Berlingske Business
09:45Analysehus: Derfor vil efterspørgslen på olie falde

Venter på opsvinget

Nordea Invests afdeling for vækstaktier med navnet Futura har som andre investeringsforeningers afdelinger inden for samme kategori

klaret sig jævnt i 2001, men Nordea håber med stock picking på at kunne rette op på sin track record i 2002.


I

2001 fik afdeling Futura et negativt afkast på 22,5 pct., hvilket er helt i tråd med konkurrenterne lignende afdelinger.

Benchmark er Morgan Stanleys verdensindeks, som kun oplevede et negativt afkast på 13,8 pct. i 2001, men det er et meget bredt

indeks, som også indeholder en lang række defensive aktier, hvorfor det ikke er det allerbedste sammenligningsgrundlag.


-

Når aktiemarkederne er positive, vil vi vinde i forhold til benchmark, men når aktiemarkederne er negative, vil vi klare

os dårligere end benchmark, siger Assistant Portfolio Manager Kristian Sørensen, der forvalter afdelingens formue på

omkring 600 mio. kr.


Således vil denne afdeling først være et klogt investeringsvalg, når man som investor

tror, at aktiemarkederne vil begynde at stige.


- Vi forventer, at lige så snart vi ser en vending i de cykliske aktier, vil

afdelingen komme til at give et pænt afkast, siger Kristian Sørensen.


Men hvornår det sker, er usikkert.


-

Engang i år, måske helt hen i andet halvår. Det afhænger af, hvornår den amerikanske økonomi

kommer i gang. Men vi regner med, at vi vil outperforme markedet, såsnart det vender, siger Kristian Sørensen.









Sund

likviditet

Han fortæller, at Nordea Invest prøver at vælge de bedste vækstaktier. Det sker ud fra kriterierne,

at det skal være aktier med en sund likviditet, og at det skal være inden for områder med vækst.


Aktierne

skal befinde sig inden for tre primære investeringstemaer: demografiske forandringer, den teknologiske revolution og globaliseringen.


Temaet

"demografiske forandringer" handler om, at der bliver flere ældre i verden, og at der derfor opstår et større

behov for medicinalprodukter og ældrepleje.


Temaet "den teknologiske revolution" handler om, at der kommer langt

mere teknologi ind i vores hverdag. Nordea Invest forsøger her at vælge de selskaber, der har de mest innovative produkter,

og samtidig skal der helst være sat mange penge af til forskning og udvikling.


Globaliseringstemaet går på,

at der kommer hårdere konkurrence på de større markeder fremover. Det ventes, at det er de større selskaber,

der er de mest konkurrencedygtige, og som derfor står bedst til et kommende udskilningsløb.


Nordea Invests afdeling

Futura har 40-50 aktier i porteføljen, som lige nu toppes af konglomeratet Tyco International. Afdelingen har investeret 6,1 pct.

af sine midler heri.


Mange har sammenlignet Tyco med General Electric. I sidste uge oplyste Tyco, at selskabet vil blive delt

op i fire selskaber. Electronik- og sikkerhedssystemer vil blive det fortsættende selskab, mens tre områder - health care,

fire protection og financial service - udskilles som selvstændige selskaber.


- Vi tror, at Tyco står rigtig godt

i det globale udskilningsløb. De har store markedsandele, især inden for sikkerhedssystemer, siger Kristian Sørensen.


Det

franske pharma-selskab Aventis er den næststørste investering i afdeling Futuras portefølje.


- De står

godt til fremtiden. De har nogle produkter, vi tror på i fremtiden, og de har også en god track record. De har bl.a. produkter

mod hjerte-kar sygdomme, brystkræft og diabetes i pipelinen. Vi tor, at de får nogle rigtig storsælgende produkter,

siger porteføljemanageren.


Den amerikanske detailkæde Wal-Mart fylder også godt i porteføljen. Umiddelbart

virker den som en uheldig aktie af have med i kurven af investeringer i lyset af konkurrenten K-Marts betalingsstandsning i sidste uge,

men sådan skal man ikke se på det.


- K-Mart og Wal-Mart har ligget i priskrig. Vi tror Wal-Mart står bedre

nu og kan hæve priserne lidt for at redde indtjeningen. Under alle omstændigheder får de en noget større

markedsandel i USA nu, siger Kristian Sørensen.


Inden for teknologisektoren har Nordea plukket enkelte markedsledende selskaber,

f.eks. Microsoft og Cisco Systems.


Afdeling Futura har også to danske aktier i porteføljen: Columbus IT Partner

og Neuro Search. Der er imidlertid tale om meget små beholdninger.


Kristian Sørensen lægger vægt på,

at afdeling Futura er en højrisikoafdeling, og at Nordea derfor gør meget ud af at sprede risikoen.


Risikoen i

afdelingen er ikke nær så høj som i Nordea Invest IT, men højere end i Nordea Invest Verden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen