Berlingske Business

Verdensbanken har et godt tilbud til danske virksomheder

26BUSVestas1.jpg
Vestas er en af de danske virksomheder, der samarbejder med Verdensbankens virksomhedsgren IFC om projekter ude i verden. Foto: Henning Bagger

En centralt placeret direktør i Verdensbanken drog i sidste uge på charmeoffensiv i Danmark. Bankens virksomhedsgren vil skrue op for blusset i Norden og er klar med rådgivning og finansiel støtte.

I skyggen af de seneste, hektiske dage op til folketingsvalget drog en lille delegation fra Verdensbanken på charmeturné i Kolding og København.

Duoen fra Verdensbankens virksomhedsgren, IFC, bestod af direktøren for Vesteuropa, Stephanie J. Miller og cheføkonom André Laude og målet med besøget i Danmark var klart: Banken vil skrue op for blusset i Danmark og står klar med både finansiel støtte og rådgivning til danske virksomheder, der sulter efter at få et stærkere fodfæste på de nye vækstmarkeder.

IFC har i mere end 50 år været en dominerende spiller og specialist i at foretage investeringer i udviklingslandene. Og med stagnation på de traditionelle markeder i Europa og høje vækstrater på de såkaldte emerging markets gælder det om for danske virksomheder at få en bid af kagen.

»Vores hovedmål med besøget i Danmark er, at vi gerne vil afsøge, hvordan vi kan blive bedre til at understøtte danske virksomheders vækstmuligheder på nye markeder. Vi vil forsøge at være mere proaktive og selv søge den type virksomheder i Danmark, som kunne være gode partnere for os,« siger Stephanie J. Miller.

GERMANY-FINANCE-STOCK-EXCHANGE

Vindenergi, medicin og finans

IFC-direktøren har på sin tur rundt i landet haft særligt fokus på den danske vindmøllebranche og har været til møde hos både Vestas og LM Wind Power i Kolding. Hun peger desuden på medicinalindustrien og finanssektoren som særligt interessante, når organisationen i den kommende tid skruer op for charmen i Danmark.

»Vi synes, at danske virksomheder ligger helt i front på verdensplan inden for flere områder. Og derfor vil vi gerne have et tættere samarbejde. Vi kan gøre meget mere for de danske virksomheder,« siger Stephanie J. Miller.

IFC har i over ti år samarbejdet med Vestas om forskellige projekter i lande som eksempelvis Jordan og Jamaica.

Organisationen har aldrig finansieret det danske vindmølleselskab direkte, men ud af de tre megawatt vind, som IFC har sendt penge efter, kommer langt størstedelen af udstyret fra Vestas. På den måde er Vestas indirekte blevet Verdensbankens foretrukne vindmølle­leverandør.

Hos Vestas ser finanschef Henrik Guldbæk Welch Verdensbankens virksomhedsgren som en vigtig samarbejdspartner, når det gælder projekter på de mere risikable markeder, hvor Vestas ofte bliver mødt med spørgsmål om, hvordan den rigtige finansieringspakke kan strikkes sammen.

Blåstempling af projekter

»Det, IFC bringer til bordet, er en form for blåstempling af projekterne, da de har været en tur igennem Verdensbanken. Det betyder, at IFC i sig selv trækker andre finansieringskilder med. Investorer ved godt, at når Verdensbanken er inde over, er der en god koordination omkring de politiske forhold i de relevante lande. Det giver en tryghed for projektet,« siger Henrik Guldbæk Welch.

IFC bliver set som et effektivt brohoved ind i eksempelvis konfliktramte lande, fordi alle regeringer i verden ønsker at bevare et godt forhold til Verdensbanken. Og derfor er der en form for dækning af de politiske risici for investorer, når IFC sidder med rundt om bordet. Foruden finansiel assistance peger Henrik Guldbæk Welch samtidig på, at IFC råder over en professionel rådgivningsstyrke og højt kvalificerede fagmedarbejdere inden for de enkelte sektorer.

pix_kobber

»Kast jer ud i det«

»Jeg synes personligt, at IFCs folk er dygtige. IFC råder over en række specialister, der kender de forskellige markeder og forhold i de enkelte lande. Hvis IFC eksempelvis finansierer et vindprojekt, har organisationen en række eksperter, der ved, hvad det drejer sig om,« siger Vestas-chefen.

Han mener, at danske virksomheder med appetit på investeringer i den lidt mere risikable ende – både i geografisk og finansiel forstand – bør gribe chancen og tage imod den åbne invitation fra IFC-direktøren.

»Mit råd vil være: Kast jer ud i det. Vi er nogle virksomheder, der har prøvet det her nogle gange og gerne vil være ambassadører i forhold til at hjælpe andre med at finde den rigtige indgang. Det gør vi allerede i forskellige fora,« siger Henrik Guldbæk Welch.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen