Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Ugen på forkant: Fra politisk folkemøde til rockens vugge

billede
Fotos: Thomas Lekfeldt og Torben Christensen

De kommer til Folkemødet på Bornholm, og de valfarter til Roskilde Festivalen i denne uge. Erhvervslivets topfolk har knap rystet støvet, støjen og summen af engagerede stemmer af sig, før de igen flyder sammen med folket til til rock, rul og RÅSKIIILDEEE.

Er det folkeligt. Ja, i høj grad, men det er folkeligt på første klasse. De sover ikke i sumpen eller tilstødende teltlejre, men de er der, og de bliver set.

Er det big business? Bestemt.

24BUSChristian-Als--181659.jpg

Millionerne flyder gennem festivalen. Driftsbudgettet er på 195 mio. kr., musikbudgettet på 60 mio. kr. Og inden ugen er gået, har festivalen skabt et overskud på over 20 mio. kr. Sådan så det ud i 2016 efter et salg af mere end 100.000 billetter. Sådan så det ud i 2015. Og igen i år er der udsolgt til festivalen.

Lad det være sagt med det samme. Officielt sker der ikke meget i erhvervs­livet i næste uge. I hvert fald ikke programsat.

Det kan måske netop skyldes, at ugen er sat på stand by, så topcheferne med god samvittighed kan hive et par dage ud af kalenderen til endnu en fest i netværket.

16BUSFolkem-194246.jpg

For 30 år siden kunne du formentlig have mødt Simon Spies på festival­pladsen i Roskilde. I dag skal du være uheldig, hvis du ikke støder ind i en stribe topchefer på festivalen.

For et par år siden blev daværende koncernchef Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk, A.P. Møllers forhenværende chef, Niels Smedegaard Andersen, og Michael Pram Rasmussen set sammen med Kronprinsen. Rolling Stones var trækplasteret.

Flying Tigers formand, Vagn Sørensen, er også blevet set på festivalen – i hvert fald da Bruce Springsteen spillede tilbage i 2012. Det er næppe så overraskende, for han rejser gerne verden tynd for at se Bruce med spaden. En rigtig festivalhaj er imidlertid adm. direktør Ulrik Nødgaard fra Finans Danmark. Han er nærmest stamgæst med et særlig blik for indie-genren.

Carlsberg-formand Flemming Besen­backer er også trofast gæst, men så kan han også holde øje med bryggeriets massive salg af den økologiske øl RÅ.

Roskildefestival2010

Roskilde er ikke alene blevet et samlingssted for erhvervseliten. Festivalen er også big business i sig selv.

For at forstå forretningen Roskilde Festival, skal man ikke kun fokusere på denne uges event. Festivalen er godt nok grundstenen, der er organiseret i Foreningen Roskilde Festival, som udlodder hele overskuddet til humanitære, almennyttige og kulturelle formål. Siden 1970erne har foreningen uddelt 320 millioner kroner.

Nytænkningen ligger imidlertid i dannelsen af »Roskilde Festival-gruppen«, som i november 2016 vedtog en ny bærende strategi, der skal binde selve festivalen tættere sammen med understøttende aktiviteter.

De er primært organiseret i Fonden Roskilde Festival. Sideaktiviteterne skal både understøtte festivalen, men også bruges til løsninger for andre aktører.

Billede

Fundamentet under strategien bygger på fem tværgående projektprogrammer: Logistik, eventsikkerhed, oplevelses­design/projektledelse, sponsoraktivering og videnplatform.

I 2016 nåede Fonden Roskilde Festival en omsætning på 143 millioner kroner med et overskud på 6,7 millioner kroner. Hovedopgaverne uden for selve festivalen er blandt andet totalproduktion, planlægning og afvikling af LOs 1. maj-arrangement og sikkerhed og levering af el og lyd til Folkemødet på Bornholm, blot for at nævne et par stykker.

Det interessante ved Roskilde Festivalen som business case er, at den har formået af udvikle sig fra en enkeltstående begivenhed en gang om året til en koncern, der udnytter personale og kompetencer hele året rundt. For år tilbage fandt festivalen ud af, at det var fjollet at give den max gas i en uge for derefter noget karikeret sagt at »trille tommelfingre« resten af året, mens udstyr og materiale samlede støv på et lager.

Støt og roligt har festivalens ledelse formået at udvide forretningsideen til hele året og derfra skalere opgaverne op, så der nu kan satses på store og komplekse opgaver for andre.

Arkitekten bag Roskilde Festival er Henrik Rasmussen. Han var i en menneskealder den drivende kraft som adm. direktør. I 2016 overlod han pladsen til vicedirektør Signe Lopdrup, der med strategiplanen i hånden skal sikre, at det hele spiller ved brug af alle instrumenter.

Claus Skovhus er opinionsredaktør på Berlingske Business

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen