Berlingske Business

Ugens op- og nedture

og og ned
Fotobyline fra venstre: Søren Bidstrup, Erik Refner, Claus Bech, Sophia Juliane Lydolph  og Justin Sullivan

Ugens opture

Connie tilbage i medieverdenen

Artiklen fortsætter under billedet
....
Foto : Søren Bidstrup

Den konservative tidligere EU-kommissær, folketingspolitiker og journalist Connie Hedegaard tiltræder som bestyrelsesformand for Berlingske Media og får dermed det øverste ansvar for at føre mediehusets nye strategi ud i livet oven på en blodig fyringsrunde.

»Sjældent har mediernes udfordring med at få økonomi og publicisme til at gå op i en højere enhed været større – og sjældent har samfundets behov for, at man lykkes med lige præcis den udfordring været større. At sikre, at Berlingske Media også i fremtiden kan løfte sin helt centrale opgave i det danske samfund, er en opgave, jeg glæder mig til at blive en del af,« sagde hun, da nyheden kom.

Connie Hedegaard har i forvejen en række bestyrelsesposter, herunder formandsposten på Aarhus Universitet, og hendes navn har også været i spil som ny formand for DR til afløsning af Michael Christiansen. Gossip-redaktionen går naturligvis ud fra, at det var helt uden betænkningstid, at Connie Hedegaard valgte Berlingske.

»Penge-Fossen«

Artiklen fortsætter under billedet
2
Foto : Jens Nørgaard Larsen

Pengene fosser ind i Foss, en forskningstung virksomhed, der producerer og sælger avanceret måleudstyr til fødevareindustri og landbrug.

Foss tilhører en af Danmarks rigeste familier og blev stiftet af den i dag 89-årige Nils Foss, som for længst har overdraget styringen til sønnen Peter Foss, som i dag er bestyrelsesformand.

Foss præsterede i 2017 en rekordindtjening med et overskud på 421 mio. kr. ud af en omsætning på 2,2 milliarder kr. Ingeniør­erne hos Foss kan deres kram og er kendt for hardware og målingsbokse. Men ledelsen hviler ikke på laurbærrene, men er klar over fremtidens udfordringer og tænker fremad med valget af Jimmy Maymann-Holler som nyt bestyrelsesmedlem. Maymann har en fortid som topchef for det succesfulde internetmedie Huffington Post.

Han skal hjælpe Foss med digitalisering af service og produkter, Også TV 2 har fået øje på den internationale dansker og udpeget ham til ny formand, ligesom han er på vej ind i Telias bestyrelse.

Hoteldronningens meritter

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSOp-Krak-092323-856.jpg
Dorte Krak direktør i ARP Hansen

Egentlig er det ved at være trivielt – men den københavnske hoteloperatør Arp-Hansen Hotel Group har leveret endnu et rekordresultat. Og endnu engang er det hoteldirektør Dorte Krak, der står i spidsen for hotelgruppen, der bl.a. omfatter Tivoli Hotel, Imperial Hotel og Wakeup Copenhagen-hotellerne.

Det er Arp-Hansen-familien, der ejer hovedparten af aktierne i hotelkoncernen, men Dorte Krak er medejer med over ti pct. af aktierne, så hun arbejder også for sig selv og har lagt en klar strategi for sine hoteller i Københavns hotelbranche, som har det godt med »sindssygt« høje belægningprocenter. Men der skal mere kapacitet til:

»For at København kan vækste, er vi nødt til at få nogle flere værelser og investere i markedsføring, for tingene kommer ikke af sig selv,« siger hun.

Dorte Krak tror på, at fremtiden ser lys ud for det københavnske hotelmarked: »Jeg ser ikke en masse sorte skyer,« siger hoteldronningen, som bl.a. ser kinesiske turister som et segment med uudnyttet potentiale.

Ugens nedture

En stadig mere tavs nordmand

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSNed-Kjos-092413-860.jpg

Jeg har hørt en del danskere brokke sig over, at nordmænd nogle gange fremstår skrydende og noget højlydte.

Det kan nordmænd jo have deres grunde til. Olien f.eks. Men derudover så ved jeg ikke helt, hvorfor de indimellem råber så højt.

Tag nu f.eks. Norwegian-direktør og storaktionær Bjørn Kjos.

Han har råbt højt om egne fortræffeligheder. Om sit flyselskabs fremmarch. Og været meget direkte i tonen over for den gamle hovedkonkurrent SAS.

Nu er det, som om at Bjørn Kjos er blevet mere forsigtig – ja, rent faktisk mere tavs.

Der er måske den banale grund, at virkeligheden har indhentet Norwegian og Kjos.

Tag bare denne uge, som har budt på et underskud i første kvartal af året på to milliarder danske kroner og problemer med at overholde en række lån.

Den slags er svært at håndtere – også for Kjos, der helt sikkert har haft en svær uge.

Nu må Zuckerberg sukre Facebook

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSNed-Zuckerberg-092501-.jpg

Jeg har hørt – og læst – interview med Facebook-stifter Mark Zuckerberg et utal af gange.

Vidste jeg ikke bedre, og var vi ikke her på gossip-redaktionen asfalteret indvendigt, når det gælder floskler og varm luft, så kunne man næsten have troet, at Facebook-stifteren havde et kald.

Men denne uge har tydeligvis afsløret, at han og Facebook er alt andet end mennesker og en virksomhed, som vil verden og medlemmerne det bedste.

Historien om, hvordan Facebook-brugeres data er blevet brugt, misbrugt og handlet med, er skræmmende.

Det flår alle fine ord og fortællinger om Zuckerberg og Facebook fra hinanden og åbner en ladeport af krav om hårdere krav til Facebook.

Det er helt på sin plads. For Facebook er en pengemaskine skjult bag en pæn facade. Og Mark Zuckerberg er ansvarlig og må svare åbent og forandre Facebook, hvis vi brugere skal forblive tro.

Højtflyvende økodrømme er landet brat

Artiklen fortsætter under billedet
23BUSNed-Susanne-Hovmand-09.jpg

Det er ikke for at pege fingre. For den slags giver vi os ikke af med på gossip-redaktionen. Men det er svært at komme uden om Susanne Hovmand-Simonsen, ejer og skaber af økogodset Knuthenlund, når ugens taberkasket skal placeres.

For Susanne Hovmand-Simonsen har måttet sælge sit gods, fordi satsningen på mejeri, landbrug og i det hele taget økologisk stordrift er endt med et bundløst økonomisk hul.

Jeg var en af dem, der for år tilbage så TV-udsendelser om satsningen. Jeg var dybt fascineret. Sådan en ildsjæl med holdninger og ambitioner.

Desværre har virkeligheden ikke helt kunnet matche drømmene.

Selv om produkterne fra Knuthenlund har været fremragende og bl.a. været på hylderne i Irma, var der ikke nok kunder til at betale prisen for de gode produkter.

Så nu er det endt med et tvungent salg af godset og en lukning af bl.a. mejeri, mølle og gårdbutik.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen