Berlingske Business

Ugens op- og nedture

split
(Foto: (fv) Thomas Lekfeldt, Uffe Weng & Mads Claus Rasmussen)

Opture

Scorede ti mia. kr. på kold skulder til Novo

Artiklen fortsætter under billedet
02BUSOp1-123722.jpg
Bo Jesper Hansen.

De fleste af os havde glemt ham. Bo Jesper Hansen, en dansk læge og forretningsmand, som tjente 350 millioner kroner på at opbygge biotekselskabet Swedish Orphan og sammenlægge det med Biovitrum. Nu trådte han pludselig på ny ind på den danske erhvervsscene med en uppercut til Novo Nordisk. Det danske selskab forsøgte at købe det belgiske biotekselskab Ablynx med et fjendtligt bud på godt 19 mia. kr. Men Novo havde forregnet sig, for Ablynx’ bestyrelses­formand, Bo Jesper Hansen, afviste buddet øjeblikkeligt.

Prisen var for lav. Dette fik han bekræftet i denne uge, da den franske medicingigant Sanofi smed 29 mia. kr. på bordet. Bump. Regnedrengene i Novo Nordisk blev udstillet. Der var intet modtræk, ingen forsvarsparader, blot en trist retræte, som kun gjorde ondt værre, da Bo Jesper Hansen selvsikkert udtalte: »Jeg ved ikke, hvad Novo havde tænkt sig.« Eller som en kommentator på et andet medie skrev om Novos fejlslagne opkøbsstrategi: »Det er kluntet, det er uprofessionelt, og det afslører en topledelse, der er ude af trit med, hvad der foregår i den virkelige verden.«

Hun viser mod og beslutningskraft

Artiklen fortsætter under billedet
02BUSOp2-123643.jpg
Pernille Erenbjerg.

Når du vil noget, skal du tro på det! Pernille Erenbjerg, koncernchef for TDC, slog på ny til med et overraskende opkøb. Mens de fleste har blikket rettet mod et salg af TV 2, smækkede Pernille Erenbjerg 15 mia. kr. på bordet for købet af den nordiske mediekoncern MTG, der står bag TV3 og Viasat-kanalerne. Erenbjerg har gjort det før. Det var i 2014, da TDC købte Get, Norges næststørste kabel-TV, for 12,5 mia. kr. Mens investorer blev utrygge, fortalte Pernille Erenbjerg selvsikkert, at det var de bedste milliarder, hun nogensinde havde brugt. Sultne investorer ser på megakøb med utryghed. De vil have penge i kassen her og nu, og kan selskabet ikke levere overskud, udbytte og kursstigninger, vil investorerne ofte foretrække, at selskabet bliver solgt til en større konkurrent. Erenbjerg tænker langsigtet.

Hun ved, at klassiske teleselskaber skal kunne levere indhold – det er ikke nok med en forbindelse, for kunderne vil også underholdes. Og det er den vare, som TDC nu kan tilbyde potentielt ti millioner hjem i Norden, når TDC bliver indholdsleverandør med egen distributionskraft.

Ravjysk rollemodel fra Guds eget land

Artiklen fortsætter under billedet
02BUSOp3-123550.jpg
Marianne Kirkegaard.

Næppe mange kender navnet Marianne Kirkegaard. I Danmark er hun menigt medlem af bestyrelsen for Dansk Supermarked, og alligevel kunne hun fredag i sidste uge lade sig hylde af bl.a. kronprinsesse Mary som årets kvindelige bestyrelsesmedlem i Danmark. Og ikke uden grund. Marianne Kirkegaards primære karriere er i Guds eget land på den anden side af Atlanten. I USA er hun adm. direktør for CSM Bakery Solution og vurderet til at være blandt de 30 mest indflydelsesrige kvinder i amerikansk erhvervsliv. Hun har haft ledende stillinger i Coca-Cola og Carlsberg, været direktør for Frisko-Is og efterfølgende udstationeret i ledende stillinger for Unilever.

Marianne Kirkegaard blev udpeget til adm. direktør for CSM Bakery Solution, der er ejet af en kapitalfond, i 2016.Thomas Thune Andersen, formand for juryen bag Women’s Board Award, sagde, at Kirkegaards personlige valg med et karriereforløb i udlandet gør hende til en stærk rollemodel. Et jobliv uden for Danmark »er der stadig ikke så mange kvinder, der tager«. Mon ikke der snart står en formandspost og venter på Marianne Kirkegaard med de midtjyske rødder.

Nedture

Der er vendt op og ned for kassemesteren

Artiklen fortsætter under billedet
02BUSNed1-153416.jpg
Jesper Brandgaard

Den, der sidder på pengene, sidder også på magten.

Det er en gammel sandhed og også én, der tæller i erhvervslivet. For dér, i de store koncerner, er finansdirektørerne afgørende figurer med voldsom stor magt.

Magt til at sige ja til investeringer – og det modsatte. For alt handler som bekendt om økonomi. Derfor var Jesper Brandgaard i mange år en samlende og uhyre magtfuld person i Novo Nordisk, selv om han har gemt sig bag først Lars Rebien Sørensen og siden Lars Fruergaard.

Det er slut nu, hvor Brandgaard træder ned i organisationen og i stedet får ansvaret for Novos biofarmaceutiske satsning.

Det er umuligt at trække en direkte kobling til Novos fejlslagne forsøg på at købe den belgiske virksomhed Ablynx.

Men timingen får os nu alligevel til at tænke... okay så. Det fik han lige lyst til.

Formand med et forklaringsproblem

Artiklen fortsætter under billedet
02BUSNed2-153457.jpg
Søren Bjerre-Nielsen

Har du prøvet at bevæge dig rundt i Danmark for nylig?

En ting, der går igen mange steder – fra København til Skagen og retur – er, at der er gang i byggeriet. Gang i kranerne. Gang i vejudvidelserne.

Med andre ord, så burde det være gyldne tider for alle, der er aktive entreprenører eller byggefirmaer. Derfor stikker det alvorligt i øjet, at Danmarks største entreprenør, MT Højgaard, må fyre og lukke afdelinger, fordi man taber kontrakter og ikke helt har styr på at tjene penge.

Det er en begmand til den magtfulde formand, Søren Bjerre-Nielsen, der må se frem til at skulle svare på kritiske spørgsmål, når han inden længe skal på talerstolen til generalforsamlingen.

MT Højgaard er konjunkturstyret. Når det går godt i samfundet, går det godt for entreprenørerne.

At MT Højgaard rammes netop nu, giver bange anelser for, hvad der kan ske, når den øjeblikkelige højvækst afløses af mere normale tider.

Kristian Jensen: Hvor er formanden

Artiklen fortsætter under billedet
02BUSNed3-153654.jpg
Kristian Jensen

Her på gossipredaktionen mangler vi p.t. vores helt egen luftkaptajn, alias gossipchefredaktør Jens Chr. Hansen. Han er formentlig på langfart – helt oppe i skyerne som altid. Helt så højtflyvende er SAS’ bestræbelser på at finde en ny bestyrelsesformand ikke ligefrem.

For selv om SAS i mange måneder – formentligt op mod et års tid – har vidst, at den hidtidige formand, Fritz Schur, ville forlade formandsposten, så er det ikke lykkedes bestyrelse og ejere at finde en afløser.

Danmark – og dermed ejeren, finansminister Kristian Jensen – har købt sig til mere magt i selskabet og kræver en dansk formand. Det er ejerkollegerne i bl.a. Norge ikke helt enige i. Derfor tyder noget på, at bestræbelserne er gået lidt i hårdknude.

Faktisk i en grad, så selskabet forleden måtte fortælle, at man må udskyde generalforsamlingen med i hvert fald en måned – fra marts til april.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen