Berlingske Business

Uheldig sammenblanding af bank- og klimaregulering

28BUSOE-i-Nordsoeen-2025-pl.jpg
Det er en dårlig idé at stimulere den grønne omstilling ved at lempe kapitalkravene til bankernes grønne investeringer, mener skribenterne. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Klima. Lavere kapitalkrav til grønne investeringer gør både klima- og bankreguleringen mere kompliceret og mindre målrettet.

Klimaudfordringen er stor og nærværende. Paris-aftalen fra 2015 har givet bred international opbakning til målet om at holde temperaturstigningerne under to grader, men det er langtfra givet, at målet nås, og i så fald kan klimaeffekterne blive uoverskuelige.

I EU har vi forpligtet os til at gå forrest, hvilket kræver betydelige investeringer i grønne teknologier. Men EUs nuværende klimaregulering sikrer ikke, at vores del af Paris-aftalen efterkommes. Derfor må EU-landene stadig søge efter instrumenter til at nå målene.

Blandt de store udfordringer er at finde finansiering til de nødvendige investeringer i udvikling og anvendelse af grønne teknologier. Det vil kræve både offentlige og private midler – og dermed et aktivt samspil med den finansielle sektor. Og sektoren er klar til at prioritere de grønne investeringer.

17BUSSWITZERLAND-ENERGY-CON.jpg

I EU taler mange allerede nu om at stimulere den grønne omstilling ved at lempe kapitalkravene til bankernes grønne investeringer. Netop denne idé er uheldig: Den kan rokke ved stabiliteten i den finansielle sektor, og effekten på klimaet er ikke klar. Klimareguleringen bør målrettes klimaudfordringen, og klimafaktorer bør kun indgå i bankernes kapitalkrav i det omfang, de påvirker de finansielle risici.

Finanskrisen afslørede, at bankreguleringen var for lempelig, og der måtte en række bankpakker til, inden situationen var stabiliseret. Siden krisen er der derfor sket et omfattende arbejde med at styrke den finansielle regulering, både herhjemme og internationalt. Det har bl.a. ført til skærpede kapitalkrav med afsæt i de internationale retningslinjer fra den såkaldte Basel-komité. Basel-komiteens anbefalinger er ikke altid perfekte, men det grundlæggende behov for en regulering, der sikrer en robust finansiel sektor, kan ingen være uenig i.

Selv om klima og banker er to meget forskellige ting, er reguleringsprincipperne de samme: Reguleringen skal adressere problemet præcist uden at forvride unødigt på andre områder. Regulering har en omkostning, der bør afvejes over for dens gevinster. Det bør tilstræbes, at omkostningen ved at nå målet bliver mindst mulig, og endelig skal reguleringen være troværdig. Ingen har f.eks. lyst til at foretage klimainvesteringer, hvis man er usikker på, om myndighederne opgiver klimamålene – og hvis vi vendte tilbage til et regime, hvor bankerne tror, at staten vil redde dem, fristes de til en for lempelig risikostyring.

For klimaregulering betyder det, at reguleringen så direkte som muligt skal reducere udledningen af klimagasser. Ordninger, der sikrer omkostningseffektive klimainvesteringer og gør dem økonomisk bæredygtige, er således den bedste måde at skaffe den private finansiering, der er nødvendig for at nå klimamålene.

BM

Bankregulering er nødvendig for at modvirke finansielle kriser. Bankerne skal stå over for kapitalkrav, der er høje nok til, at de fleste banker kan stå igennem en finansiel krise – men ikke højere end nødvendigt: For høje kapitalkrav giver unødigt høje omkostninger for bankerne og dermed højere renter på lån til husholdninger og virksomheder.

Risikable investeringer fører i dag meget fornuftigt til højere kapitalkrav, da høj risiko forøger bankernes sårbarhed under en krise. Og så nærmer vi os sagens kerne:

Hvis man giver et særskilt nedslag i kapitalkravene til grønne investeringer, afspejler kapitalkravene ikke længere risikoen, og den finansielle sektor er blevet mindre stabil. Hvis man for at kompensere herfor forøger kapitalkravene til andre investeringer, er bankerne – og dermed samfundet – blevet påført en unødvendig omkostning.

Klimarelaterede risici kan dog også påvirke de finansielle risici. F.eks. kan investeringer i gamle, forurenende teknologier tabe deres værdi i takt med den bæredygtige omstilling – mens grønne investeringer faktisk kan indebære lavere risici. Sandheden er, at vi ikke ved nok om disse sammenhænge – det er derfor godt, at de nu analyseres intensivt. Hvis klima- og miljøfaktorer påvirker de finansielle risici ved investeringerne i et målbart omfang, bør det naturligvis indgå i bankernes risikostyring og afspejles i deres kapitalkrav.

Riffgrund

Men hvad så med klimainvesteringerne?

Den bedste løsning er en langsigtet og troværdig aftale om et CO2-kvotemarked, der omfatter flere sektorer og med så få kvoter, at Paris-aftalens mål nås. Der tegner sig ikke i EU politisk opbakning til dette, hvorfor andre instrumenter må anvendes.

Et særskilt nedslag i kapitalkrav til bankernes grønne investeringer er dog et meget indirekte klimainstrument. Bankernes kreditgivning afhænger af meget andet end kapitalkravene, så det er ganske usikkert, hvordan instrumentet i praksis vil påvirke klimainvesteringerne.

Et mere direkte instrument, givet at kvotemarkedet ikke tilskynder tilstrækkeligt, er f.eks. støtte til klimavenlig energiproduktion. Her har Klimarådet tidligere udviklet et støttesystem for produktion af grøn el, som på den ene side tilskynder til at anvende teknologier, der producerer mest i perioder, hvor prisen er høj, og på den anden side forsikrer investorer mod langsigtede udsving i elprisen og dermed deres indtjening ved grønne investeringer. En sådan præcision er man ikke i nærheden af med lavere kapitalkrav for grønne investeringer.

Succesfuld klima- og bankregulering er så enkel og målrettet som muligt. Lavere kapitalkrav for grønne investeringer gør både klima- og bankreguleringen mere kompliceret og mindre målrettet. Det vil betyde unødige omkostninger og større risiko for, at de forskellige mål ikke nås.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen