Berlingske Business

Venezuela fjerner nuller på pengesedler i kamp mod inflation

VENEZUELA-ECONOMY/
Venezuela's præsident Nicolas Maduro holder en af landets nye pengesedler i hånden. Foto:

Venezuela vil fjerne fem nuller - i stedet for tre som først planlagt - på de nye pengesedler i landet. Det sker i et forsøg på at bekæmpe inflationen, der ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) kan nå en million procent i år.

Det siger landets præsident, Nicolás Maduro.

Opec-landets økonomi har været i frit fald siden 2014, hvor oliepriserne styrtdykkede.

Priserne i Venezuela er i løbet af en periode på 12 måneder, der sluttede i juni, steget med 46.000 procent, viser nye tal fra landets kongres.

I en tv-transmitteret tale fortæller Maduro, at de nye pengesedler vil blive taget i brug den 20. august. Han mener, at tiltaget med at fjerne fem nuller vil hjælpe landets økonomi.

I Venezuela, hvor valutaen hedder bolivar, er den største pengeseddel en 100.000-seddel, men det er blevet næsten umuligt at få fat på kontanter.

Mindstelønnen i landet svarer nu til godt seks danske kroner om måneden. Det har efterladt borgere over hele landet ude af stand til at købe nok mad eller få den mest basale lægehjælp.

Regeringen siger, at den er offer for en "økonomisk krig" ledet af oppositionsledere med hjælp fra USA, som sidste år indførte en række sanktioner mod Maduros administration.

Tidligere på ugen sammenlignede IMF situationen i Venezuela med krisen i Tyskland i 1920'erne og krisen i Zimbabwe i 00'erne. IMF vurderer, at Venezuelas økonomiske kollaps er blandt de værste i 60 år.

I maj vandt Nicolás Maduro som ventet et omstridt præsidentvalg i landet.

Valget blev boykottet af landets største oppositionsalliance, der betegnede det som en "farce".

Maduro har sagt, at han kæmper mod »imperialisters« forsøg på at knuse socialismen og overtage Venezuelas store oliereserver.

Hans kritikere mener, at præsidenten har ødelagt en tidligere velstående økonomi og knust enhver politisk modstand.

/ritzau/Reuters

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen