Berlingske Business

Valutafond ser markant global opbremsning

Valutafond ser markant global opbremsning - 1
Chefen for den internationale valutafond, IMF, Dominique Strauss-Kahn, advarer om den hidtil værste opbremsning i verdensøkonomien siden 2. verdenskrig. Foto:

Den internationale valutafond, IMF, advarer nu om at verdensøkonomien vil opleve den laveste vækst i 60 år i 2009, og at bankernes tab vil eksplodere til hidtil usete niveauer.

Verdensøkonomien vil i år vokse med blot 0,5 procent, vurderer IMF. Det er markant mindre end den vækst på 2,2 procent, der blev forventet så sent som i november.

"Vi forventer nu at den globale økonomi praktisk taget går i stå," siger valutafondens cheføkonom, Olivier Blanchard.

IMF venter nu, at den amerikanske økonomi i år vil skrumpe med 1,6 procent, mens Japans bruttonationalprodukt vil falde med 2,6 procent og euro-zonens samlede økonomi vil skrumpe 2,0 procent. I november ventede IMF et fald i USA's økonomi på 0,7 procent, et fald i Japan på blot 0,2 procent og et fald på 0,5 procent i eurozonen.

Storbritanien ventes at blive hårdest ramt blandt verdens syv største økonomier, med et fald i bruttonationalproduktet i år på 2,8 procent, en dramatisk opskrivning i forhold til november, hvor IMF ventede et fald på 1,3 procent.

Gigantiske banktab
De drastisk forværrede økonomiske udsigter skyldes primært, at den globale banksektor har fået det langt værre, hvilket rammer økonomierne fordi bankerne er blevet bange for at låne penge ud.

"Med mindre der bliver gjort noget effektivt mod de finansielle problemer og usikkerheder vil et ubehageligt feedback mellem den realøkonomiske aktivitet og de finansielle markeder intensiveres, hvilket vil føre til endnu mere giftige effekter for væksten i den globale økonomi," advarer IMF om.

Efter subprime-krisen blev kendt i sommeren 2007, vurderede IMF, at bankernes tab kunne blive på 250 milliarder dollar, eller 1400 milliarder kr., hvilket er en smule mindre end Danmarks samlede bruttonationalprodukt.

I november vurderede IMF, at banker og andre finansinstitutioner kunne tabe 1400 milliarder dollar, alene på amerikansk gæld. Det tal er nu blevet ændret til et forventet tab på svimlende 2200 milliarder dollar.

Bedre udsigter for 2010
Også udviklingsøkonomier som Kina og Rusland vil blive ramt af vækstopbremsningen. Væksten i Kina ventes nu at blive 6,7 procent mod forventede 8,5 procent i november, og Ruslands økonomi vil skrumpe med 0,7 procent i år. I november regnede IMF med en russisk vækst på 3,5 procent.

IMF venter dog, at den globale økonomi vil vokse med 3,0 procent i 2010.

Valutafonden vurderer også, at inflationen globalt set vil falde til historisk lave 0,3 procent, mod en forventet inflation på 3,5 procent i november. Olieprisen ventes i år at ligge på 50 dollar pr. tønde, og det er også en dramatisk reduktion fra de 68 dollar pr. tønde som valutafonden forventede i november.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen