Berlingske Business
09:41Høreapparatgigant vil sælge produkter under eget navn

Undgå brand og indbrud i juleferien

brand
Overskrift
Foto:
indbrudstyv
Overskrift
Foto:

Mange virksomheder holder julelukket, og det øger risikoen for indbrud og brande. Få, gode råd kan dog mindske risikoen markant.

Julemåneden er ikke kun hjerternes fest, kirkegang og tiltrængt ferie. Det er også højsæson for indbrudstyve og nytårsløjer i øde industrikvarterer.

Også antallet af brande stiger i december. Ikke så meget, mens juledekorationerne lyser op i vintermørket, for dem har virksomhederne ifølge Topdanmark godt styr på.

- Vi oplever en stigning i indbrud i december. Når de erhvervsdrivende er væk, stiger risikoen for indbrud. Der er også er større risiko for indbrud i weekender end på hverdage, siger Thomas Skrostrup, skadeleder for Erhverv/Landbrug i Topdanmark.

Normalt er erhvervskunder hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, udsat for 220-250 indbrud om måneden, men i december er det omkring 300.

Selve juleaften er årets bedste dag for indbrudstyve. Halvdelen af boligerne ligger øde hen med masser af arbejdsro, mens beboerne spiser flæskesteg og and hos familien.

Arbejdsro for tyve

På samme måde hersker julefreden i de øde industrikvarterer, endda i dagevis. Især mange små og mellemstore virksomheder benytter højtiden til at afvikle ferie, mens større virksomheder i højere grad holder åbent med lav bemanding.

I år kan antallet af decemberindbrud blive påvirket af det store FN-klimatopmøde, som har fjernet tusinder af betjente fra deres lokalområde.

- Men det er svært at sige, hvad vej det går. Dele af Storkøbenhavn vrimler med politi, andre steder vil tyvene måske tænke, at 'nu er politiet væk'. Det afhænger meget af den lokale indsats. For nylig gik politiet i Nordsjælland målrettet efter indbrudstyve, og det gav god gevinst, siger Thomas Skrostup.

Fyrværkeri og løjer

Derimod kan de øde virksomheder blive udsat for nytårsløjer. Affaldscontainere bliver antændt, og der bliver smidt fyrværkeri ind i postkassen eller gennem brevsprækker.

Banale kortslutninger og brud på vandrør kan udvikle sig til brande og oversvømmelser, fordi ingen er på arbejde. Desuden kan nogle virksomheder være udsatte i forhold til almindeligt fyrværkeri, særligt hvis affald og brændbart materiale ikke er lukket inde.

Gode råd er gratis

Risiciene kan dog mindskes betragteligt med lidt omtanke og et kig på råd fra forsikringsselskaberne eller hjemmesiden www.stopindbrud.dk.

Nogle anbefalinger koster penge - for eksempel brandalarm, tyverialarm med opkobling til vagtcentral eller vandalarm. En del af investeringen kan dog tit hentes hjem som rabat på forsikringen.

Andre råd er derimod ganske gratis. Eksempelvis er det ofte nemt at flytte bærbare pcer og digitalkameraer, så de ikke er synlige udefra og frister mulige tyve.

Det er også en god idé at have lidt lys tændt og at kigge forbi virksomheden i feriedagene. Et andet gratis råd er at udøve godt naboskab: Lad en af de nabovirksomheder, som alligevel har åbent, holde øje med lokalerne - og hold selv øje med nabobygninger med ferielukning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen