Berlingske Business

Usædvanligt langt forløb endte med offentlige aftaler

Aftaler om overenskomster for alle offentlige ansatte er i hus. Forløbet har været usædvanligt, siger forsker.

København. Lørdag aftens overenskomstaftale på det statslige område blev slutningen på måneders lange forhandlinger.

Forhandlingerne, der til sidst endte i Forligsinstitutionen, har været ualmindeligt lange.

Det fortæller arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

- Det er helt usædvanligt, at vi har haft et så langt og besværligt forløb i den offentlige sektor. For normalt finder parterne hinanden - også uden Forligsinstitutionens indblanding, siger han.

I Forligsinstitutionen har forligsmand Mette Christensen skullet mægle mellem parterne, der i slutningen af februar ikke kunne blive enige om aftaler for de omkring 745.000 offentligt ansatte.

Ifølge Henning Jørgensen er det i nyere tid kun set i 2002, at forhandlinger er endt i Forligsinstitutionen.

Forhandlingerne har været præget af en såkaldt solidaritetspagt mellem de ansatte på statens, kommunernes og regionernes område, fortæller forskeren.

- Det har selvfølgelig i en periode presset arbejdsgiverne til at give nogle indrømmelser, fordi man ikke kunne sætte en kile ind mellem lønmodtagerne, siger han.

Onsdag indgik regionerne en aftale med en del af lønmodtagergrupperne om en ny overenskomst. Siden faldt aftalen på det kommunale område på plads, så kom en aftale for resten af regionerne og til sidst staten.

Selv om der er landet en aftale på alle områder, mangler der stadig en del detaljer om indholdet.

Overordnet har de offentligt ansatte fået en lønramme på 8,1 procent over tre år og fået en sikring af spisepausen.

Derudover ved vi, at en aftale om lærernes arbejdstidsaftale foreløbig er udskudt, og en undersøgelseskommission nedsættes. Lønmodtagerne har ellers krævet en aftale om arbejdstiden.

Aftalerne skal også til endelig afstemning. På det regionale og kommunale område skal forbundene stemme hver for sig, mens man på det statslige stemmer samlet, fortæller forskeren.

- På det kommunale område stemmer lærerne for sig selv. Der kan jo komme et nej, så vi er ikke sikret mod konflikter endnu. Men vi er nok sikret mod en storkonflikt.

- Jeg tror også, at det er svært at få en nej-kampagne til at få meget vind i sejlene, siger Henning Jørgensen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen