Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Vattenfall: Vi har ikke presset indtjeningen

13BUSDet-svenske-energisels.jpg
Horns Rev 3 bliver den største vindmøllepark i Vattenfall-regi. Man driver allerede lillebroderen Horns Rev 1, mens DONG Energy har Horns Rev 2. Vattenfalls to største parker er indtil videre britiske Thanet og tyske DanTysk. Sidstnævnte blev indviet i 2014. Foto: Søren Bidstrup

For første gang taler Vattenfall om det ekstremt overraskende og lave vinderbud på »Horns Rev 3«-havvindmølleparken. Topchef Magnus Hall kalder parken en hjørnesten for selskabets ambitioner på havet, men afviser, at man har været aggressive i sit bud.

Der var mere end én underkæbe i energidanmark, der ramte skrivebordet den torsdag aften, hvor vinderbuddet på den danske havvindmøllepark Horns Rev 3 blev offentliggjort. Forgængeren ved Anholt kostede 105 øre per kilowatttime, og der var forventninger om en lavere pris på Horns Rev 3 – men svenske Vattenfalls vinderbud på 77 øre var langt, langt under den brede forventning.

Da Berlingske Business møder Vattenfalls topchef Magnus Hall har han da også svært ved at skjule sin glæde over vinderbuddet.

13BUSVattenfalls-nya-VD.jpg

»Vi ved, hvor stærk konkurrencen er, så vi var slet ikke sikre på at vinde. Men vi havde gjort et godt stykke arbejde, og vi vidste, at vi havde en god chance,« siger Magnus Hall.

Vattenfall har imidlertid store ambitioner for sin offshore-forretning, og spørgmålet rejser sig naturligt, om Vattenfall har strammet skruen og budt aggresivt for at få Horns Rev 3 i porteføljen:

»Vi har ikke presset vores marginer, for det er ikke sådan, man skal vinde et bud. Hvis vi er så aggresive, at vi ikke får vores forventede afkast, står vi på det forkerte ben, og det kan vi ikke tjene penge på,« siger Magnus Hall.

Dong

En hjørnesten

Den næsten to meter høje topchef peger i stedet på, at det svenske energiselskab har kigget på alle aspekter af buddet for at få prisen ned.

»Vi har virkelig prøvet at fremme alt ved buddet: Risiko, indkøb, opførelse. Og det har vi gjort uden at give køb på vores indtjening,« siger Magnus Hall.

Vattenfall sidder for øjeblikket på en stor del af vindmøllerne på land i Danmark. Horns Rev 3 bliver selskabets anden havvindmøllepark i Danmark, den syvende i alt og klart den største. Vattenfall lægger ikke skjul på, at den bliver en del af selskabets strategi om at styrke sin position på vindmøllemarkedet, men ønsker ikke at oplyse præcis, hvor stor dets satsning på vind bliver:

»Forbrugerne forlanger vedvarende energi, og den eneste produktionform med tyngde er vind. For Vattenfall er det en rigtig forretningsmulighed, som vi vil drage fordel af. Vi har en ambitiøs agenda uden at sætte tal på,« siger Magnus Hall, der dog godt vil sætte ord på, hvor vigtig Horns Rev 3 bliver for Vattenfall.,

»Det er en hjørnesten. Det er det virkelig. Vi har puttet rigtig meget arbejde i at vinde det, så fra det perspektiv er vi præcis, hvor vi gerne vil være,« siger han.

Horns Rev

Ærgelige DONG glad for konkurrencen

Danske DONG Energy ville også gerne have været, hvor Vattenfall er. Energiselskabet har vundet rigtig mange bud på havvindmølleparker i hele Nordeuropa og er klart førende i industrien. Man bød også på Horns Rev 3, men fik det som bekendt ikke.

»Når man byder, vil man jo gerne vinde. Og der må vi bare sige, at Horns Rev 3 lykkedes det os ikke at vinde,« siger Claus Hviid Christensen, der er vice president i DONGs Wind Power-afdeling.

»Vi bød den pris, hvor vi ville være glade for at vinde, for hvis vi havde budt mindre, ville det være mindre attraktivt end nogle af de andre muligheder, vi har.«

DONG har tidligere kommunikeret, at man vil have 3,6 gigawatt kapacitet i 2016 samt 6,5 i 2020. Disse mål har DONG allerede nået, men Claus Hviid Christensen, der i øvrigt ønskede Vattenfal tillyke fra EWEA-konferencens store scene, er stadig ærgerlig over, at svenskerne løb med Horns Rev 3.

»Konkurrencen er skærpet mellem os og andre developers. Vi skal faktisk ikke vinde hvert bud, for så har vi budt forkert. Vi er selvfølgelige ærgerlige over ikke at vinde de bud, vi giver, men hilser konkurrencen velkommen. Det er godt for branchen.«

Konkurrencesituationen kan også vendes på hovedet. Og man kan spørge, hvor mange budrunder Vattenfall tidligere har tabt? Det vil Magnus Hall ikke umiddelbart svare på, men han forventer ligesom sin kollega i DONG, at de store udviklere må dele.

»Vi kan ikke forvente at vinde alle bud, vi er med i, men hvad end vi er med i, giver vi det et seriøst forsøg. Det kan jeg godt fortælle dig. Vi er glade for at have vundet Horns Rev 3, og det giver os mere mod, når vi skal videre til det næste projekt.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen