Berlingske Business

Valutareserve i ny kæmpevækst

aaa
Foto:

Den danske valutareserve menes at være steget med tæt ved 170 milliarder kroner i februar. Det er den største stigning på en måned nogensinde, men det er især først på måneden, at stigningen har været stor. Det opadgående pres mod den danske krone er aftaget lidt på det sidste.

Danmarks Nationalbank med Lars Rohde i spidsen har sandsynligvis brugt tæt ved 170 milliarder kroner alene i februar på at holde den danske krone nede i kurs.

Det opadgående pres mod den danske krone er taget lidt af på det seneste, men fortsat er det nødvendigt for Nationalbanken nærmest dagligt at sælge store mængder af kroner på de internationale valutamarkeder for at svække den danske krone.

I januar brugte Nationalbanken 106,6 milliarder kroner på denne måde, og i februar har forbruget været endnu større og formentlig oppe på 170 milliarder kroner, vurderer flere økonomer.

Samlet er reserven af udenlandsk valuta dermed vokset til over 720 milliarder kroner ved udgangen af februar. Det er i særklasse det højeste niveau nogensinde, og stigningen på tæt ved 170 milliarder kroner i februar er også den største stigning nogensinde på én enkelt måned.

Helt præcist hvor mange penge, der er brugt på at beskytte den danske krone, og hvor meget valutareserven er svulmet op, udsender Danmarks Nationalbank tal for tirsdag eftermiddag klokken 16.00.

Almindelig dag på kontoret

»Det er formentlig et par milliarder kroner om dagen, at Danmarks Nationalbank har brugt på at holde kronen nede i kurs i den sidste del af februar. Så det er blevet en lidt mere almindelig dag på kontoret, efter Nationalbanken i januar brugte 20 til 30 milliarder kroner om dagen, da det opadgående pres mod kronen var størst,« siger Kai Lindberg, der er underdirektør hos Lån & Spar Bank.

Chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit er enig.

»I den sidste halvdel af februar har der været et markant mindre instrømning af valuta end først på måneden. Så presset mod kronen er løjet meget af. Derfor er det også mindre sandsynligt, at Danmarks Nationalbank sætter renten yderligere ned, eller gør andre ting for at svække kronen,« siger Tore Stramer.

Danmark Nationalbank har ud over at sælge kroner i stride strømme på valutamarkedet også sænket renten fire gange til minus 0,75 procent for indlån. Dermed har Danmark nu sammen med Schweiz den laveste rente i verden. Oven i det har Nationalbanken også stoppet for salg af statsobligationer og skatkammerbeviser.

Dertil kommer, at euroen på det seneste ikke er faldet så meget som først på året. Det betyder, at Danmark Nationalbank ikke er under samme pres som før for at svække kronen i takt med, at euroen falder i værdi.

OECD undrer sig

Økonom Catherine Mann fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, kalder det for direkte »underligt,« at den danske krone i nogen tid har været under et opadgående pres.

»Dansk økonomi er nemlig ikke specielt stærkt og klarer sig ikke markant bedre end de 19 eurolande. Så der burde ikke være noget opadgående pres på den danske krone.«

Catherine Mann peger også på, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) er tre procent lavere end lige før krisen begyndte i 2007.

Dermed er Danmark kommet betydeligt dårligere gennem de senere års krise end Tyskland, Sverige og flere andre lande, vi normalt sammenligner os med. De har allerede nu en større velstand, end før krisen brød ud. Danmark har dog også meget store overskud på sin betalingsbalance over for udlandet og sidste år tilmed også et overskud på de offentlige finanser. Dette plus hænger dog især sammen med ekstraordinært store engangsindtægter fra danskernes omlægning af kapitalpensioner til aldersopsparing.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen