Berlingske Business

USAs regnskabssæson tegner godt

pix-dollar
Arkivfoto Foto:

Opsvinget i økonomien giver opsving i virksomhedernes indtjening. De første regnskabstal for 2012 viser fremgang.

For fire år siden var bilkæmperne i Detroit det udtrykte billede på USAs økonomiske sammenbrud. I dag afspejler de det modsatte. I et Amerika, som nu er inde i et lille, men solidt opsving, begynder bilkoncerne Ford og General Motors igen at hyre folk.

Alene Ford planlægger at ansætte 4.500 nye medarbejdere i løbet af i år. Det var i forvejen kendt, at Ford ville hyre 2.350 nye timelønnede bilarbejdere i Michigan, men nu fortæller koncernen, at der oveni kommer 2.200 nye månedslønnede, altså folk, der ikke vil blive snavset til i arbejdstiden.

»Efterhånden som vi udvider vores produktportefølje af brændstoføkonomiske køretøjer, får vi brug for flere folk på kritiske områder som ingeniørarbejde, produktion, softwareudvikling og andre IT-funktioner,« forklarede Fords USA-chef, Joe Hinrichs, i en udtalelse.

Helt parallelt med Fords udmelding oplyser GM, at man vil ansætte omkring 1.000 softwareudviklere, projektledere, database-eksperter og lignende til et nyt IT-innova­tionscenter i udkanten af Atlanta, Georgia. GM hjemtager simpelthen IT-funktioner, som tidligere har været outsourcet.

De to bilkoncerners udmeldinger afspejler stigende salgstal de seneste måneder, og salgstallene ventes naturligvis også at præge 2012-regnskaberne, når de engang kommer. Regnskabssæsonen i USA er allerede i gang, selv om vi kun er ved at afslutte den anden uge af 2013, og de første tal ser opløftende ud.

I går aflagde Wells Fargo regnskab som den første af de amerikanske storbanker, og det viser et overskud i fjerde kvartal, som ligger 25 procent over 2011. Fremgangen skyldes ikke mindst, at Wells Fargo har styrket sin position på markedet for boliglån, som er i bedring nu.

Tirsdag kunne landbrugsleverandøren Monsanto offentliggøre resultat for det regnskabskvartal, som sluttede med udgangen af november; det viste en stigning i nettoresultatet på hele 170 procent, ikke mindst fordi tørken i USA har skabt øget efterspørgsel efter koncernens genmodificerede såsæd.

Endelig kunne olieselskabet Chevron i ugens løb annoncere, at indtjeningen i fjerde kvartal vil blive »markant højere« end i tredje kvartal. Fra finansverdenen oplyste American Express, at overskuddet i fjerde kvartal blev halveret i forhold til 2011. Men det skyldes ekstraordinære omkostninger i forbindelse med nedlæggelse af 5.400 stillinger, 8,5 procent af det samlede antal ansatte, så det var i virkeligheden en god nyhed set med aktionærøjne.

»Vi er nået frem til, at onlinebetjening er den foretrukne kanal for mange kunder,« sagde den arbejdende bestyrelsesformand, Kenneth Chenault.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen