Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Universiteter er guld værd for virksomheder

Billede
Sejet Planteforædling ville ikke være vokset til mere end dobbelt størrelse uden hjælp fra danske universitetsforskere, siger direktør Birger Eriksen. Foto: Bo Amstrup

Erhvervslivet kan have stor glæde af hjælp fra universitetsforskning, viser ny rapport. Den lille virksomhed Sejet Planteforædling er vokset til at blive en international aktør med hjælp fra basisforskning i kornsorten hvede.

Universitetsforskning er fuldstændig afgørende for virksomheders vækst.

Så klar er konklusionen i en ny rapport, der for første gang analyserer den direkte sammenhæng mellem universitetsforskning og enkelte virksomheders vækst. Den stiger markant, hvis virksomheder samarbejder med de højere danske læreanstalter, lyder det i rapporten.

Det billede genkender flere virksomheder, som Berlingske Business har talt med.

Sejet Planteforædling, som fremstiller nye kornsorter, er blevet en international aktør, og direktør Birger Eriksen giver universitetsforskning en del af æren – og det er nødvendigt:

Artiklen fortsætter under billedet
05BUSPix-Birger-1-101509.jpg
Birger Eriksen er direktør for virksomheden Sejet Plantforædling. Til BM

»Vi er en lille virksomhed, men vi konkurrerer mod internationale giganter,« konstaterer Birger Eriksen.

Derfor er det vigtigt, at universiteterne står for basisforskningen, for Sejet har ikke råd til at starte fra bunden hver gang, som han siger.

Universitetsforskningen har været medvirkende til, at virksomheden de seneste år er gået fra 14 til 35 ansatte, og helt konkret har forskningen først til udviklingen af hvedes resistens over for svampesygdommen gulrust.

Interior of clean modern white laboratory background. Laboratory concept.

»Universiteterne havde fundet nye kilder i hvedens gener, der kunne udvikles, så kornsorten ville være resistent over for gulrust. Det var afgørende basisforskning, for gulrust har skabt meget bøvl for landmændene,« siger Birger Eriksen om opdagelsen, der er i høj kurs på det internationale marked.

»Vores vækst bliver gearet af den slags opdagelser. Men det gør samfundets vækst i sidste ende også. Når vi f.eks. kan tilbyde landmænd en kornsort, der er resistent over for gulrust, kan de bruge færre sprøjtemidler. Det betyder øget vækst for landmændene, som er en vigtig kilde til eksport og vækst i Danmark.«

Ifølge direktøren for teknologivirksomheden QuantumWise, Kurt Stokbro, drager virksomheden ikke kun fordel af forskningen på universiteterne – QuantumWise er også afhængig af de akademikere, som universitetet uddanner: »Det er vigtigt med højtuddannede medarbejdere, fordi vi henvender os til højtuddannede kunder,« konstaterer Kurt Stokbro.

KU-aktier

I den nye rapport fra Danske Universiteter, »Universitetsforskningens bidrag til innovation og vækst«, fremgår det, at medarbejdere i virksomheder, der samarbejder med danske universiteter, har 2,1 procentpoint højere vækst i såkaldt arbejdsproduktivitet, som beskriver medarbejderes effektivitet om året. Netop manglende vækst i produktiviteten er i øjeblikket en af de største udfordringer for dansk økonomi og en af årsagerne til, at det er uhyre svært at få mere gang i den økonomiske vækst.

»En investering i væksten«

Rapportens konklusion er positiv, siger cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv, som er interesseorganisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheforeninger.

»Det tyder på, at der er en sammenhæng, og at universitetsforskning har en meget positiv effekt på virksomheders vækst,« siger Steen Bocian – der dog efterlyser en dybere undersøgelse af, hvordan penge til forskning bedst bliver anvendt, og hvilke virksomheder der drager størst fordel.

Rapportens konklusion kommer ikke bag på Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, DI.

03BUSUlla-T-rn-s-110939.jpg

»I en erhvervsstruktur som i Danmark, hvor der er mange små og mellemstore virksomheder, der ikke selv har råd til at lave grundforskning, er offentlig forskning vigtig,« siger DI-underdirektør Charlotte Rønhof.

Formanden for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, håber, at rapporten kan ændre den opfattelse af universiteterne, han mener hersker blandt politikerne på Christiansborg:

»Der har været en tendens til at italesætte universiteterne som en udgift. Rapporten indikerer i højere grad, at vi er en investering i væksten,« siger Anders Bjarklev.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen