Berlingske Business

»USA er der som et marked lige nu«

26BUS14862301.jpg
Danmarks ambassadør i USA, Peter Taksøe-Jensen (til højre), flytter efter knap fem år i USA til Indien. På billedet hilser han på USAs udenrigsminister John Kerry, mens Danmarks afgående udenrigsminister Anders Lidegaard (R) ser til. Foto: Scanpix

Dansk erhvervsliv må ikke glemme de traditionelle markeder, mener Danmarks afgående ambassadør i USA, Peter Taksøe-Jensen.

Danmarks ambassadør i USA, Peter Taksøe-Jensen, er i mere end en forstand et musisk menneske. Hans venner siger, at han ud over at være en skarp politisk analytiker, samt at han kan sin jura, også har en musikers fornemmelse for timing. Den er nødvendig, hvis man vil gøre sin indflydelse gældende i den amerikanske hovedstad, hvor det er alles kamp mod alle for at få opmærksomhed.

Han er også langtfra at være en vindtør ambassadør og kan tiltrække folk, der har indflydelse. Han er – ud over at være en erfaren diplomat – en person med mange interesser ikke mindst rockmusik, som ofte høres i hjemmet i Washington D.C.

BRAZIL-STRIKE/

Nu er han 15. august på vej til Indien efter næsten fem år i USA. Ikke for at lytte til indisk musik, selv om han ikke vil udelukke, at det kommer han også til. Men for at være med til at forbedre forholdet til dette mægtige land med 1,2 milliarder mennesker og med en regering, der stadig husker Danmark som en nation, der ikke ville udlevere den danske statsborger, Niels Holck, til Indien, hvor han skulle retsforfølges for hans påståede våbensmugling til Purulia distriktet i Vestbengalen. Men det bekymrer ikke Peter Taksøe-Jensen. Han ser det som en af de mange opgaver, en ambassadør har. Og hvis man ser helt konkret på de fem år, han har været i USA, har der også været udfordringer nok. Det USA, han i 2010 blev ambassadør i, var stadig ramt af en finanskrise, som rystede ikke alene den amerikanske middelklasse. Virksomhederne kæmpede for blot at holde ud, indtil et opsving vendte tilbage.

De internationale konflikter stod også i kø – kriser som Danmark blev involveret i. I Libyen stod Danmark for op mod 19 procent af luftbombardementerne af Muammar Gaddafis styrker.

Danmarks indsats bliver bemærket

Indsatsen mod de kemiske våben i Syrien, hvor Danmark havde lederskabet af søtransporten af de kemiske våben væk fra området, så Islamisk Stat ikke fik fingrene i dem, blev også bemærket der, hvor det betød noget i USA. Kampen mod selvsamme »stat« i form af vores F16-fly, der ligesom i Libyen flyver missioner over Irak, tæller også med. Og endelig ebolaindsatsen, hvor Danmark sendte sundhedspersonale og hospitalsudstyr af sted. Men Taksøe-Jensen benægter, at der eksisterer en plus-minus-konto i forhold til USA.

»Vi leverer, fordi vi synes, at det er det rigtige at gøre,« siger Peter Taksøe-Jensen.

»Og det gør, at vi har lettere ved at komme i kontakt med den amerikanske regering. De behøver ikke at ringe til os og overtale os til at stille op. Når det flugter med danske værdier leverer vi, og det er der respekt for. Og så har de også lagt mærke til, at vi gør det uden at forlange modydelser. Det er de ikke vant til. Vi spiller aldrig det kort, at vi skal have noget til gengæld,« siger Peter Taksøe-Jensen. »Det er der andre lande, der gør,« tilføjer han.

12BBMHill.jpg

Men uanset om der eksisterer en sådan konto eller ej, er det praktisk, at vi har gjort os bemærket. For det giver adgang til de allerhelligste områder af forbundshovedstaden. For fem millioner mennesker i et hjørne af Europa er hurtigt glemt, hvis ikke man konstant gør opmærksom på sig selv. Og det kan man vel kun sige er lykkedes i mange år i forhold til USA.

»Da jeg kom her, var krisen stadig et faktum. Man gjorde, hvad man kunne for at standse det frie fald i den amerikanske økonomi. Det var den største krise siden 1920erne, og vanskelighederne også for dansk erhvervsliv var større, end jeg troede,« siger Peter Taksøe-Jensen til Berlingske Business.

Energieffektivitet til USA

Hvad gør en ambassadør så i den situation for at bidrage til at vende udviklingen for danske virksomheder? Man »identificerer nogle trends i det amerikanske samfund. Og efter at der var skabt et vist grundlag i den amerikanske økonomi, kunne man begynde med områder som energi, sundhed og vand. Der var nogle tegn på, at det gik i den retning, og hvis man kunne matche det med de kompentencer, vi har i Danmark, ville det være godt. Og det kunne man. Inden for alle disse sektorer står Danmark stærkt, og et af de første projekter, Peter Taksøe-Jensen sammen med sine kolleger gik i gang med, var inden for vindindustrien.

»Vestas havde netop solgt alt i Jylland og var flyttet til Spanien og USA. Hvad kunne vi gøre herovre fra for at skaffe ordrer til de jyske underleverandører, der nu havde mistet Vestas? Hvordan kunne de komme ind på det amerikanske marked, hvor Vestas jo også er, men selvfølgelig bruger amerikanske underleverandører? Vi arbejdede med at finde folk, der vidste noget om vindmøller, så vi kunne skabe et marked for de danske underleverandører både til nybyggeri og til reparation,« fortæller ambassadøren. Og det samme skete inden for vandteknologi, hvor for eksempel Århus Vand er inde i billedet til rense- og vandanlæg.

c

»Senest er det målet at eksportere vores ekspertise inden for fjernvarme – blandt andet fra Danfoss, Grundfos, Løgstør Rør og så videre. Det er en stor mundfuld, fordi amerikanerne ikke er særligt energieffektive. Og fjernvarme er enormt energieffektivt. Vi har netop ansat en ekspert i fjernvarme. En der også ved noget om finansiering, og hvordan man skruer et projekt sammen. Målet er i første omgang at få et hospital eller et universitet til at investere i et fjernvarmeanlæg. Det er en dyr investering, men det betaler sig hen ad vejen, fordi det er så energi­effektivt. Det vil kunne blive en mulighed for at komme ind på det amerikanske marked for danske fjernvarmevirksomheder,« siger Peter Taksøe-Jensen. De store virksomheder klarer sig selv. De har kapaciteten og pengene til selv at gøre en stor indsats. Den største opgave er at få de små og mellemstore virksomheder interesseret i det amerikanske marked. For de har behov for hjælp til at finde aftagere og til at markedsføre sig på et svært, amerikansk marked, der måske ikke er så svært endda.

»Der er en fornemmelse af, at det amerikanske marked er vanskeligt, og at der er meget jura i det. Så en af mine opgaver har været at fortælle, at det største marked for dansk erhvervsliv uden for Europa altså er USA. Vi har styrket eksportfremme, og vi har nu bemandet vores eksportfremmekontorer her i USA, så de virkelig gør en forskel for danske virksomheder og i sidste ende er med til at skabe ikke kun indtjening for virksomhederne, men også job i Danmark,« siger ambassadøren, som mener, at der for fem år siden var et for stort fokus på de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) på bekostning af USA.

»Fra regeringens side var der fokus på BRIK-landene. Og når man så kom med en dagsorden om, at der også var andre markeder, der var vigtige, var det i begyndelsen op ad bakke at bryde al begejstringen over BRIK-landene,« siger ambassadøren.

»BRIK-landene er vigtige måske om 20 til 30 år. Det er måske nok forkert at sige, at Danmark har for stort et fokus på BRIK-landene, men måske et for ensidigt fokus. Det er en rigtig strategi at være et stykke foran udviklingen og være der, hvor den næste handelsudfordring kommer. Og det er i Asien og måske i Sydamerika. Og hvis man ikke er til stede på markedet, når det boomer, kan det være svært at komme ind. Så det er en rigtig strategi at satse på eksportfremme i disse lande. Hvis ikke man gør det, risikerer man at stå på sidelinjen og se toget køre forbi. Men derfor skal vi jo ikke glemme, at USA er der som et marked lige nu,« siger Peter Taksøe-Jensen.

US-BANKING-HACKING-INTERNET-MORGANSTANLEY-FILES

Danmark skal være en del af Indiens planer

Og han kan også glæde sig over helt synlige resultater, som for eksempel at der har været fremgang for medicinalindustrien, der udgør 40 procent af al eksport fra Danmark. Det har virksomhederne selvfølgelig selv klaret. Men én succes, der kan føres tilbage til ambassaden, har været Bavarian Nordic og selskabets koppevaccine, som skulle sælges til den amerikanske regering, selv om der var nedskæringer i USA.

»Vi brugte meget benarbejde og tid på at opsøge medlemmerne af Kongressen og regeringen og ministerierne. En af Bavarian Nordics tidligere direktører sagde på en generalforsamling, at uden indsatsen fra ambassaden i DC havde Bavarian Nordic nok ikke eksisteret i dag. Det er vi meget glade for,« siger ambassadøren.

Nu er det Indien, det drejer sig om, og der er udfordringerne gigantiske, fordi forholdet til Indien rent ud sagt er elendigt.

»Vi skal have fundet en løsning på det belastede forhold. Den her sag bør ikke overskygge hele forholdet mellem Indien og Danmark. Der er ambitiøse planer i Indien, og Danmark skal være en del af disse planer,« siger Peter Taksøe-Jensen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen