Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

Ugens op og nedture

27BUSCasper-von-Koskull-Nor.jpg
Nordeas topchef, Casper von Koskull

Opture

Køkkendirektør med gyldne drømme

Enhver køkkenkøber ved, at det kræver tålmodighed og godt med kroner, hvis de hede køkkendrømme skal opfyldes.

Det ved de også hos en af landets helt store udbydere af køkkener, TCM Group, der står bag en stribe køkkenmærker, herunder Svane og Tvis.

Og at der er mange penge i køkkenbranchen, afsløres af, at TCM Group nu vil på børsen og altså udnytte, at danskerne køber historisk mange køkkener.

Det er Ole Lund Andersen, der står i spidsen for TCM Group og han er lidt af en Mr. Køkkenbranche efterhånden. Han har taget den kapitalfondsejede køkkengigant på noget af en rutsjetur. Han kom til kort før finanskrisen, på et tidspunkt, hvor danskerne lod pengene rulle på køkkener og andet godt. Så stoppede køkkenkøberne op under krisen for nu igen at købe ind i stor stil.

Det vil ejerne af TCM udnytte til at skyde selskabet af, mens tiderne er gode – og mon ikke der også vil falde lidt af til Ole Lund Andersen?

Artiklen fortsætter under billedet
27BUSPix-Ole-Lund-Andersen-.jpg
Diektør i TMK, Ole Lund Andersen.

Danskeren på den fine liste, som alle vil på

Det er en af den slags lister, som alle erhvervsfolk gerne vil på.

Vi taler om Harvard Business Reviews liste over de globale topchefer, som leverer bedst.

En dansker – og en dansk-opererende – topchef er på listen.

Øverst ligger Coloplast-topchef Lars Rasmussen, som indtager en 15-plads. Vestas-topchef Anders Runevad, der som bekendt har svensk pas, ligger nummer 17 på den fine liste, som tidligere Novo Nordisk-direktør Lars Rebien Sørensen tidligere har toppet.

Én ting er, at Coloplast generelt har leveret stærkt økonomisk. Det tager Harvard Business Review med som en væsentlig del af den ligning, som til sidst står bag udvælgelsen. Men dertil kommer en række andre parametre, herunder sociale aspekter, governance og miljøpåvirkninger.

Så det er en nuanceret pallet af årsager, som altså sender Lars Rasmussen godt op på listen.

Artiklen fortsætter under billedet
27BUSPix-Lars-Rasmussen-125.jpg
Topchef Lars Rasmussen for Coloplast.

Vokseværk hos statens store advokat

Hos kollegerne i advokatbranchen er Kammeradvokaten, alias advokatfirmaet Poul Schmith, en omdiskuteret størrelse.

Ingen kan få blodet i kog som Kammeradvokaten, der i mange år havde monopol på at være advokat for staten og som stadig har en meget stor indtjening fra opgaver fra netop staten.

Det vækker misundelse og dyb irritation hos kollegerne – og det forstår man godt.

Alligevel kan medarbejderne – og ikke mindst ejerne – i advokatfirmaet Poul Schmith tillade sig at smile lidt over, hvor godt det egentlig går. Og mon ikke bestyrelsesformand Boris Frederiksen tillader sig et ekstra godt glas rødvin, når han ser på, hvordan det gik firmaet i 2016.

For det blev året, hvor firmaet blev størst i den danske advokatbranche. Det lykkedes med en massiv ansættelsesrunde, der bragte hele 56 nye jurister ind i firmaet, som spreder sig til stadig flere aktiviteter. Det er godt gået, men altså også noget, der vækker dyb irritation hos konkurrenterne.

Artiklen fortsætter under billedet
27BUSboris-frederiksen-1446.jpg
Boris Frederiksen, ledende partner hos Kammeradvokaten

Nedture

Nordea-topchefen som oprydder – eller?

Det er umuligt for Nordea-topchefen Casper von Koskull at snige sig uden om gossippernes nedtursliste i denne uge. Fyringer og nedskæringer er godt for bundlinjen, men ikke for imaget. Og slet ikke, hvis det lugter for meget af panik.

Nordea skal skære 6.000 job over de næste par år. Endnu ved Nordea-toppen ikke, hvem, hvad og hvor der skal skæres, og det kunne tyde på, at man i Nordea er startet baglæns. Først med en beslutning om et enkelt tal på bundlinjen, hvorefter banken efterfølgende har regnet sig baglæns til, hvor mange fyringer det vil indebære. Det er en svær øvelse, og Nordea bliver da heller ikke just præmieret for det kunstneriske indtryk.

Casper von Koskull kom til som øverste chef i Nordea for to år siden, og de to år har mildest talt ikke været en dans på roser for Nordea-forretningen og Nordea-brandet. Nu er det sådan, at man som topchef overtager »arv og gæld«, og i Nordeas således også de uløste problemer, der har ligget fra forgængeren. Tænk hvis Koskull kunne tale rent ud af posen, og vi kunne høre hans inderste tanker.

Artiklen fortsætter under billedet
27BUSCasper-von-Koskull-Nor.jpg
Nordeas topchef, Casper von Koskull

Nina Smith ved at male sig op i et hjørne

Nina Smith har et image og en troværdighed ud over det sædvanlige. Men nu risikerer økonomiprofessoren fra Århus at male sig op i et hjørne i en stadig mere betændt Nykredit-konflikt, som hun senere kan få svært ved at komme ud af.

Nykredit skal børsnoteres, og som formand for Forenet Kredit, der ejer Nykredit, har Nina Smith lagt sig fast på den såkaldte »kundekronemodel«. Punktum. Men i ekspertkredse – og i øvrigt i baglandet i Forenet Kredit – er der stigende bekymringer over børsnoteringen. Ja, i realiteten raser der et opgør i den akademiske verden, hvor lektor Johannes Raaballe fra Århus Universitet har lagt et forslag frem om »en aktionærforeningsmodel«, som ikke opererer med en børsnotering. Fordi, som kritikerne siger, man kan altså ikke tjene to herrer samtidig, nemlig realkreditkunderne i Nykredit på den ene side og de kommende Nykredit-aktionærer på den anden.

Og pyha, det er en sag under stadig udvikling, men foreløbig har Nina Smith afvist overhovedet at diskutere alternativer i Forenet Kredit.

Artiklen fortsætter under billedet
27BUSNina-Smith-144932.jpg
Nina Smith, formand i Foreningen Nykredit

DRs finansboss har hul i pengekassen

Nikolas Lyhne-Knudsen er fløjet under radaren i de senere års kraftige kritik af DR-ledelsen. Lyhne-Knudsen er CFO, chef for finanserne i DR, og dermed ansvarlig for at få kassebogen til at stemme. Og hvor svært er det lige, i hvert fald på indtægtssiden, for en tidligere chef i Finansministeriet?

Egentlig skulle man tro, at indtægtssiden kom helt af sig selv, nemlig fra den licens, som politikerne har besluttet. Men hovsa, sådan er det ikke i virkelighedens verden. DR er pludselig kommet bagefter med inddrivelsen af licensen og mangler 1,4 mia. kr. DR siger, at det er Skats skyld, og beder nu om en statslig kassekredit til at holde likviditeten kørende.

Gossipperne er rystede i deres grundvold. Ups, 1,4 mia. kr., som flagrer et eller andet sted i ingenmandsland. Det er muligt, at det ikke er Nikolas Lyhne-Knudsens skyld, men hans ord fra tiltrædelsen i 2014 om »public-service«-forpligtelsen: »Det forpligter, og det kræver, at DR har en bundsolid økonomistyring,« lyder en anelse hule. Tænk nu, hvis der ikke er råd til X Factor.

Artiklen fortsætter under billedet
27BUSNIKOLAS-DR-145322.jpg
Nikolas Lyhne-Knudsen, CFO i DR

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen