Berlingske Business

Ugens op- og nedture: Dårlig ledelse indhenter Torben Jensen

split
Blandt ugens op- og nedture findes bl.a. Mikkel Bjergsø, Christina Grumstrup og Michael Svarer.

Opture

Ølkongen løber mod chokolade-tinderne

Artiklen fortsætter under billedet
Op 1
Foto: Mikkel Borg Bjergs

Mange kender ham som et af Danmarks store øl-ikoner. Mikkel Bjergsø er manden bag ølmærket Mikkeller, og man skal ikke vide meget om øl for at vide, at meget af det, han laver, er fremragende. Men han er også meget andet, herunder forretningsmand.

For Bjergsøe har ikke alene solgt en bid af sit bryggeri og sine mange ølrestauranter til en kapitalfond, han har også vilde planer for, hvordan han, ølkæden og hans andre projekter skal komme videre.

Hvad færre ved, er, at Mikkel Bjergsø er bidt af en gal løber. Jeg har mødt ham ude på stierne. Også dér er han lidt af et ikon. Ikke mindst for sine gratis løbearrangementer. Jeg ved ikke, om det er pral, men han siges at have skabt verdens største gratis løbeklub.

Næste store bid kan være at hoppe på chokolade-toget. Mikkel Bjergsø vil lave chokolade både til sine egne butikker og til at sælge alle mulige andre steder. Og kender man hans evne til at lave øl, vil det være en overraskelse, hvis ikke også dét projekt bliver en stor succes.

 

FILMFESTIVAL-CANNES/

Sølvspurven flyver stadig højt

Artiklen fortsætter under billedet
Op 2
Foto: Anne Bæk

Hun er partner i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) – I ved – selskabet stiftet af de gamle guldfugle fra DONG. Men fordi Christina Grumstrup Sørensen aldrig var en del af den omstridte flok af guldfugle i DONG, men »blot« var vindchef i DONG, så fik hun tilnavnet sølvspurven.

Noget tyder på, at hun stadig flyver højt sammen med partnerkollegerne i CIP.

For kapitalforvalteren CIP vokser og vokser og ramte en guldbelagt grøn åre, da de røg ud af DONG og i stedet etable­rede deres eget selskab med massive pengebeløb under forvaltning fra pensionsselskaber som PensionDanmark.

I CIP har Grumstrup og co. hænderne fulde med at håndtere og vurdere nye projekter. Selskabet er blevet mange gange større end forudset, og det største problem er næsten, at CIP må sige nej, nej og atter nej til mange interessante projekter.

Men det lever de nok med, så længe successen fortsætter.

Mærsks nye formand taler nyt sprog

Artiklen fortsætter under billedet
op 3
Foto: Anne Bæk

Nye mennesker i spidsen og helt nye måder at tale på.

Det må man sige er konsekvensen af Jim Hagemann Snabes indtog i A.P. Møller - Mærsk, hvor den danske erhvervsmands formandsrolle virkelig begynder at sætte sine aftryk.

Det første store – eller potentielt store skridt, i hvert fald – er denne uges melding om, at Mærsk vil skabe transportbranchens svar på Amazon i samarbejde med IBM. Det skriger af ambitioner, og det skriger af fornyelse. Så langt så godt.

De seneste år har Mærsk smidt dødvægt i form af virksomheder, man ikke troede på, og som skulle sælges.

Nu er man klar til at gå fremad, skabe helheder i transportbranchen og servicere kunderne hele vejen.

Det er et stort opgør, og det, vi foreløbig kan se, er, at Jim Hagemann Snabe kan andet end at sætte ord på. Nu begynder handlingerne at følge med, og han har tydeligvis ejerne med sig. Resultater venter vi på. Og vi skal nok holde ham op på dem, hvad enten de bliver gode eller dårlige.

skat

Nedture

Rødt kort til Park-bossen

Artiklen fortsætter under billedet
Ned 1
Foto: Mads Claus Rasmussen

Der har været lange perioder med succes på grønsværen og tilsvarende økonomiske gevinster. Men, men de seneste seks måneder har ikke kastet meget guld af sig til FCK-fodboldklubben og dermed til det børsnoterede selskab og dets aktionærer.

Frustrationerne i toppen har fået Parkens bestyrelse til at smide den mangeårige førstedirektør, Anders Hørsholt, på porten og fostre en idé om skabe en helt ny struktur med Bo Rygaard som – må man forstå – en meget arbejdende bestyrelsesformand i spidsen.

Det er ikke, fordi Hørsholt har været en direktør, der har fyldt meget i offentligheden. I mange år tegnede Flemming Østergaard butikken – på godt og ondt – og han var ikke ligefrem nogen stor fan af Anders

Hørsholt, da denne blev forfremmet til direktør. Det var dengang.

Siden har Anders Hørsholt haft større spillerum uden dog rigtigt at tegne det børsnoterede Parken. Det koster ham nu jobbet, og FCK går på jagt efter guld – på både bane og bonede gulve.

Dårlig ledelse indhenter Torben Jensen

Artiklen fortsætter under billedet
Ned 2
Foto: Erik Refner

Havde det ikke været for ejerskabet af superligaklubben Lyngby ville Torben Jensen og hans sammenfiltrede Hellerup Finans-koncern næppe have trukket overskrifter eller optrådt på gossippernes taberliste hele to uger i træk.

Men det er svært at komme uden om Torben Jensen i denne uge. Det sidste halmstrå synes at være knækket. En lille virksomhed er kørt i sænk af netop Torben Jensen. Ikke desto mindre får han det til at fremstå som om, at det er andres skyld.

Nu forsøges så en rekonstruktion, og ifølge Torben Jensen kræver det en hurtig reaktion, hvis superligaklubben skal reddes. Samtidig beklager han sig over vrangvillige kreditorer, medier, som har skræmt sponsorer bort osv.

Gossipperne får den skumle tanke, at hvis Torben Jensen var blevet fjernet for et par år siden, da det skrøbelige Hellerup Finans-læs tippede faretruende, ja så ville det hele måske have set meget bedre ud i dag.

Dårlig ledelse kan ingen virksomheder overleve. Investorerne kan begynde at opgøre deres tab.

Anders Hørsholt

Dur ikke, hr. statsminister, det rammer jo os

Artiklen fortsætter under billedet
ned 3
Foto: Martin Sylvest

Overvismand Michael Svarer er gnaven. Sur over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin iver efter at flytte tusindvis af statslige arbejdspladser uden for København nu også har peget på Det Økonomiske Råd og dets vismænd som flytteegnede. Til Horsens.

Overvismanden frygter, at rådet og dets sekretariat fremover hverken kan tiltrække medarbejdere med de rigtige kompetencer eller have den helt særlige tætte kontakt med embedsmændene i Finansministeriet og Nationalbanken. Hm, gossipperne troede faktisk, at vismændene netop skulle have en vis afstand til embedsværket, således at vismændene til stadighed kan præsentere en helt særlig og uhildet vurdering af økonomien.

Og mon ikke samtlige styrelser og råd, som flyttes ud, helt pr. automatik vil klage over frygten for ikke at kunne få de rigtige folk. Der er stærke følelser om udflytterplanerne. Og mange generelle meninger, lige indtil det rammer én selv – så bliver det personligt.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen