Berlingske Business

Unge fravælger IT, matematik og grammatik

Unge fravælger IT, matematik og grammatik - 1
De unge vil ikke fremstå som nørder, og ungår rene fag som datalogi og matematik. Foto:

Årets top ti for erhvervsuddannelserne har medier, kommunikation og psykologi på skoleskemaet, mens bundskraberne har fag som matematik, IT og sprog.

Unge, der vælger erhvervsfaglige uddannelser undgår især tysk og fransk.

Berlingske Tidende har set på de unges studievalg over de ti mest og mindst søgte erhvervsuddannelser – og de to europæiske sprog ligger i toppen på de unges flop-ti-studievalg.

For unge, der søger ind på CBS og Handelshøjskolen Århus Universitet, fravælger sproguddannelser, hvor der skal terpes grammatiske gloser. Det er en tendens, der ifølge Peder Østergaard, prodekan og ekspert i unges studievalg ved Handelshøjskolen Århus Universitet, er sket i løbet af de senere år.

»Ud over den store mængde grammatik kan frafaldet også skyldes, at væsentligt færre unge læser de sprog i gymnasiet,« siger han.

Til gengæld kan han se, at spansk er blevet det næstmest populære sprog i år.

Han mener, gymnasiet spiller en rolle i de unges studievalg, fordi samme tendes med at vælge fransk og tysk fra – og spansk til – gør sig gældende her.

Kan det få betydning for studier med fransk og tysk, at færre unge vælger netop de studier?

»Nej, vi er forpligtet til at tilbyde små sprogområder. Hvem ved, måske vender tendensen,« siger han.

For Peder Østergaard opfordrer de unge til at lære sprog.

»Alle tror, engelsk er nok, men man skal ikke glemme, at det at lære et sprog også er lig med at lære en kultur at kende. Blandt andet er der stor bekymring i EU, fordi mange oversættere og tolke snart går på pension. Derfor vil der være mangel på oversættere om nogle år,« siger han.

En anden grund til faldet i antallet af studerende på sproglinjerne, er Peder Østergaard lidt forsigtig med at ville slynge ud. Han mener nemlig, at Frankrig har fået et image for at være lidt gammeldags og forstokket, men han spår, at den franske præsident Nicolas Sarkozy kan være med til at ændre billedet.

CBS har taget konsekvensen af den lave interesse og har lukket studier med tysk og fransk.

Drop båsen
En anden tendens er ifølge Peder Østergaard, at unge undgår fagspecifikke uddannelser, der sætter dem i bås allerede tidligt i studietiden.

»De unge vil ikke fremstå som nørder, hvorfor de ungår rene fag som datalogi og matematik. Det er derimod tydeligt, at erhvervsøkonomi kombineret med kommunikation – gerne på engelsk – hitter blandt de unge,« siger han og tilføjer, at HA-almen stadig anses for at give unge de mest åbne muligheder efter studietiden.

Traditionsrige unge
Sven Bislev, der er prodekan for uddannelser ved CBS tilføjer, at de unges studievalg til erhvervsuddannelserne har rod i traditioner.

»Kombinationsuddannelserne hitter blandt de unge. Blandt andet er unge begejstrede for fagkombinationer med erhvervsøkonomi blandet med psykologi, politik og kommunikation,« siger han.

Tendensen er, at unge vælger med hjertet, når de vælger at læse psykologi, men at de også tænker fornuftigt ved at vælge fag med en erhvervsøkonomisk sammenhæng.

Japansk og kinesisk
De ti floppere ved CBS er de mere snævre uddannelser. Studiet Asien Studies med japansk som hovedsprog ligger i bund med kun 26 ansøgere. Og Asien Studies med kinesisk som hovedsprog følger lige efter.

»Det er et yderst dristigt studie at kaste sig over. Studiet er uden tvivl en stor satsning for mange studerende, for de skal virkelig ville lære japansk eller kinesisk. Netop det bliver for snævert for mange studerende,« lyder hans forklaring.

En anden grund er ifølge Sven Bislev, at Japan har mistet status som attraktivt marked, og det påvirker de unges studievalg. Derfor undrer han sig over, hvorfor færre vil læse den kinesiske linje.

»Vi havde regnet med, at flere ville læse kinesisk, fordi der sker så meget derude netop nu, men det har været svært at få det budskab ud. Vores satsning på japansk og kinesisk ser ud til at blive en dyrere fornøjelse for CBS,« erkender han.

Vil det være en idé for næste års studerende at tænke strategisk, hvis de har et dårligt karaktergennemsnit – og satse på flop-linjerne?

»Nej – vi sætter stadig adgangsbegrænsninger på sprogfagene for at løfte niveauet. Det er stadig en god idé at sørge for at få gode karakterer,« siger Sven Bislev.

Peder Østergaard frygter dog, at fag med kommunikation bliver for populære.

»Der er en naturlig begrænsning i de fag rent jobmæssigt, og det gør ikke noget, hvis de unge ser på, hvor jobmulighederne er efter endt uddannelse,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen