Berlingske Business

Varm gullasch holder nattens forhandlinger i kog

Forhandlerne forsøger at nå frem til et forlig på statens område og de resterende dele af det regionale.

København. Selv om kalenderen er gået fra helligdag til weekend, er der ikke meget, der tyder på, at parterne i de tunge overenskomstforhandlinger er på vej i seng.

Klokken 01 natten til lørdag kan fodtrin fra høje hæle og pæne herresko stadig høres ved indgangen til Forligsinstitutionen, hvor forhandlerne forsøger at nå i mål med en aftale for de statsligt ansatte og de resterende dele på det regionale område.

Ude foran siler støvregnen roligt ned over hovedstaden. Stemningen er da også langt mere afdæmpet end for et halvt døgn siden, da en aftale på det kommunale område blev præsenteret.

Alligevel har omkring ti trofaste folk fra fagbevægelsen slået lejr ved indgangen. De holder varmen med tykke trøjer, tæpper og varm gullasch, som de generøst deler ud. Både politifolk, forhandlere og journalister har takket ja til den ungarske specialitet.

En af de trofaste folk fra fagbevægelsen er Cora Andrewartha, der er specialarbejder i Københavns Kommune. Med sin 3F-vest som det yderste lag har hun nu stået foran Forligsinstitutionen i næsten et døgn.

- Jeg er her for at vise solidaritet og opbakning til vores forhandlere, der knokler røven ud af bukserne, siger hun.

LO-grupperne indgik natten til onsdag en aftale med de regionale arbejdsgivere.

FTF, der blandt andet er hovedorganisation for lærere og sygeplejersker, og Akademikernes Centralorganisation (AC) valgte dog at sige nej tak til den aftale.

De er utilfredse med, at arbejdsgiverne ikke vil skrive den arbejdsgiverbetalte spisepause ind i overenskomsten.

Forhandlingerne på det regionale område er dog flyttet ud af forligsmandens regi, selv om de rent fysisk foregår i Forligsinstitutionen.

Forhandlerne har ikke lang tid til at blive enige om en aftale, for sidste deadline er på tirsdag den 1. maj.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen