Berlingske Business

Underskud falder hastigt i EU

EU og DK flag
Arkiv. Foto:

Stort set alle EU-lande arbejder på at få et mindre underskud på deres offentlige finanser og 18 ud af de 21 lande, der har fået en påtale af Europa-Kommissionen, lever op til henstillingen.

Store dele af EU er i fuld gang med en gigantisk økonomisk oprydning, efter flers års overforbrug. Der arbejdes med omfattende hestekure, sparepakker og andre skrappe midler på at få bragt de store underskud på de offentlige finanser ned, og det ser faktisk ud til at lykkes overraskende godt mange steder. Det er hele 21 lande, herunder også Danmark, der er med i den såkaldte underskudsprocedure fra Europa-Kommissionen, som pålægger dem at bringe deres underskud ned. Men 18 lande lever i store træk op til henstillingen, viser en opgørelse, som chefkonsulent Morten Granzau Nielsen fra DI har udarbejdet. Han peger tilmed på, at seks af de 18 lande med stor sandsynlighed slipper helt ud af proceduren inden næste sommer. Det gælder for Malta, Italien, Rumænien, Letland, Litauen og Polen. Kun tre af de 21 lande i underskudsproceduren har alvorlige problemer med at leve op til henstillingen. Det gælder Cypern, Spanien og Storbritannien. De har dog først frist for konsolidering i 2014 og kan således endnu nå at vedtage yderligere tiltag. Derfor slipper de sandsynligvis for en påtale i denne omgang. Men de vil formentlig få besked om, at der skal skrues op for ambitionerne i år, hvis de vil undgå sanktioner næste år. »Danmark er sammen med Holland, Østrig og Portugal blandt de lande, der lever op til kravene. Vi kan dog ikke regne med at slippe ud af proceduren lige foreløbig, da vi først har frist i 2013,« siger Morten Granzau Nilesen. Danmark vil måske også få problemer med at leve op til henstillingen. Finansloven for 2012 trak i hvert fald i den forkerte retning med en yderligere forværring af den offentlige saldo som følge af den såkaldte kickstart. Derfor har der været behov for en stramning i 2013. Krav til Danmark Det er Stabilitets- og Vækstpagten, som forpligter alle EU-lande til at føre en ansvarlig finanspolitik. Reglerne slår fast, at der højst må være et underskud på de offentlige finanser på tre procent af bruttonationalproduktet (BNP), ligesom den offentlige gæld må ikke overstige 60 procent af BNP. Overskrides disse krav, indledes en særlig »procedure for uforholdsmæssigt store underskud,« hvor EU opstiller konkrete mål for, hvor hurtigt underskuddet skal bringes ned under de fastsatte grænser. Danmark har fået besked om at stramme de offentlige finanser sådan, at der kommer en forbedring af den strukturelle og konjunkturrensede saldo på mindst 1,5 procent af BNP i perioden 2011-2013. Det er et af de mildeste krav til opstramninger, der er delt ud til EU-lande. I snit skal de øvrige lande stramme med mere end fire procent af BNP i de kommende år for at få underskuddene bragt ned under tre procent af BNP. Udsigterne for væksten i EU er løbende blevet justeret ned, hvilket har gjort processen med at få rettet op på offentlige finanser sværere. Den seneste prognose fra Europa-Kommissionen fra november 2012 trak vækstudsigterne endnu en tak nedad. I 2012 var der et fald i BNP på 0,3 procent i EU-landene under ét, og i år ventes kun en vækst på 0,4 procent.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen