Berlingske Business

Venstres nulvækst vil koste job i det offentlige

Thorning præsenterer dagpengeløsning i morgen
Foto:

Der vil blive 24.000 færre job i den offentlige sektor, hvis Venstres planer om nulvækst bliver indført, viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Pengene skal bruges bedre, mener Venstre.

Hvis Venstres plan om nulvækst bliver indført frem til 2020, så vil det betyde 24.000 færre sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og andre offentligt ansatte end i dag. Det vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af tal fra Finansministeriet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen (V), sagde i juni, at »udgangspunktet med udgiftsstoppet er, at så har vi præcis de samme penge, som vi hele tiden har haft«. Når der trods uændrede midler alligevel vil komme færre ansatte, så skyldes det, at de offentlige udgifter til køb af varer og tjenester vil stige. Og når der ikke må bruges flere penge, vil der år for år blive mindre til løn, hvilket giver færre ansatte. Det har Venstre ikke lagt åbent frem, lyder det fra AE:

»Nulvækst er en nedskæring i antallet af offentligt ansatte. Det er urealistisk over en længere årrække i lyset af flere ældre, der har behov for pleje, og flere unge, der skal uddannes. Man kan ikke bruge 22 milliarder kroner mindre, end regeringen vil, uden at det selvfølgelig kan mærkes,« siger chefanalytiker i AE Martin Madsen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

SRSF-regeringen planlægger til sammenligning at øge antallet af offentligt ansatte med 9.000 i 2020 og anser flere ansatte som en nødvendighed for at sikre velfærden.

Venstres næstformand, Kristian Jensen (V), ønsker ikke at forholde sig direkte til det konkrete tal på 24.000 arbejdspladser, men han understreger, at de offentlige penge skal bruges bedre.

»Det er rigtigt, at regeringen regner med en større offentlig sektor, end vi gør. Når vi ikke gør det, er det for at sikre flere private arbejdspladser, og fordi vi vil bruge den vækst, der er i samfundet, til at forbedre vores konkurrenceevne,« siger Kristian Jensen til avisen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen