioner indbyggere.

»Hvis jeg kan bidrage til, at europæerne synes, deres samfund er lidt mere fair, at man har lidt bedre chancer for at slå igennem, og at de store bliver kigget over skulderen for at sikre, at de er store, fordi de er dygtige, og ikke fordi de snyder. Det vil jeg meget gerne bidrage til,« siger Margrethe Vestager.

Med rødder i et grundtvigiansk præstehjem i Ølgod er Margrethe Vestager opvokset med værdier som medmenneskelighed og ansvarlighed. Præstegårdens dør var altid åben for sognebørn høj som lav, og en af de vigtigste ting, Margrethe Vestager tog med i kufferten, da hun som 18-årig drog mod København for at studere, var, at man har et ansvar for det samfund, man er en del af. Selv om den unge vestjyde godt nok glædede sig til et mere anonymt liv i København, gik der ikke mange dage, før studiekammeraterne på Københavns Universitet så Margrethe Vestager stå på en ølkasse engageret i at ændre den verden, der nu var hendes hverdag.

Efter cand.polit-studiet og en tur gennem Finansministeriet og Økonomistyrelsen har Margrethe Vestager lagt sine arbejdstimer hos Radikale Venstre. I 1998 blev hun som undervisningsminister og kirkeminister den hidtil yngste kvindelige minister, og Vestager blev også den første, der fødte et barn under ministerperioden. I 2007 blev hun formand for Radikale og førte i 2011 partiet frem til en plads i regeringen, hvor Margrethe Vestager som økonomi- og indenrigsminister havde betydelig indflydelse.

Artiklen fortsætter under billedet
Det handler om grådighed - 2
Margrethe Vestager - konkurrencekommissær i EU. Foto : Søren Bidstrup

Efter en lang karriere i dansk politik, trådte Margrethe Vestager i sommeren 2014 ud af regeringen for at blive en del af Europa-Kommissionen. Hun var ikke nødvendigvis træt af at være lovgiver, men et centralt spørgsmål pressede sig på. Hvad er lovgivning værd, hvis den ikke bliver håndhævet?

»Når vi undervurderer værdien af at håndhæve lovgivningen, kommer vi til at lave for meget ny lovgivning. Vi når aldrig at udfordre den eksisterende lovgivning til sin grænse, før vi siger, vi skal have noget nyt,« forklarer Margrethe Vestager og gør sin pointe klar med et eksempel, de fleste kan forstå.

»Hvor mange forældre har ikke sagt til deres børn, at de ikke får noget nyt, før de har brugt det, de har. Det gælder åbenbart ikke inden for lovgivning.«

Ifølge Margrethe Vestager stresser det både organisationer og myndigheder, når lovgivningen konstant bliver ændret i større eller mindre omfang. En anden side af sagen handler om, at det tager både mange arbejdskræfter og meget tid at nå til enighed først internt i regeringen og siden med et flertal i folketinget.

»Når først der er trykket på tilstrækkelig mange grønne knapper, er alle helt udmattede og tænker, at nu har vi endelig en ny lovgivning. Men det er så også det eneste, man har, for man har ikke forandret virkeligheden overhovedet,« siger Margrethe Vestager og tilføjer:

»I virkeligheden tror jeg, det kræver dobbelt så meget politisk lederskab at tage skridtet fra lovgivning til virkelighed, som det tager fra idé til lovgivning.«

Margrethe Vestager var med andre ord motiveret for at gå fra det abstrakte til det mere konkrete i politik og ikke mindst opsat på at se helt anderledes kontant på at gøre lovgivning til virkelighed. Det er ikke umiddelbart indlysende, at et skifte fra Christiansborg i København til Kommissionen i Bruxelles ville indfri det behov, men efter et år som EUs konkurrencekommissær står det klart, at Margrethe Vestager fra starten har været indstillet på at gøre sit arbejde endda temmelig konkret.

»Fordi jeg var begyndt at få det sådan som lovgiver herhjemme, var jeg mentalt godt forberedt på at få det mandat, jeg fik med konkurrenceområdet,« siger hun.

BELGIUM EU COMMISSION

Sådan gik det til, at en præstedatter fra Ølgod satte kløerne i nogle af verdens største og mest magtfulde selskaber. Hun ville være konkret, hun ville bruge lovgivningen, og det har blandt andre multinationale selskaber som Apple, Google, Starbucks og senest McDonald’s fået at mærke. Det vakte international opmærksomhed, da Margrethe Vestager optrappede en af verdens mest kontroversielle konkurrencesager, sagen om hvorvidt Google favoriserer selskabets egne tjenester, og som kan komme til at koste Google flere milliarder dollar i bøder, hvis Vestager og EU vinder. I Apples tilfælde handler det om udnyttelse af Irlands skattesystem, mens McDonald’s skal undersøges for selskabets skatteaftale med Luxembourg.

På teleområdet diskuterer Margrethe Vestager med aktørerne om, hvorvidt fusioner af teleselskaber reducerer motivationen til innovation. Mens nogle teleselskaber mener, at de vil investere mere og dermed skabe mere, hvis de er større og tjener flere penge, er Margrethe Vestager af en anden opfattelse.

»Der er ikke noget, der tyder på, at pengene bliver investeret, hvis virksomheder tjener flere penge på et marked uden konkurrence,« siger hun og fortsætter:

»Faktisk er der mange eksempler på, at det er, når der kommer nye spillere ind på markedet, at de andre kommer i sving, og der begynder at ske noget med investeringer inden for infrastruktur og nye services. Det sker først, når der er konkurrence.«

Margrethe Vestager kan, siger hun, godt følge virksomhedsledernes tankegang. Hun forstår godt, at det på nogle områder ville være nemmere for dem at agere på et marked, hvor de selv havde mere kontrol.

»Men det skal ikke være nemt at være virksomhed. Man må godt skulle stramme sig lidt an for at nå kunderne med sine produkter,« fastslår kommissæren.

Ligesom i det foregående år bliver det i 2016 fusioner, skatteområdet og hele det digitale indre marked, der kommer til at fylde på konkurrencekommissærens dagsorden. Margrethe Vestager har bedt EUs medlemslande om at fortælle, hvordan de håndterer skat i forhold til virksomheder, og svarene er inddelt i tre kategorier: Nogle lande gør det slet ikke, nogle gør det efter bogen, og nogle er der tvivl om. Der ligger lige nu 300 konkrete skattesager på skrivebordet hos konkurrencekommissionen, som nu skal analyseres.

mmmmmmmm

»Hvis vi finder noget, hvor vi bliver bekymret over, om nogle virksomheder får fordele, andre ikke kan få, så kommer vi til at åbne flere sager. Det betyder ret meget for konkurrencen, om man betaler det samme i skat som naboen,« siger Margrethe Vestager.

Den digitale økonomi er et andet fokusområde, primært fordi potentialet for at skabe nye arbejdspladser er stort. Derfor ser Margrethe Vestager gerne, at der bliver sat mere skub i virksomhedernes investeringer i digital tilstedeværelse ved for eksempel at udnytte de lavere omkostninger, der er forbundet med at etablere sig digitalt frem for fysisk.

»Den digitale økonomi er noget af det løfterige. Der kan ske en udvikling her, som kan være med til at binde europæiske markeder sammen på en anden måde, end vi kender i dag. Virksomheder, der ikke har mulighed for at være fysisk til stede, kan spille en rolle ved at betjene kunder digitalt,« siger Margrethe Vestager.

Energiområdet er et tredje område, der kommer til at fylde på Margrethe Vestagers kontor med forsyningssikkerhed, omstilling, klimamæssige forhold og prisfastsættelse i fokus. I det forgangne år havde Margrethe Vestager også fat i energisektoren, da hun efter et intenst og langstrakt forløb i september endte med at godkende fusionen mellem amerikanske General Electric og franske Alstom, og i sagen om det russiske energiselskab Gazprom, som i september sendte et forligsforslag til EU-Kommissionen for at undgå en større milliardbøde.

Der er nok at tage fat på for konkurrencekommissæren. Med et hold af medarbejdere, som Margrethe Vestager beskriver som »dygtige og dedikerede« vælger Margrethe Vestager de sager, hun vil slå ned på, ud fra et mål om både om at håndhæve lovgivningen og blive klogere undervejs, for eksempel inden for digitalisering, hvor udviklingen går hurtigere, end sagerne når at blive afgjort. Men én ting overskygger alt andet:

»Det er ikke nok at kunne åbne en sag, vi skal også kunne lukke den igen,« slår Margrethe Vestager fast.

Et af de områder, hvor Margrethe Vestager forventer at blive klogere undervejs i sit arbejde, er inden for digitaliserig og digitale platforme. Margrethe Vestager og hendes team arbejder blandt andet for, at man kan flytte sig selv og sit digitale indhold fra et medie til et andet, fra en platform til en anden, så man ikke er låst fast i et bestemt univers. Derfor har hun sat gang i en undersøgelse af Googles styresystem Android, for det skal ifølge Vestager være muligt at komme ud af Google-universet med sit digitale indhold under armen uden at have en ingeniøruddannelse.

»Der skal helst være en læring i de ting, der foregår, så vi bevæger verden fremad, selv om vi ikke kan gå alting efter og kontrollere alting. I stedet skal der helst være en præcedens i de ting, der bliver afgjort.« Missionen om at skabe et marked med konkurrence, hvor ikke kun de store har fat i den lange ende, men hvor der er adgang og en chance for alle med en god idé, kræver både arbejdsomhed og tålmodighed. Retssikkerhed tager lang tid. Det tager tid, forklarer Margrethe Vestager, at have fakta i orden, at have beviser i orden, at kunne svare på åbenlyse spørgsmål og ikke så åbenlyse spørgsmål. Det tager lang tid, når folk skal have en reel mulighed for at forsvare sig og udtale sig om de ting, de er beskyldt for, og det tager tid at vende hver en sten i en sag.

»Når jeg bliver utålmodig, er det, fordi jeg kan se, at der er ting, der bevæger sig hurtigt. Markeder udvikler sig hurtigt, produkter udvikler sig hurtigt, folks oplevelse af ting udvikler sig hurtigt. Men det kan ikke nytte noget at gå på kompromis med retfærdighed i de processer, der skal lede hen til en afgørelse,« siger Margrethe Vestager.

Artiklen fortsætter under billedet
Det handler om grådighed - 1
Margrethe Vestager - konkurrencekommissær i EU. Foto : Søren Bidstrup

En indædt indsats mod verdens største selskaber har fået internationale medier til at beskrive Margrethe Vestager som lidt af en hård hund. Hun er blevet kaldt anti-amerikansk og protektionistisk, men Margrethe Vestager har ikke tænkt sig at ændre sin strategi. Nu er hun ikke folkevalgt mere, men idéen om at tjene et folk, er med til at give Margrethe Vestager styrke til at gå stålfast til sit arbejde. Og selv om nogle måske er uenige i hendes prioriteringer og beslutninger, eller nogle medlemslande mener, der er skattesager, hun skulle have ladet ligge, giver det stadig mening for Vestager.

»Så tænker jeg på, at det kan være, der er nogle borgere, der på en god dag tænker, at det er i orden, det ikke kun er dem, der allerede betaler skat, der skal betale, men at alle virksomheder betaler den skat, de skal,« siger hun.

VESTAGER/

Margrethe Vestager kigger ud ad det store vindue mod Kongens Have og bemærker vejret med en taknemmelig kommentar. Hun besøger jævnligt Danmark, men det er på den europæiske bane, Margrethe Vestager er i fuld gang med at spille sig ind i historien som en af de mest markante kommissærer i EUs historie. Hun gør i hvert fald, hvad hun kan.

»Jeg er opdraget til, at man ikke altid kan gøre det bedste, man kan. Men man kan prøve. Nogle gange crasher man i en sofa, og så kan det være svært at komme op igen. Det kan være, noget ikke lykkes, eller man har slået et større brød op, end man kan bage. Men hvis man har prøvet, er det fair nok,« siger Margrethe Vestager.

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen