Berlingske Business
07:50Det sker ellers i dag

Kritiseret for at være grådig - Nu er han ugens vinder

07BUSThomas-Kirk-Kristianse.jpg
Thomas Kirk Kristiansen, fjerde generations ejer af LEGO Koncernen og næstformand i bestyrelsen i LEGO A/S.

Opture:

Artiklen fortsætter under billedet
07BUSThomas-Kirk-Kristianse.jpg
Thomas Kirk Kristiansen, fjerde generations ejer af LEGO Koncernen og næstformand i bestyrelsen i LEGO A/S.

Lego-milliarder drypper på arvingerne

Det er nok de færreste, der er i tvivl om, at familien Kristiansen – I ved, familien bag Lego – hører til de mere velhavende af slagsen.

Der er blevet købt godser. Investeret i heste i mange-million-klassen, og i det hele taget tyder alt på, at familien lever et liv, som fint matcher de mange milliarder, som deres virksomhed tjener hjem.

Hidtil har det mest været familieoverhovedet, Kjeld Kirk Kristiansen, som har personificeret Lego-familien, men de tre næste i arvefølgen, Sofie, Thomas og Agnete kan nu også være med.

Det viser en liste over verdens 500 rigeste, som Bloomberg har lavet. På listen figurerer de tre Lego-arvinger på pladserne 490, 491 og 492.

De tre arvinger er registreret med identiske formuer, godt 25 mia. kr. hver, men det er storesøster Sofie Kirk Kristiansen, som har topplaceringen, selv om det foreløbig primært er Thomas Kirk Kristiansen (billedet), som er kørt i stilling til at videreføre familiens kontrol over koncernen.

Den 24. april i 2015 blev Maasvlakte ll åbnet. Den hollandske konge var inviteret sammen med de 500 vigtigste gæster i shippingbranchen.

Artiklen fortsætter under billedet
07BUSJean-Claude-Juncker-13.jpg
Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionsformad. Foto: EPA/PATRICK SEEGER

Tænk bare – en embedsmand som vinder!

Jeg tror aldrig, det er sket før. En EU-embedsmand, eller er han mere politiker..., som en af ugens vindere.

For ofte er det jo kritik, vi sender i retning af EU-systemet. Kritik mod bureaukrati. Kritik mod uigennemskuelighed og meget andet. Men med underskrifter på en frihandelsaftale mellem EU og Japan på plads er der grund til at rose kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

En ting er alt det politiske i en tid, hvor frihandelsaftaler er blevet et fyord. Men her på gossipredaktionen lever vi på et mere jordnært plan, hvor gode danske klassikere som øl, svinekød og ost ligger vores hjerter nær.

For frihandelsaftalen kan dårligt blive andet end god for dansk industri, fra Danish Crown over Arla til virksomheder som Novo Nordisk, der allerede i dag eksporterer i stor stil til Japan, men nu har udsigt til, at det bliver lettere og mindre bureaukratisk at gøre sig i riget mod øst. Det er godt for dem, og det er godt for os skatteborgere, når virksomheder har det godt og nu måske får det endnu bedre.

Danish Crown præsenterer halvårsregnskab

Artiklen fortsætter under billedet
07BUSBo-Nilsson-140157.jpg
Nets-topchef Bo Nilsson.

Comeback-kid med udsigt til gigantgevinst

Indrømmet. Vi har ikke altid været glade for Nets-direktør Bo Nilsson her på gossipredaktionen.

Når seniorchefredaktør Hansen holder ved kaffemaskinen, så har man skullet være forberedt på langvarige enetaler om grådighed og en virksomhed, som blev talt op og solgt alt for dyrt ved børsnoteringen.

Denne uge har vel egentlig budt på lidt af et comeback til Bo Nilsson.

En ting er, at aktien endelig nåede op over den kurs, den blev solgt til ved børsnoteringen, en anden er, at massiv interesse fra mulige købere til Nets har sendt interessen for virksomheden på himmelflugt.

Det er interessant – også for de ellers triste aktionærer – at der i et stykke tid har været ubekræftet britisk interesse for Nets.

Men rigtigt interessant blev det først forleden, da en amerikansk bejler meldte sig, og interessen blev bekræftet. Så det er spændende tider for Nets – og Bo Nilsson.

pix-Goldeneye

Nedture:

Artiklen fortsætter under billedet
07BUSPeter-Sonne-Joensen-13.jpg
Peter Sonne Joensen, Probana

An offer you can’t refuse

Så gik den ikke længere for en af landets største kursusudbydere, Probana Business School. Rækken af selskaber er blevet erklæret konkurs og ejeren, Peter Sonne Joensen, personligt konkurs. Det er en kulørt historie, men også en trist historie.

Peter Sonne Joensen selv er ikke meget for at kaste lys over menageriet, faktisk er han helt forsvundet fra offentligheden. Måske fordi han har travlt med at bygge en ny forretning eller flytte nogle af resterne fra København til en ny start i London. Det er i hvert fald, hvad kurator i konkurs­boet, Boris Frederiksen, undersøger.

Sonne Joensen havde i sin tid som direktør og ejer af Probana-virksomheden en overordentlig aggressiv måde at lave business på. Lidt ud fra devisen »an offer you can’t refuse«.

Nu er det så slut, i hvert fald i denne udgave, og vi gossippere undrer os over, hvordan en virksomhed med så luftige kursustilbud som Probana har kunnet sælge kurser og uddannelser til private og offentlige virksomheder i så stor stil.

it-uni

Artiklen fortsætter under billedet
07BUSLars-N-rby-Johansen-13.jpg
Lars Nørby Johansen bestyrelsesformand for SAS.

Nørby Johansen, nu med tics

Pyha, Lars Nørby Johansen må føle sig en anelse klemt på det seneste. Den erfarne bestyrelsesformand har flere herskere at tjene i Københavns Lufthavne, hvor han som formand skal skræve over overordentligt forskellige interesser.

Den største aktionær, staten – og dermed politikerne – pønser på et konkret indgreb, der tvinger lufthavnen til at sætte passagertaksterne ned. En anden ejerfløj, nemlig storaktionærerne, kapitalfond Macquarie og pensionsfonden Ontario, derimod er mere interesseret i bundlinjen og dermed kursstigninger på aktien.

Som bekendt skal en børsformand varetage alle aktionærers interesser – det kan godt resultere i midlertidige tics hos en formand. Nørby kender bedre end de fleste, hvad formandens rolle er i forskellige selskaber med forskellige ejerstrukturer. Foreløbig har den snu formand valgt at udtrykke en behersket kritik af det annoncerede regeringsindgreb, som ifølge lufthavnsformanden risikerer at reducere investeringsomfanget fremover. Den sag bliver svær at lande, selv for Nørby Johansen.

Artiklen fortsætter under billedet
07BUSKim-Baroudy-143423.jpg
Kim Baroudy, managing partner i McKinsey & Company Denmark

Keine Hexerei nur Behändigkeit

For nogle uger siden havde den samlede gossipredaktion kastet sig over regnskabet fra konsulenthuset McKinsey. 2016 var endt med et kæmpe minus på bundlinjen.

Svært at forstå, honorarblokken taget i betragtning. Heldigvis sendte moderselskabet i USA friske 85 mio. kr. til Danevang, så partnerne ikke skulle gå på sommerferie uden penge på lommen. Gossipperne lod dengang forstå, at McKinsey sværger til tesen om, at »den, der lever stille, lever godt«.

Men nej-nej, skal man tro McKinsey-chefen i Danmark, Kim Baroudy. Han stillede sig efterfølgende velvilligt til rådighed for interviews med forklaringer på, hvordan McKinsey-strukturen er skruet sammen.

Det med minusset på bundlinjen, som man i parentes bemærket ikke må håbe også er rådgivningen til McKinsey-kunderne, havde ikke nogen praktisk betydning, blot en formalitet. Indrømmet, gossipperne kan være lidt tungnemme, men den dér med bundlinjen kan vi altså ikke greje. På gossip­redaktionen er der et fasttømret princip om, at overskud er bedre end underskud!

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen