Berlingske Business

Ugen på forkant: Kom med til Kalvebod Brygge og Fremtidsvej i Søborg

04BUSCXO-portraet-af-admini.jpg
Business-Danmarks øjne vil i denne uge være skarpt rettet mod Nykredit og topchef Michael Rasmussen – finanskæmpen afleverer kvartalsregnskab, og offentligheden spændt på nyt om den børsnotering, der måske, måske ikke er aflyst. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen

Nykredit er en af de absolut mest markante samfunds-søjler i det finansielle Danmark – og derfor er det selvfølgelig af stor vigtighed, hvordan strategien er.

Gør dig klar, kære læser. Det bliver en hidsig og nyhedsrig uge i business-Danmark. Hold for Guds skyld fast i dit Berlingske-abonnement og dine øjne tæt klinet til Business.dk, hvis du er nyhedsnarkoman.

Jeg nævner i flæng Nykredit, Mærsk, Vestas, Roskilde Bank samt hertil et par håndfulde væsentlige regnskaber, som kan resultere i drama på børsen eller drama på direktionsgangen.

Sagen er jo, at der godt nok kun er tale om regn­skaber for tredje kvartal, men på nuværende tidspunkt kender de fleste store virksomheder – og deres bestyrelser – de overordnede linjer i det samlede regnskab for 2017.

Bestyrelserne kan således allerede nu gøre regnebrættet op: Lykkes vi med at indfri forventningerne for 2017 – eller lykkes vi ikke? Hvis det sidste er tilfældet, skal det have konsekvenser, og derfor kan det ende med drama på direktionsgangen.

04BUSNykredit-Stor-utilfred.jpg

Men lad os begynde med den virksomhed, som sluttede nyhedsstrømmen fredag: Nykredit.

Fredag eftermiddag følte Nykredit-­ledelsen behov for at udsende en meddelelse om, at der er fundet en investorkreds af pensionskasser, som vil købe en pæn bid af Nykredit. Og dermed kan den hårdt kritiserede plan om børsnotering af Nykredit aflyses.

Pyha, der er givetvis nogle emissionsbanker, der dermed har fået sig en slem overraskelse, eftersom honorarerne fra børsnoteringen nu evaporerer i november­tågen.

Nykredit var ganske karrig med detaljer i meddelelsen. I dag, mandag, er der besty­relsesmøde i Nykredit, og i morgen, tirsdag, offentliggør Nykredit regnskabet for tredje kvartal 2017. Hovedtallene for det regnskab er kendte, så alt fokus – og jeg gentager: Alt fokus – vil være zoomet ind på den nye investorkreds i Nykredit, den aflyste børsnotering og konsekvenserne af det.

Hvis du således har set lys i vinduerne i Nykredits hovedsæde ved Kalvebod Brygge i weekendens løb, har det været topchef Michael Rasmussen samt hans håndgangne mænd og kvinder, der er ved at forberede den kommunikation, som nødvendigvis senest tirsdag må komme ud, og som må forventes at give fuld afklaring om de aftaler, der er indgået. Alt andet vil være overraskende.

Nykredit er en af de absolut mest markante samfundssøjler i det finansielle Danmark, og derfor er det selvfølgelig af stor vigtighed, hvordan strategien er, og hvordan Nykredit skal udvikle sig over de følgende årtier. Så ja, der er tale om historieskrivning.

Tirsdag er også dagen, hvor A.P. Møller - Mærsk lægger kvartalstal frem. Og tja, bom, bom: Hvad kan vi så forvente? Mærsk er en af de sværeste selskaber at analysere lige nu, fordi der sker så meget.

Det var overraskende hurtigt, at Mærsk skilte sig af med olieforretningen, som blev solgt til franske Total. Også Maersk Tankers er solgt fra, og nu venter markedet på, hvad der skal ske med den økonomisk udfordrede borerigforretning Maersk Drilling.

Skal selskabet ligesom olien sælges, er det realistisk at børsnotere selskabet, eventuelt i Oslo, eller er der en tredje løsning under opsejling?

Stor utilfredshed blandt Nykredits bankkunder

Et godt gæt er dog, at Mærsk tirsdag alene fortæller om regnskabstallene og forventningerne til fremtiden. Og det kan såmænd også blive spændende nok.

En del pile i Mærsk peger opad for tiden, men Mærsk-aktien er samtidig også presset op, så der skal ikke mange skuffelser til, før aktien kan løbe ind i problemer.

Og vi bliver ved tirsdagen, hvor den hedengangne Roskilde Bank kommer tilbage i nyhedsspalterne. Kl. ti tirsdag har Østre Landsret nemlig henlagt afsigelsen af dommen mod ledelsen og revisionen i det daværende Roskilde Bank til noget så fredfyldt som Fremtidsvej i Søborg. Der er ikke meget fremtid i Roskilde Bank. Tværtimod handler det om, hvorvidt ledelsen med bl.a. den daværende topchef Niels Valentin Hansen, bestyrelsen og revisor skal ryste op med en erstatning på rundt regnet en milliard kroner til statens skraldespands­selskab, Finansiel Stabilitet.

Roskilde Bank kæntrede faktisk, før den egentlige finanskrise brød ud i september 2008. Roskilde Bank endte hos staten i Finansiel Stabilitet, og nu mener statens repræsentanter, at banken var så eklatant dårligt drevet, at det er berettiget med denne kæmpeerstatning.

Straffesagerne mod Roskilde Bank er tidligere blevet frafaldet, så Roskilde Bank-dommen kan blive retningsgivende for andre retsopgør i finansen. Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen