Berlingske Business

Valutareserven uændret i september

Kronespekulanter strækker våben Valutareserven eksploderer Dan
Foto:

Valutareserven i Nationalbanken var stort set uændret i september, da den var 449,8 mia. kr., som i august.

Det meddeler Nationalbanken.

- Tallene viser, at Nationalbanken ikke havde behov for at intervenere på valutamarkedet i september. Det var tredje måned i træk uden indblanding fra Nationalbanken, hvilket er den længste sammenhængende periode siden midten af 2014, fremhæver chefanalytiker i Nordea Jan Størup Nielsen.

Tallene er en god påmindelse om, at såvel de finansielle markeder som økonomien generelt i euroområdet har vist stor modstandskraft over for brexit-resultatet, konstaterer cheføkonom i Nykredit Tore Stramer.

Udviklingen afspejler, at Nationalbanken i perioden netto har købt valuta for 0,1 mia. kr., og at staten netto har optaget lån i udlandet for minus 0,1 mia. kr.

Nationalbanken intervenerede ikke i valutamarkedet i månedens løb. Men har i de første ni måneder af i år interveneret for 32,8 mia. kr.

LAV DANSK RENTE I LANG TID FREM

Nordea, Sydbank og Nykredit venter på baggrund af dagens tal, at Nationalbanken i en længere periode fremover vil fastholde de ledende danske rentesatser uændret.

- Det virker, som om at det nuværende rentespænd til euroområdet er det rette til at fastholde en stabil kronekurs lige omkring 7,44, vurderer Jan Størup Nielsen.

Han erkender, at det nok er en smule stærkere sammenlignet med tidligere, "men da valutareserven samtidig ligger noget under det gennemsnitlige niveau for de seneste år, er det vores vurdering, at det på nuværende tidspunkt er den optimale situation for Nationalbanken".

- Vi venter, at Mario Draghi og ECB inden længe vil forlænge deres opkøbsprogram, men ikke justere på deres rente. Det vil betyde, at den danske rente vil forblive uændret i en rum tid endnu, vurderer makroøkonom i Sydbank Søren V. Kristensen i en kommentar.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen