Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv

ff

Ugens opture

Ny på listen – hold øje med ham

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
Kim Fausing

Normalt er det jo de nye skolebørn, man skal holde øje med i trafikken. Denne gang er det lidt anderledes – men så alligevel ikke. Det er første gang, at vi har Danfoss-direktør Kim Fausing med på ugens gossip-liste – men måske ikke sidste gang.
Kim Frausing ligner kronprinsen, hvis Niels B. Christiansen vælger at forlade topchefposten i Danfoss senere i år – sådan som der spekuleres i.
Kim Frausing er dog med på denne uges vinderliste, fordi han netop er blevet udpeget til at være ny formand for bestyrelsen i Velux. Det er en stor post i en stor produktionsvirksomhed.
Det er også ud fra samme skabelon, som vi har set omkring Niels B. Christiansens virke i Danfoss. Her har Niels B. Christiansen i mange år haft betydelige bestyrelsesposter ved siden af sit daglige virke. Så modellen er afprøvet – og med god succes. Så vores gæt er, at man nu gentager øvelsen – og at Kim Frausing tager over, hvis det går, som vi forestiller os, i topledelsen i Danfoss.

Cigaretter og whisky og nøgne ....

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
Geramium fik sin anden michein stjerne
Rasmus Kofoed kok og medejer på den trestjernede Michelin-restaurant Geranium. Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2013) Foto : Keld Navntoft

Skal der være fest, så lad der være fest.
Og man må sige, at der virkelig er noget at fejre, hvis man hedder Rasmus Kofoed og er kok og medejer på den trestjernede Michelin-restaurant Geranium.
For én ting er, at det sidste år lykkedes at score den eftertragtede tredje Michelin­-stjerne, men Michelin har netop meldt ud, at Geranium overlevede udfordringen at holde fast i den svære sidste stjerne og også i 2017 kan kalde sig trestjernet.
Og hvad er det så – ud over maden og stjerneregnen – der gør Rasmus Kofoed til en af ugens vindere?
Jo, han har netop besluttet at invitere hele flokken af de ansatte på festtur til Barcelona for at fejre stjerner og en forrygende indsats i det forløbne år.
Han får åbnet en spansk stjernerestaurant kun for de ansatte og lover, at der bliver cava i glassene, dans på bordene, og at flokken vil gøre Barcelonas natteliv usikker.
Se, det er noget af en måde at arbejde med og belønne sine ansatte. Måske man skulle tage ved lære!

Ensidig gentaget succes

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
bmr
Direktør hos Universal Robots, Jürgen von Hollen.

Robotter kan det der med at gøre de samme ting igen og igen og igen – uden at lave fejl.
Lidt på samme måde er det lige p.t. for den fynske robotproducent Universal Robots, der igen og igen viser pæne tal og stærk fremgang.
Det blev senest bevist tidligere på ugen, hvor den relativt nytiltrådte direktør, Jürgen von Hollen, kunne fremvise et regnskab med stærk vækst og et løfte om, at man i år for første gang vil runde én milliard kroner i omsætning.
Det er tal og fremgang, der er til at forstå – og så i en virksomhed, som blev stiftet så nyligt som i 2008.
At Universal Robots er en succes blev for alvor tydelig i 2015, hvor selskabets stiftere og ejere solgte selskabet for ikke mindre end 2,3 mia. kr. til en amerikansk investor.
Man kan sige, at det var tidspunktet, hvor successen blev offentlig, men vokseværket i årene før var den reelle grund til salget. De danske robotter med fynske aner forhandles i omkring 50 lande verden over.


Ugens nedture

Ole Birk Olesen – nu som boksebold

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
Ole
Transportminister Ole Birk Olesen (LA). Foto : Liselotte Sabroe

Pyha, det er ikke sjovt at være transportminister i denne tid. Faktisk er det meget sjældent sjovt at være transportminister – det er i vid udstrækning øretævernes holdeplads. Spørg bare den tidligere journalist og nuværende transportminister Ole Birk Olesen (LA).
Han får tæsk, uanset hvad han gør. Senest i forbindelse med PostNord-sagen. Forligspartierne er knotne over, at hullet i PostNords pengekasse pludselig springer op som trold af en æske, selv om Ole Birk Olesen har været bekendt med den tidligere post-etats grumsede økonomi siden slutningen af 2016. Noget kunne tyde på, at transportordførerne i denne tid bokser på transportministeren, fordi, ja, fordi han ganske enkelt er så let at bokse på. Piller man imidlertid de politiske trakasserier ud af den sag, så er det ikke helt så enkelt at skulle skyde 2,3 mia. kr. ind i det sorte posthul på et tidspunkt, hvor der ikke er en klar forretningsstrategi for posten. Posten, DSB, Banedanmark, Havarikommissionen, Femern, øv-øv, måske ønsker transportministeren sig snart en regeringsrokade.

Andos annus horribilis?

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
Göran
Göran Ando, bestyrelsesformand for Novo Nordisk. Foto : Søren Bidstrup

Det går ikke just Novo Nordisk-formanden Göran Andos vej i denne tid. Ando selv vil givetvis fnyse af gossippernes skriverier om det flerårige bøvl med topchef­skiftet. Et skifte, som ifølge erhvervslivets ABC bør planlægges nøje og i god tid, inden det skal eksekveres. Set udefra er det ikke lykkedes særligt godt. Ando har ikke bare mistet sin topchef igennem 16 år, Lars Rebien, men også et par af de stærkeste kandidater i det forvirrede forløb.
Ando har også en formandspost i biotekselskabet Sympho­gen, og tjah, bom-bom-bom, her går det heller ikke planmæssigt. Pipelinen –især det lovende Sym004-lægemiddel – er ikke helt, hvad det så ud til for bare nogle måneder siden, og nu skal der så (måske) findes nye penge til at fortsætte. Men formanden er ikke bekymret. Til Jyllands-Posten siger han, at Symphogen er et stærkere selskab efter nedturen for Sym004 end tidligere, og at Symphogen sagtens ville kunne børsnoteres i 2017.
Arh, den forstår gossipperne ikke helt. Måske derfor godt, at Göran Ando og gossipperne har helt forskellige roller at forvalte.

Op på bycyklen igen

Artiklen forsætter under billedet.

Artiklen fortsætter under billedet
N.E
Erhvervsadvokat N. E. Nielsen. (Foto: Christian Als/Scanpix 2010) Foto : Christian Als

Den hvide bycykel i København er en god idé. Selvfølgelig. Hvis vi ikke skulle have bycykler i verdens førende cykelby, hvor dælen så. Så fuld opbakning til bycyklen.
Problemet er bare, at initiativet fra Københavns og Frederiksbergs Kommune økonomisk ikke hænger sammen. Det er selskabet GoBike, der driver cykelpendlerordningen. Foreløbig er GoBike en tordnende økonomisk fiasko. I de seneste to år er der tabt 55 mio. kr., også selv om brugen af cyklerne er stigende. Nu skal GoBike rekonstrueres og rekapitaliseres.
GoBike fik i 2016 den erfarne erhvervsadvokat N.E. Nielsen ind som formand. Han har igennem sit lange erhvervsliv været igennem om ikke tusinde så dog en række lignende rekonstruktioner. Nogle med succes, nogle uden succes. GoBike er pt. i en betalings­standsnings­lignende tilstand, men N.E. Nielsen siger til Jyllands-­Posten, at der er nye finansieringskilder at øse af, og at GoBike fortsætter. N.E. plejer at se muligheder, hvor andre ser problemer, så mon ikke det lykkes.

Billede
dasdasd
Bycykel
07BUSPIX-UNIVERSAL-ROBOTS-1.jpg
Novo Nordisk
01BUSBRITAIN-TRANSPORT-CRUI.jpg
14BUSMorten-Bjerre-170049.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen