Berlingske Business
17:42

Ugens op- og nedture: ATP, hestegate og svær kommunikation i Nykredit

fotor

Ugens opture

Velkommen på toppen Hyldahl

Artiklen fortsætter under billedet
13BUSGossip-Op1-132609.jpg
Christian Hyldahl.

Landets største pengetank, pensionshuset ATP, har fået en nyt ansigt i toppen, Christian Hyldahl. Han kommer fra Nordea, og med jobbet i ATP placerer han sig som en af de absolut mest magtfulde i vores egen lille andedam.

Med den pondus skal han vænne sig til, at hver en bevægelse og hver en holdning, der udgår fra domicilet i Hillerød, bliver nærstuderet af omverdenen. ATP er trendsetter og skal være et etisk fyrtårn. ATP kan blåstemple et projekt. Vender ATP derimod tommelfingeren nedad for en aktie, kan det være slut for ledelsen.

Christian Hyldahl kom noget tumlende ind i ATP fra Nordea, hvor en tabt skattesag i Schweiz gjorde begyndelsen svær. Men nu er Hyldahl på plads og klar med sine prioriteringer i ATP. Foreløbig forholdsvis klar i mælet. Bevidst om, at han og ATP som samfundsstøtte har en helt særlig forpligtelse til at gå forrest og tegne retningen for mange andre.

Velkommen på forsiden til Christian Hyldahl.

Alle mand ret, se tiiil højre

Artiklen fortsætter under billedet
13BUSGossip-Op2-132314.jpg
Peter Bartram.


Nej, overskriften henviser IKKE til et idemøde i gossipredaktionen og juniors forsøg på at drømme sig tilbage til tidligere tiders militære storhed som garde­husar. Det ville alligevel prelle helt og aldeles af på seniorgossipperen, der som tidligere fodtudse ved Sjællandske Livregiment har et ganske afslappet forhold til militær disciplin.

Det skal derimod handle om den tidligere forsvarschef Peter Bartrum. Som 55-årig forsøger han at etablere sig som fuldtidsbestyrelsesmedlem. Foreløbig med sin første post som næstformand i mediehuset JP Politiken. Bartram har snuset lidt til bestyrelsesarbejdet, inden han blev forsvarschef i 2012. Nemlig i nogle år som menigt medlem af Jyllands-Postens Fond.

Vittige hoveder har henvist til, at pansergeneralen i JP Politiken nu afløses af en rigtig general. Bartram afløser nemlig Jørgen Ejbøl, der efter sin tid som chefredaktør på Jyllands-Posten trådte ind som først formand og siden næstformand i det fusionerede mediehus JP Politiken.

Breaking: Der er ro på vestegnen

Artiklen fortsætter under billedet
13BUSGossip-Op3-122515.jpg
Jan Bech Andersen.

Der er godt nyt fra vestegnen, også på det økonomiske område. Klubejer Jan Bech Andersen nu med 52 procent af ejerskabet af Brøndby synes at gå mod lysere tider.

I denne tid falder flere ting på plads. Kapitaludvidelsen fra efteråret gør, at gælden til både Nordea og private udlån fra Jan Bech Andersen nu kan indfries. Der er en ny hovedsponsor på plads, Arbejdernes Landsbank, som må formodes at kunne honorere sine sponsorforpligtelser, og ikke mindst er der angiveligt ro på ledelsesgangen.

Det betyder, at Brøndby-aktien igen kan begynde at trække vejret ved egen kraft. Aktiekursen er forsigtigt for opadgående. Det prisfastsætter pt. Brøndby til en børsværdi på 185 mio. kr. Er det så meget eller lidt?

Lykkes Jan Bech med operation »genrejs Brøndby«, lyder en samlet værdi på 185 mio. kr. af meget lidt. I hvert fald sammenlignet med handelspriser for FC Nordsjælland og Lyngby på op i mod 100 mio. kr. Nuvel, det kræver selvfølgelig, at brandet Brøndby kan fastholde stabiliteten.

Ugens nedture

DR-Rønns helt egen hestegate

Artiklen fortsætter under billedet
13BUSGossip-Ned1-132451.jpg
Maria Rørbye Rønn.

Og så til licenshesten. Jeg havde aldrig troet, at vi skulle skrive om heste på ugens vinder-taber-liste. Men DR kan altså noget, når det gælder kampen om at få en plads på vores lille liste.

For det er jo fuldstændigt vanvittigt, at en statsfinansieret institution som DR i dyre domme betaler for, at en korrespondent ønsker at få sin kones dressurhest med til USA.

Vi har ikke hørt fra DR-chef Maria Rørbye Rønn i sagen. Det er en fejl. Hun har ikke taget sagen alvorligt nok.

Isoleret betyder det intet, om DR bruger 70.000 kr. på at betale for en hesteflyvning. Men det betyder noget for folkestemningen, og det rammer på et tidspunkt, hvor diskussionen om rimeligheden af tvangslicensen og størrelsen på denne licens vokser og er brandvarm.

Så måske burde Maria Rørbye Rønn interessere sig mere for heste. Og i hvert fald skynde sig at gå ind en sag, som hun og DR har behov for at få lukket hurtigst muligt. Måske er det allerede for sent.

Nykredits svære kommunikation

Artiklen fortsætter under billedet
13BUSGossip-Ned2-132400.jpg
Michael Rasmussen. Foto: Thomas Lekfeldt

Vi har ikke hørt et ord fra Nykredit-topchef Michael Rasmussen den sidste uges tid. Det kan jeg faktisk godt forstå.

For de seneste dages historier om, hvordan Nykredit nu ikke længere giver nye Basel-regler skylden for, at man har måttet gennemføre den upopulære prisstigning på bidragssatser, er en svær en at forklare.

Her i avisen har vi vist en række eksempler på, hvad Nykredit sagde, da bidragssatserne blev hævet sidste år.

I dag løber Nykredit hurtigt for at tale udenom og slår fast, at Basel og prisstigninger intet har med hinanden at gøre.

Jeg – og garanteret alle Nykredit-kunder – er ligeglade med detaljer og forklaringer. For dét, der står tilbage efter sidste års storm, er jo, at der er en snæver kobling mellem Basel-regler og de højere satser.

Det slagsmål har Michael Rasmussen ikke haft lyst til at involvere sig i. Det forstår jeg som sagt godt.

For jeg kan ikke se, at det er et slagsmål, som Nykredit kan vinde – ikke i den brede offentlighed i hvert fald.

Når en advokat og hans børn tager magten

Artiklen fortsætter under billedet
13BUSGossip-Ned3-132528.jpg
Leif Skov.

Fik du læst artiklerne om Aage V. Jensens Fond. Eller skal jeg sige Leif Skov og Co.s fond?

For denne uges artikler om, hvordan naturfonden, skabt af afdøde Aage V. Jensen, styres af advokat Leif Skov og hans børn, er opsigtsvækkende læsning.

Det fremgår efterhånden ret tydeligt, at Leif Skov agerer aldeles enevældigt og har den totale magt over en fond, som en anden mand har skabt.

Berlingske Business har beskrevet, hvordan Leif Skov har holdt oplysninger tilbage om midler og fonde, som reelt burde være kommet Aage V. Jensens egne efterkommere til gode.

Samtidig står det klart, at Leif Skov har påtaget sig den totale magt til at handle, som han ønsker – ud fra en påstand om, at han alene ved, hvad Aage V. Jensen ville have ønsket. Det har Leif Skov bl.a. brugt til gavn for sine børn, som, han mener, nu skal have rollen som udlæggere af Aage V. Jensens vilje.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen