Berlingske Business

Vanskelig økonomisk linedans forude

Vanskelig økonomisk linedans forude - 1
Foto:

Historisk store tiltag er sat i søen for at stimulere verdensøkonomien. Men før eller siden skal renten hæves og finanspolitikken strammes. Afpasses disse opstramninger ikke optimalt, kan det udløse en ny og endnu mere alvorlig krise.

»Det er en centralbanks opgave at fjerne bowlen med punch, når festen bliver rigtig hyggelig.«

Det er William McChesney Martin, topchef for Federal Reserve i USA fra 1951 til 1970, der har sagt disse i økonomkredse berømte ord.

Han forsøgte dermed at forklare, hvilken pindefuld opgave enhver centralbank står over for, når økonomien begynder at komme op i omdrejningen efter en alvorlig nedgang.

Så er en centralbank nemlig nødt til at være lyseslukker, stramme pengepolitikken, hæve renten og stoppe udskænkningen af alkohol for at undgå inflation, overophedning og økonomiske tømmermænd. Det er normalt ikke specielt populært, hverken hos befolkningen, politikerne eller virksomhederne. Men dog nødvendigt.

Endnu er der et godt stykke vej, før USAs centralbank, Federal Reserve, formentlig, begynder at hæve sin korte rente, der siden december sidste år har været holdt helt nede omkring nul procent. På de finansielle markeder begynder man dog så småt at indstille sig på, at det nok vil ske i starten af 2010, når økonomien igen begynder at vokse af egen kraft.

Men når væksten vender tilbage, vil politikere og centralbanker over hele kloden stå foran den største udfordring siden den store depression i 1930erne.

For bowlen med punch er fyldt til bristepunktet, og som tiden går, øges lysten til at drikke løs og tage for sig af retterne nærmest dag for dag. Ikke bare i USA. Men også i Japan, Storbritannien og flere andre steder, hvor renten også er historisk lav. Selv den ellers så forsigtige europæiske centralbank (ECB) har sænket sin renten til bare 1,0 procent, hvilket gør det historisk billigt at låne penge med korte lån – også herhjemme.

Stimulanspakker
Ud over at banke renten i bund har centralbankerne taget mere utraditionelle metoder i brug i den aktuelle kamp mod krisen. De har gennemført, hvad der kaldes »kvantitative lempelser.« Det vil sige, at de har købt statsobligationer og andre værdipapirer op for ufattelige summer. Det er sket for at tvinge de lange renter ned.

ECB har desuden stillet ubegrænset likviditet til rådighed for bankerne, så de kan låne penge til en fast rente på bare 1,0 procent over det næste år. Det er sket for at få økonomien og det finansielle system bragt på fode igen og lokke banker til at låne mere ud til husholdninger og virksomheder.

Oven i alt dette er der vedtaget gigantiske finanspolitiske stimulanspakker, som pumper hidtil usete mængder af penge ud i økonomien med lavere skatter, større offentlige udgifter, støtteordninger til erhvervslivet, bankpakker, skrotpræmier til gamle biler, renoveringspuljer og meget andet. Alene USA har sat næsten 800 milliarder dollar i spil på denne måde udover de 700 milliarder dollar, der er formøblet på at hjælpe den finansielle sektor.

Verdensøkonomien svømmer med andre ord i punch og stimulanser og har fået serveret flere velsmagende drinks, end nogensinde før set. Af sammen grund er de offentlige underskud i stort set alle OECD-lande nærmest eksploderet. Hvilke konsekvenser det får på længere sigt, ved ingen med sikkerhed endnu. Der findes nemlig ingen historiske fortilfælde. Men før eller siden skal regningen betales, stimulanserne standses, gælden betales tilbage, og nationalbankernes aggressive tiltag spoles tilbage.

Skrækeksemplet Japan
Men det bliver uhyre kompliceret at gennemføre i praksis. Strammes der for tidligt, er der fare for, at det spirende opsving slås i stykker, og økonomen sendes ud på en ny alvorlig nedtur. Strammes der omvendt for sent, kan det udløse en galopperende inflation med alle de ødelæggelser i form af stigende renter og usikkerhed, det vil skabe. Derfor er der stor spænding om, hvilken såkaldt »exit-strategi«, som det kaldes, der bliver valgt.

Japan er et lysende eksempel på, at det let kan gå helt galt. I 1997 hævede landet momsen for at bringe de dengang meget store og stigende underskud på de offentlige finanser under kontrol. Resultatet var fatalt. Økonomien kollapsede og er endnu i dag, mere end ti år senere, endnu ikke kommet til hægterne.

Mange lande er i dag ved at blive fanget i en fælde, der minder om den japanske. Alene USA ventes til næste år at få et underskud på de offentlige finanser, der udgør mere end 11 procent af bruttonationalprodukter (BNP). Det svarer herhjemme til et underskud på næsten 200 milliarder kroner på det danske statsbudget, hvilket ville være helt uhørt og langt værre end i starten af 1980erne, da der blev snakket om, at »afgrundens rand var nær«.

Så noget skal gøres, før eller siden. Det store spørgsmålet er bare hvornår. Afpasses både de finans- og pengepolitiske stramninger, der er på vej, og nødvendige, ikke optimalt, vil de gøre mere skade end gavn. Det bliver bestemt ikke nogen enkel sag at være hverken centralbankchef eller statsleder de kommende år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen