Berlingske Business

Valutafond: Danmark har stor økonomisk vækst

Miguel Segoviano
Økonom Miguel Segoviano fra Den Internationale Valutafond, IMF, til pressekonference om den finansielle udvikling i Danmark i Nationalbanken, onsdag den 16. maj 2018.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix) Foto:

Dansk økonomi har solid økonomisk vækst med lav arbejdsløshed, mener Den Internationale Valutafond i rapport.

København. Dansk økonomi viser solid vækst efter flere reformer. Der er færre arbejdsløse end på noget tidspunkt siden finanskrisen. Der er lav inflation, og den offentlige gæld er bæredygtig.

Det mener økonom Miguel Segoviano fra Den Internationale Valutafond, IMF, som onsdag på et pressemøde i Nationalbanken præsenterer IMF's årsrapport om dansk økonomi.

IMF skal styre det globale finanssystem. Lande med økonomiske problemer kan låne af IMF mod at lave reformer. Valutafonden med 188 medlemslande har hovedsæde i Washington, D.C.

IMF er bekymret over stigende priser på huse og lejligheder. Desuden har husejere lige lovlig stor boliggæld. Samtidig vokser produktiviteten for lidt. Politikerne skal reformere, mens økonomien er stærk, anbefaler IMF.

- Som en administrerende direktør ville sige: Man skal lave taget, mens solen skinner, siger Miguel Segoviano.

Politikerne må sikre, at arbejdsstyrken udvides, og investeringerne skal op. Man kan øge arbejdsstyrken ved at sænke skatten for lavtlønnede arbejdere, mener Den Internationale Valutafond.

IMF anbefaler også at forbedre infrastrukturen og den offentlige transport omkring København og andre byer. IMF er ikke bekymret for den finansielle sektor trods sager om hvidvaskning af penge. Bankerne har overskud.

Den Internationale Valutafond ser gerne, at Danmark får flere unge og migranter i job, så arbejdsstyrken kan øges.

Desuden skal der sikres større konkurrence på markedet for tjenesteydelser, mener IMF.

Hvis selskabsskatterne sænkes, kan større virksomheder lettere lokkes til at investere mere. Men myndighederne skal sikre, at det ikke fører til skattesnyd, lyder anbefalingen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen